Ferie i Celle sul Rigo
Den lille bjerglandsby er i dag et levn fra en rig fortid med borge og bastioner og forsvarsmure. Byens navn kommer sig af floden Rigos naboskab, idet den løber forbi byen og af de "celler" (på italienske celle), eller rettere forgrenede kældre, der løber dybt under hele byen, og som stammer fra dengang etruskerne beboede området.
![]()
![]() Celle sul Rigo er et godt udgangspunkt for at udforske en af Toscanas mest oversete dele, og man skal ikke være bange for at blive overrendt af turister hernede. I den ældste del af byen findes et par små butikker og håndfuld restauranter (Osteria La Primavera Da Fabio er rigtig god), og neden for i den nyere del finder man flere butikker og barer. Af seværdige monumenter kan vi benævne kirken San Paolo Converso. Det er en romansk kirke fra 1275 som blev dåbskirke i 1302. Kirken har tre indgangsporte og tre skibe med fire altre fra 1600-tallet. Byfester: I Celle sul Rigo afholdes der årligt et underfundigt arrangement, der indbefatter ost: I august afholdes der nemlig Gioco del Cacio – osteleg, hvor byens fire kvarterer udfordrer hinanden i kast med oste gennem byens gader, hvor deltagerne kaster oste, som var de bocciabolde. Forslag til udflugter: Vi kan anbefale at man besøger kommunens hovedby San Casciano dei Bagni, der er kendt for sine 42 varme kilder og dens tilstedeværelse på den eftertragtede liste over Italiens smukkeste middelalderbyer: I Borghi piú belli d’Italia. Desuden er Cetona, Chiusi, Citta della Pieve, Cortona, Arezzo, Orvieto, Montalcino, Pienza og Montepulciano en udflugt værd.
For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
|