Anmeldelser af La Montanina

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Gæstebedømmelser af La Montanina

Læs personlige anmeldelser af La Montanina som ligger i Toscana. Bedømmelserne af villaen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af La Montanina. Foruden vurdering af selve villaen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

God ferie!

Vi har haft en meget dejlig ferie.

Bernardini familien er meget venlig, vi var i stand til at kommunikere godt på trods af de sproglige vanskeligheder (Takket være ordbog og lidt engelsk).To små noter:

Desværre havde vi det problem, at vi - især om natten - i gangn til toilettet, havde en meget ubehagelig "lugt" i rummet. Problemet var midlertidigt, men dog i nogen tid.

Foran huset er en terrasse til at spise på med plast stole. Her er - ligesom ved vores besøg for 2 år siden 2 stole defekte - sædet er revet. Det ville være rart, hvis I kunne hjælpe her. Jeg tror, vi vil tage til denne destination igen næste år, da ejendommen ellers er meget rar!
Med venlig hilsen
Petra Wagner

La Montanina
Rent og pænt

ingen klager
Gæstfrihed

værtsfamilien er meget meget sød!
Beliggenhed

stille og roligt
 
Selve indkvarteringen på La Montanina
Hus med 4 sovepladser (ca. 60 m²)

er tilstrækkelig til 4 personer
 
Faciliteter på stedet
Pool

bliver rengjort dagligt!
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode August 2013
Antal rejsende 4 voksne
Navn
 Anmeldelsen er oversat fra tysk. Klik her for at se originalen
Steen og rejsefæller fra Gentofte boede på La Montanina i Castiglion Fiorentino fra d. 26. april til d. 6. maj 2011 og afslutningsvis på Hotel Ariston i Pisa fra d. 6. til d. 7. maj 2011.

• KØRSELSVEJLEDNING:
".... ankommer du til landsbyen Santa Cristina. Her vil du se et gult hus på venstre hånd ......".
Halvdelen af landsbyens huse er gule! Det er ønskeligt med mere præcis vejledning. Markeringen på kortet var heller ikke detailleret nok.
(På den anden side var vi jo nødt til at spørge os frem hos de lokale stedkendte. Vi, som med skam at meddele ikke kan italiensk, måtte derfor klare os med den skriftlige information om ejerens navn fra jeres hånd, og det gav jo en hyggelig kontakt via krops- og fingersprog; søde og hjælpsomme er de jo, så vi fandt frem.)

• VÆRTSPAR:
Værtsparret var søde og flinke. Fruen talte noget fransk, så vi kunne klare de almindelige praktiske ting og de naturlige høfligheder rimelig godt.
Måske burde man i In-Italias oplysninger gøre opmærksom på de mulige sprog, der er anvendelige i den aktuelle situation (jævnfør beskrivelsen til Villa Pergula i Buti). Værtsparret (eller en af dem) kom ofte forbi og spurgte til vort velbefindende, og om der var noget, de kunne være behjælpelige med. Ikke påtrængende, men venligt interesserede.

Naturligvis er det os, der er gæster i Italien, og det er flovt, at vi ikke har taget os sammen og lært lidt grundlæggende italiensk. (Arrangerer I rejser med indbyggede kurser "Italiensk for begyndere"?) Vi havde en hygglig lille oplevelse. Da vi første dag var på indkøb i den lokale købmand, med et absolut begrændset udvalg, men naturligvis de mest basale ting, og havde fyldt vognen med varer, konstaterede vi, at vi ikke kunne betale med kort - her tog man kun imod kontanter, og ingen bankomat i miles omkreds - men da vi på forespørgsel om hvor vi boede nævnte vort værtspars navn, så kunne vi få kredit til vi havde været i banken og hæve kontanter! Dog viste det sig, at vi havde kontanter nok, men vi følte at vi havde fået en veninde i indehaveren af den lokale købmandsbutik, så vi handlede naturligvis der, når vi blot skulle have almindelige varer.

• HUSET:
Beliggenheden var fin. Fra terrassen ved svømmepølen var der en flot udsigt over dalen med de omgivende bjerge og Castiglione Fiorentino på
sin bjergtop i baggrunden. Der er fine muligheder for spadsereture i de umiddelbare omgivelser. Fra husets terrasse var der ikke udsigt, med den omgivende have var fin og velanlagt, så der var absolut kvalitet ved at være der. Desuden var der god kontakt med naboen, som inviterede os til vinsmagning
(talte rimelig godt engelsk; fin oplevelse). For to gamle ægtepar = 4 pensionister var lejligheden lidt for lille, hvilket vi havde frygtet på forhånd, da totalarealet kun var ca. 60m2. Toilet/bad og soveværelser var udmærkede, men opholdsrummet/køkken med en enkelt pærer i midten af rummet og ingen belysning over køkkenarrangementet var ikke tilfredsstillende, men vi anskaffede stearinlys til at kompensere for den grelle belysning. Det skal dog tilføjes at vejret var ikke med os; der var mange regnbyger og koldt om aftenen, så vi ikke kunne være ude, som vi naturligvis havde regnet med, men måtte være inde og endda have centralvarmeanlægget på hver aften. Dette fungerede upåklageligt.

Tv: Kun med italienske stationer, hvilket sådan set er iorden, da vi ikke skal se fjernsyn, men mange af billederne var uskarpe eller flimrende. Det havde været fint med et par internationale kanaler CNN, BBC, etc. Men det er jo en bagatel. Havde vejret været bedre, havde vi aldrig åbnet for fjernsynet.

• REGIONEN:
Der er jo meget at se i den østlige del af Toscana, og vi "gjorde" Castiglione Fiorentino (som jo er den lokale storby, spisesteder og større indkøb, fin middelalderby), Arezzo, Cortona (som nogle af os havde boet i tidligere, og det var et hyggeligt gensyn), Castiglione del Lago, Montepulciano, Pienza, Luciginano, Treqaunda, samt diverse småbyer, hvis navne vi ikke har noteret. Vi kørte forskellige ture i bjergene med smukke udsigter, flotte
skove, blomstrende acacier, kastanier, hylden var på vej, valmuer, roser, osv. Interessant er at opleve forskellen mellem den lokale opdeling i smålandbrug og de store sammenhængende landbrugsområder i regionen omkring Pienza og Monterpulciano. Vi havde glæde af jeres beskrivelser, samt Politikens visuelle guide "Firenze og Toscana", Politikens "Turen går til Toscana og Mellemitalien" og "Top 10, 24 timer i Toscana". Kender I Palle Kjærulff-Schmidts bog: "Den fortryllende dal. På opdagelse i Toscana"?

• BUTI:
For et par år siden var vi i Casa della Pergola i Buti med det samme ægtepar, som denne gang, så det er jo naturligt at sammenligne. Dengang var vejret pragtfuldt, så vi kunne sidde ude på terrassen til 22.30 -23 om aftenen, og hvis det var lidt køligt et par aftener kunne vi sætte os ind i stuen og tænde op i pejsen. Der var hverken radio, tv eller svømmepøl, men der var så skønt at være, så vi synes, at det er den bedste Toscanatur vi har haft overhovedet. (Pisa, Lucca, Siena, Firenze, San Gimigano m. fl.) Med norske venner var vi for adskillige år siden i Firenze i Hotel Palazzo Gamba, dejlig lejlighed med englebasser malet i loftet og udsigt til domkirken, dåbskapellet og kirkepladsen, senere tog vi til Borgo Sicelle i Chiantiområdet, hvor vi også havde det pragtfuldt (Greve in Chianti, Castellina, Siena, San Gimigano, m. fl.)


• BIL:
Leje af bil var et problem. Vi forsøgte at leje en bil gennem Maggiore, men som I ved, så mislykkedes det. Ingen af vore to kreditkort virkede, så vi måtte vælge et andet udlejningsselskab, hvilket også fungerede fint, men når InItalia anbefaler, så ............! kunne I ikke prøve at få det til at fungere? I kan jo
sproget.

Undskyld den sene besvarelse, men vi pensionister har jo så travlt!
Vi glæder os til næste gang.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode April 2011
Antal rejsende 4 voksne
Navn

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode September 2011
Antal rejsende 4 voksne
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på tysk. Klik her for at se originalen

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

 

Lignende boliger

Il Nido del Cu-Cu

Castiglion Fiorentino, Toscana

Il Poggiolo

Monte San Savino, Toscana

Villa Il Quadrifoglio

Lucignano, Toscana

Anbefalinger til dig

Casa Nido

Celle dei Puccini, Toscana

Il Poggiolo

Monte San Savino, Toscana

Il Basso

Talla, Toscana

Populært i Toscana

search map