Equi Terme og Vindgrotten

Her er tale om en bjergby by, der er beliggende midt i en naturmæssig bombe af marmorbjerge, naturlige kilder, smukke grotter, frodig natur og evigt dyreliv, som bestemt er et dagsbesøg værd.

Equi Terme: I hjertet af parken Parco delle Alpi Apuane finder man den smukke by Equi Terme. Dens skønhed udspringer af den exceptionelle natur, som den ligger midt i; I en spalte i klippen under den nordlige væg af Pizzo d’Uccello i Apuaner-bjergene, på hvis vægge adskillige fugle, bl.a. kongeørnen, bygger reder, finder man floden Lucidos udspring, der har givet navn til dalen den løber igennem.

Som bynavnet antyder findes her også kurbade ved foden af en af de højeste tinder i Apuaner-bjergene, nemlig den føromtalte Pizzo d’Uccello. I dag kan alle nyde kildernes helsegivende termiske, svovlfyldte og radioaktive vande, der tidligere primært blev benyttet til at kurere sygdomme af forskellig art, men som i dag anses som velvære for hvem, der måtte være interesseret.

Parco delle Alpe Apuane: I stenalderen blev dalen ved Lucido besøgt af de tidligste mennesker, der var på jagt efter hjorte og bjørne. Med tiden uddøde både menneskene og bjørnene på disse egne. Da der igen kommer mennesker til området i stræben efter vand, salt og metaller, finder de rigeligt af det hele her i Apuaner-bjergene. Netop derfor bosætter mennesket sig her igen; benytter dyrestierne til at komme rundt ad, dalen til at leve i og grotterne til at begrave de døde i. Og således bliver dette naturens-, vandets- og stenenes land til et beboet område frem til i dag.

Grotterne i parken udgør i dag en kulturpark, der består af grotten Buca (holder temperatur på 13 garder), der er en gammel naturlig grotte, der er blevet studeret siden 1726 og som det i 2004 åbnede for offentligheden. Men parken rummer også andre grotter, heriblandt Tecchia, som er forbundet ad en indvendig gang med Buca. I grotterne ses prægtige eksempler af stalagmitter og stalakttitter. Nede i kløften Solco d’Equi kan man desuden finde grotterne Tana della Volpe, Grotta delle Felci og Buco del Diavolo (Djævlehullet), hvor det siges at man tilbad vandet. Her er også et museum og en arkæologisk park. Endelig kan man besøge den berømte Grotta del Vento – vindgrotten. Bemærk venligst at denne ligger sydligt i parken og således nås via Castelnuovo Garfagnana, Gallicano og derfra er der skilte til grotten.

Vindgrotten: Vindgrotten er en af de mest komplette grotter i Europa og rummer en mangfoldighed af naturlige fænomener og fund, heriblandt bjørneknogler. Grotten blev fundet i 1898 og udforsket i 1929 for først i 1967 at blive åbnet for offentligheden.

Navnet kommer af den voldsomme vind, der fyger gennem grotten mellem dens to udgange – den ene er turistindgangen, der befinder sig 627 m.o.h., den anden er ufremkommelig og befinder sig i 1400 meters højde. Ved besøg i grotten lukker man så vidt muligt for vindstrømmen ved at lukke en dør.

Grotten er inddelt i tre ruter af forskellig varighed. Det vigtigste er, at huske varmt tøj, da der konstant er 10,7 grader nede i grotten og afsæt god tid, for grotten ligger dybt inde i parken og det tager minimum en time at tage den korteste rute gennem grotten.