Anmeldelser af Caselsa

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Caselsa

Læs personlige anmeldelser af Caselsa som ligger i Toscana. Bedømmelserne af agriturismoen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Caselsa. Foruden vurdering af selve agriturismoen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Bedømmelse af Caselsa

Caselsa
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Caselsa
Treværelseslejligheden Arco med 4 sovepladser
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang
Pool
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2013
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn

Flot sted

Caselsa er et skønt sted, hvor der fra de fleste lejligheder er en fantastisk udsigt, skønt og stort poolområde og allerbedst - der er flere liggestole og parasoller end der normalt er på sådanne steder. Jeg skal sige, at mens vi var der, var der maks. 4 ud af 7 lejligheder besat, og vi havde liggestole i overskud. Der er rent, meget hyppig skift af håndklæder og sengetøj og tæt til indkøb og spisesteder. Stedet er et fantastisk sted til dem, som værdsætter smuk natur lige unden for vinduet og fred og ro. Småbørnsfamilier skal, efter min opfattelse, overveje om dette er stedet, da de øvrige gæster givet forventer fred og ro. Det ligger lidt i denne ferieform. Varm anbefaling til stedet.

Anbefaling til kommende gæster

Vi synes COOP i Certaldo var ALT for dyr. Der lå et lokalt supermarked som var meget billigere. Her finder man godt nok ikke de kendte mærker, men kvaliteten fejlede intet.
Vi synes ikke at den nye del af Certaldo havde mange spisesteder at byde på, så søg mod den gamle del . Her er der til gengæld masser at vælge mellem, og tage også køreturen op til den gamle del ( i stedet for tovbanen) - den er utrolig smuk.

Caselsa
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Caselsa
Treværelseslejligheden Loggia med 4 sovepladser
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang
Pool
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2013
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
Bettina og familien fra Tranbjerg boede på Caselsa i Certaldo fra d. 6. til d. 13. august 2011.

Jeg har kun rosende ord at videregive om min bestilling af ferie gennem in-italia og mit ophold på Caselsa.

Vi har nydt en dejlig ferie i fantastiske omgivelser.

Vi fik en rigtig god modtagelse af Barbara, da vi ankom til Caselsa, hun brugte tid på en rundvisning med forklaring af diverse ting. Samtidig var der også sørget for lidt vand, vin, brød mm. da vi kom – som en ekstra service hvis man ikke lige havde fået handlet :- )

Ejeren af Caselsa var forbi et par gange i løbet af ugen, for at høre om alt var ok, og han lagde et lille ”farvel og tak”-brev til os da vi rejste derfra. Derudover kom der en have/altmulig-mand hver dag, selvom han ikke talte engelsk hjalp han på bedste vis hvis vi havde spørgsmål.

I lejligheden er der en meget udførlig mappe med diverse nyttige informationer: supermarkeder, spisesteder, forslag til oplevelses-ture, opskrifter på enkelte italienske retter og meget andet.

Så det har været en positiv oplevelse på alle områder, og jeg kan sagtens forestille mig at bestille ferie gennem in-italia igen.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode August 2011
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Smadar og familien fra Søborg boede på Caselsa i Certaldo fra d. 9. til d. 23. juli 2011.

Our vacation went very well and it is mainly thanks to the lovely Caselsa.

I think that the pictures on the website do not do the Caselsa justice, as it is much more beautiful in reality. The whole area is simply magical, the house, the swimming pool and the Tuscany view. The apartment that we lived in was very well equipped with all the necessities. It was not a luxury home, but it was a real country home- Toscana style and we loved it!

We have also gotten a really good service, as our towels got changed very often and after we have been there one week, our bed sheets got changed by 2 very nice cleaning ladies. Also the owner of the Caselsa came quit often and checked if everything was ok and that was very nice.

In regards to Certaldo, it is also a very nice city, where on the top of the city you can find Certaldo Alto – which is the old city. It is a very beautiful and cozy little old city with small wine tasting bars and a few very good restaurants. During our stay in Certaldo, there was the Marcantia in Certaldo which is held every year in July. It is a 5 day marked together with street shows such as theater and circus and it all takes place in the old city. We have been there 1 dag and it was very enjoyable.

In regards to restaurants in Certaldo, I kan send you an email with a name and a picture of a restaurant which we really liked in Certaldo Aldo.

All in all I just wanted to say that we had a great trip and I warmly recommend the Caselsa for anyone that is thinking of going on vacation to Toscany.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2011
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
Hans Erik og rejsefølget fra Køge boede på Caselsa i Certaldo fra d. 9. til d. 23. juli 2011.

I juli 2011 boede vi to uger i Caselsa, hvor vi havde lejligheden Boccaccio.
Hele Caselsa er flot og meget omhyggeligt restaureret, og lejligheden har alt hvad man har brug for. Det er ikke nødvendigt at have egne knive eller andet med, kun badehåndklæder.

Serviceniveauet er meget højt. Ved ankomsten sent lørdag modtages vi af en meget venlig og hjælpsom ejer, der fortæller hvor der er søndagsåbent samt andre nyttige oplysninger. I lejligheden var der kaffe og brød til søndag morgen, samt vin og vand så vi kunne klare os ind til vi kunne komme ud at handle søndag.

Håndklæder og vistestykker byttes onsdag og lørdag. Sengetøjet skiftes lørdag af de venlige damer. Der er pænt, rent og ordentligt alle steder, og så er der meget fredeligt, også fordi der kun er 7 lejligheder. God udeplads med borde og stole, en pool på 12 x 6 , liggestole og parasoller samt en flot udsigt over landskabet fuldender billedet.

Vi har boet på Agriturismo flere steder i Italien og tøver ikke med at sige, at dette er det bedste sted vi har haft den fornøjelse at bo på.

Vi kan anbefale at man bortset fra om søndagen benytter COOP i Castelfiorentino frem for den i Certaldo der ligger indeklemt i byen og er meget trang.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2011
Antal rejsende 3 voksne
Navn
Jakob og familien fra København S boede på Caselsa i Certaldo fra d. 24. til d. 31. juli 2010.

Vi nød opholdet ved Certaldo. Jeg kunne forstå på jer inden afrejsen at I endnu ikke havde været forbi "Caselsa" hvor vi boede. Jeg kan fortælle at det var lejlighed af meget høj standard med en fantastisk beliggenhed. Vi fór vild på vejen der til, da stedet er gemt lidt ad vejen og ejeren var så sød at komme og hente os. Alt i alt en rigtig god oplevelse, med god service og imødekommenhed.
I Certaldo kan jeg varmt anbefale den gamle bydel, hvor man tager en "bjergbane" op til. Fantastisk bydel, uden ret mange turister, men til gengæld nogle ganske fortrinlige restauranter.

Kan informere om at vi fortsatte turen efterfølgende til Greve in Chianti, hvor vi boede et sted kaldet "Santo Stefano". Jeg ved ikke om I kender det, men det kan varmt anbefales. Lille vingård med små lejligheder, lækker pool, søde mennesker, skøn vin!

Tak for jeres hjælp. Vi vil anbefale jer til venner og bekendte!

In-Italia's kommentar

Vi har også Santo Stefano på vores program.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2010
Antal rejsende 2 voksne, 1 barn
Navn
Peder og familien fra Hellerup boede på Caselsa i Certaldo fra d. 17. til d. 24. juli 2010.

Lejligheden fungerede perfekt, og stedet er meget smukt med en dejlig udsigt. Meget sød og venlig værtinde, og det var en god kørevejledning.
Selve byen er kedelig, der er ikke rigtig noget at komme efter. Men den gamle bydel oppe på bjerget er charmerende. Men stedet er en god base for ture rundt i omegnen. Tak for god service, vi vender gerne tilbage en anden gang

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2010
Antal rejsende 4 voksne
Navn
Anne-Marie og Gregers fra Frederiksberg boede på Caselsa i Certaldo fra d. 25. juli til d. 1. august 2009.

Et fantastisk dejligt og roligt sted. Alt er rent og pænt og man møder kun venlighed og hjælpsomhed fra ejeren og ”havemanden”. Vi nød freden, da vi lige var kommet fra det pulserende Rom. Vores lejlighed var så fin og alt køkkenudstyr var helt nyt. Der stod brød, vin, olie og kage til os da vi kom. Der er et fint vaskeri og strygemuligheder på stedet (koster 7 euro) og hertil en fin tørreplads.
Vi nød virkelig vores uge og fik kørt til Certaldo, Certaldo Alta . Vi genbesøgte San Gimignano, Volterra, Bagno Vignoni med den herlige kilde. Caselsa er et dejligt sted roligt og pænt.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2009
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Helle og familie fra Viborg boede på Caselsa i Certaldo fra d. 11. til d. 18. juli 2009.

Vi var meget tilfredse med at bo i Caselsa og med at bo i nærheden af Certaldo. Udflugter til Pisa og Firenze er indenfor rimelig rækkevidde og så er der selvfølgelig den lille perle San Gimignano.
Det gamle frønnede skilt der viser vej til stedet overså vi, som så mange andre, men heldigvis fik vi hjælp af In-Italias telefonlinje :)
Vi vender helt sikkert tilbage.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2009
Antal rejsende 4 voksne
Navn
Bo og familien fra Sønderborg boede på Caselsa i San Gimignano fra d. 12. til d. 26. juli 2008.

Vi havde fornøjelsen af at leje Caselsa i San Gimignano i ovenævnte periode. Vejbeskrivelsen fra jer, sad lige iøjet og det var nemt at finde. En rigtig superlækker ferie, lige midt i hjertet af Toscana. Alt er indenfor køreafstand, endda også muligt at køre til stranden. Caselsa ligger virkelig i et naturskønt område i nærheden af San Gimignano. Vi var meget glade for opholdet, og det levede mere end op til vore forventninger. Lejligheden var virkelig godt indrettet og havde alle fornødenheder. Stedet drives meget professionelt af Roberto som er meget venlig og gæstfri. Der er daglig vedligehold af svømmingpool og have, samt omhyggelig rengøring. Lejligheden ligger for enden af en grusvej, og man føler virkelig at man sidder midt i Toscana, når man nyder et glas Santo på terrassen. Roligt og samtidig både børne - og familievenligt. Gode spisesteder i både Certaldo og Gambassi Terme. Kan virkelig anbefales.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2008
Antal rejsende 3 voksne
Navn

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

Side 1 2 Næste side
 

Lignende boliger

Le Fonti a San Giorgio

Montespertoli, Toscana

Borgo La Casaccia

Montaione, Toscana

Borgo Collelungo

Montaione, Toscana

Anbefalinger til dig

Riserva di Fizzano

Castellina in Chianti, Toscana

La Cecinella

Cecina Mare, Toscana

Residence i Piastroni

Monteverdi Marittimo , Toscana

Populært i Toscana

search map