Der er rig mulighed for trekking i det nærtliggende naturreservat (Parco Foreste Casentinesi), hvor man finder en smuk natur og eventyrlig skov, der er rig på blomster, planter og dyreliv. Er man i bil kan vi anbefale at man besøger følgende byer: Poppi, Firenze og Arezzo.
Casentinodalen strækker sig over et område, der grænser ned til Arezzo mod syd og mod nord til omkring byen Stia i det østlige Toscana. Området har meget at byde på, selvom det ikke kan måle sig med sin mere kendte og langt mere overrendte nabo, Chianti. Her finder besøgende i rigt mål gamle seværdige kirker, imponerende slotte som Castello di Poppi og smukke middelalderbyer; hver en bakketop i dalen tilhørte i feudal-tiderne en nærliggende borg eller et slot og de var næsten alle beboede med hvert sit leben af handel og samliv.
Camaldoliklosteret og eremitboligen er beliggende inde i Nationalparken Parco Nazionale delle Foreste Casentinesi med få kilometers afstand, og byen Camaldoli er opstået omkring klosteret.
Poppi hører bestemt ikke til Toscanas største og mest kendte byer, men har man blot været der én gang, så glemmer man ikke byen igen. Poppi har 6000 indbyggere, og da det fortsat er meget få turister, som finder frem hertil, så er byen aldeles uspoleret.
Vi befinder os i det sydøstlige hjørne af Toscana, og der er kun få kilometer til Umbrien og Marche. Her ligger den lille by Sansepolcro, i dag for størstedelen en travl industriby, men den har dog et spændende centrum, hvis historie går langt tilbage i Middealderen.
Mange vil sikkert møde påstanden om, at det er muligt at finde en stor spændende by med rige levn fra både Middelalderen og Renaissancen, som ikke er helt overrendt af turister, i Toscana. Men den findes, og den hedder Arezzo.
Palio del Niballo er en berømt, gammel og traditionsrig konkurrence i ringridning. Den er blevet afholdt i byen Faenza i regionen Emilia-Romagna, gennem mange år og altid den tredje søndag i juni måned.
Outlettet ligger i den lille by Montevarchi ca. 31 km væk fra Arezzo og ca. 100 km fra Firenze. I forhold til andre outlets er dette specialiseret i bare ét mærke – Prada. Så hvis man elsker Prada, men ikke har råd til de dyre priser i butikkerne, er dette stedet at indfinde sig.
Skulle man befinde sig i regionen Emilia Romagna i perioden fra februar til maj, og er man til jazz, er mulighederne mange. I disse forårsmåneder er det hvert år nemlig muligt at opleve Crossroads Jazz Festival.