Helle og familien fra København boede på Casale Lucente i Diecimo fra d. 12. til d. 19. juni 2010.
Juni 2010
Vi boede i lejligheden Azzurra og vores datter og svigersøn boede i nabo lejligheden Ambra. Vores værtinde så vi ikke meget til i den uge vi var der, men til gengæld bor der en ældre dame i den anden ende af huset. Om selve lejlighederne er der ikke meget at sige, de står nok kun til een stjerne, men så var der haven og swimmingpoolen som i den grad var til stor glæde for os alle. De nærmeste indkøbs muligheder (en meget beskeden købmand) ligger oppe på hovedvejen, hvor der også ligger et par restauranter, vi kan anbefale den allerførste man kommer til ved hovedvejen, de serverer nogle enkelte forretter samt rigtige Italienske pizzaer til en meget rimelig pris. Hvis man ønsker at gøre indkøb i et supermarked (Penny marked) kan dette findes 3,5 km. i retningen væk fra Lucca i byen Borgo a Mozzano, de har alt samt en helt fantastisk delikatesse-afdeling med div. varme retter, ost, pølse, kød, og meget mere. Vi valgte at tage toget ind til Lucca (billetter kan købes i toget, men man skal straks ved ombordstigning henvende sig til konduktøren eller kan man risikere en togbøde) man kan ikke købe billetter på stationen. Prisen for en enkelt voksenbillet fra Diecimo til Lucca er € 1,80