Ferie Italien - ferieboliger & hoteller i hele Italien - book online In-Italia er godkendt af e-handelsfonden - klik for certifikat
 
Send til en ven
Bookmark and Share


Cetona ligger i Orciadalen syd for Siena i nærheden af Amiatabjerget. Motorvej og jernbane befinder sig i nærheden af byen. Både Firenzes og Roms lufthavne egner sig for dem, der gerne vil nå Italien med fly.

Byen beskrives første gang i historiske dokumenter i begyndelsen af 1200-tallet. Da omtales områdets borg som værende ejet af adelsfamilien Aldebrandeschi, men underlagt Orvieto kommunes love. Rundt omkring borgen - i dag kaldet La Rocca - byggede man landsbyen, som nærmest fremstår som en spiralform på højderyggen.

Ved Cetona ligger en af de ældste bosættelser i Midtitalien: Den går hele 40.000 år tilbage i tiden. Resterne af denne civilisation kan ses i den arkæologiske park Belverde og dens 25 primitive grotter, som i dag er kunstigt belyst (ellers var det svært at se noget som helst). De vigtigste grotter er Grotta Lattaia, Grotta di Gosto og Grotta di San Francesco. De arkæologiske fund er opbevarede i oldtidsmuseet i stueetagen af byens rådhus.


Den cirkulære plan, der endnu i dag karakteriserer byen, blev grundlagt i etruskernes tid. Det firkantede tårn blev bygget i det 9. århundrede, mens de runde vagttårne først kommer til i 1500-tallet. Cetonas historie er uløseligt bundet til konflikten mellem kommunerne Siena og Orvieto i 1200-tallet.

Derefter kom byen under Perugias herredømme for at endelig blive del af Republiken Sienas territorium i 1418. Republikken overlevede frem til midten af 1500-tallet, da Cetona blev en del af Storhertugdømmet Toscana under grevefamilien Vitelli. Det var i denne periode, at familien Vitelli ombyggede La Rocca til almindelig beboelse og anlagde det store hovedtorv, i dag kendt som Piazza Garibaldi.


Udover familen Vitellis palæ, som ligger på byens hovedtorv, er det værd at besøge kirken Santissima Trinità (fra 1475) med dens fresker af Pinturicchio og San Mikaels Kirke (fra 1155) med dens fresker lavet af sienesiske kunstnere, heriblandt Cola Petruccioli.

I vore dage er Cetona et eftertragtet opholdssted, der tiltrækker mange berømte personligheder fra hele Europa. Byen har i dag ca. 3.000 beboere, og byens liv har ikke ændret sig på grund af turismen. Tværtimod har beboerne værdsat de gamle traditioner og landbrugslivet, der har gjort byen til en ægte perle.

Det er et oplagt opholdssted for dem, der gerne vil have ro i stemningsfulde omgivelser. Herfra kan det anbefales at tage på udflugt til Siena, Montepulciano, Pienza, Trasimenersøen, Orvieto osv..

For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
Klik på kortet
Elba Ø Toscana Sardinien Æoliske Øer Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Capri & Ischia Emilia Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Syd Tyrol Umbria Veneto Kort over Italien  - Toscana
Cetona - Toscana
Klik for større kort
Klik for større kort
Afstand til Cetona
  • fra København: 1862 km
  • fra Oslo: 2410 km
Se flere afstande
Se hvor langt der er fra din by - indtast postnr.:
 


Bliv fan af In-Italia på Facebook og følg med i hvad der sker i Italien og hos In-Italia!