Ferie Italien - ferieboliger & hoteller i hele Italien - book online In-Italia er godkendt af e-handelsfonden - klik for certifikat
   
Send til en ven
Bookmark and Share
Ingen tur til Firenze er komplet uden en udflugt til Fiesole, den lille maleriske landsby syv kilometer nordøst for og ikke så lidt højere end Firenze.


At gå herop er bestemt en mulighed, og vælger du den gamle landevej, der løber parallelt med den moderne, er det endnu mere charmerende, men under alle omstændigheder er det anstrengende. Så hvis du ikke føler et påtrængende behov for at forbrænde kalorier efter al den gode mad og vin, skal du heller tage bussen herop (den kører blandt andet fra hovedbanegården og fra Piazza San Marco), og så gå ned. Når du står heroppe og beundrer udsigten - gerne fra trappen op til det lille franciskanerkloster fra 1400-tallet - så virker Firenzes storladne bygningsværker uendeligt små, og hvis du nede i Firenze til tider synes, at forureningen og larmen bliver lidt for meget, så nyder du den rene luft og freden heroppe.


Det er tankevækkende at huske, medens man ser ned på den store by fra den nuttede landsby, at Fiesole engang var en så alvorlig konkurrent til Firenze, at florentinerne i 1125 fandt det nødvendigt at angribe den og jævne den med jorden. På det tidspunkt var Fiesole allerede en gammel by, hvilket tydeligt ses af det amfiteater, der i dag ofte bruges til koncerter og teater. Det har hverken Veronas Arenas eller Kolosseums dimensioner, men det kan da alligevel rumme 2000 tilskuer, hvilket ofte sker i forbindelse med sommerfestivalen Estate Fiesolana. Det stammer fra første århundrede før Kristi fødsel, men der lå vist allerede et etruskisk teater på stedet, og dette folkeslag havde da også allerede boet her i 600 år, da romerne kom til.


Men nok historie for nu. Nyd blot Fiesoles tilbagelænede stemning, drik en kop kaffe eller et glas vin på en af caféerne eller overvej måske, om det er heroppe, du skal bo, når du ønsker at opleve Firenze.


For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
Klik på kortet
Elba Ø Toscana Sardinien Æoliske Øer Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Capri & Ischia Emilia Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Syd Tyrol Umbria Veneto Kort over Italien  - Toscana
Fiesole - Toscana
Klik for større kort
Klik for større kort
Afstand til Fiesole
  • fra København: 1739 km
  • fra Oslo: 2287 km
Se flere afstande
Se hvor langt der er fra din by - indtast postnr.:
 


Bliv fan af In-Italia på Facebook og følg med i hvad der sker i Italien og hos In-Italia!
EmediateAd