Villa i Castiglion Fiorentino i Toscana

Casale Il Trecento

Pris fra pr. pers.
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Bo i det østlige Toscana, knap tyve kilometer fra den skønne by Arezzo. Hyg dig i et hus med stenvægge fra den traditionsrige, toskanske byggestil. Indsvøbt i store olivenlunde og andre pittoreske gårde, tilbyder villaen Casale Il Trecento en mulighed for at opleve Toscana på sin mest autentiske måde.

Se det landlige Toscana

Slap af i de naturskønne olivenlunde som omkranser Castiglione Fiorentino, der har en historie at fortælle. Stuen, soveværelset og køkkenet er på første sal, hvor en bondefamilie oprindeligt boede. Stueetagen var på den tid tilegnet dyr, stald og krybber. På ejendommen finder du også en lille vinkælder fra det syttende århundrede, hvor du på forespørgsel kan smage på vine og olivenolier produceret på gården.

Slap af i skyggen af de gamle oliventræer

Nyd din tid i disse idylliske omgivelser, hvor de toscanske bakker dækkes af sølvfarvede trætoppe. Tilbring fredelige stunder med familien i skyggen af oliventræerne på terrassen eller læs en god bog på græsset ved poolen, mens børnene boltrer sig i haven. Haven er ugenert, så du slipper for at skulle bekymre dig om nysgerrige naboer. Poolen (6x12 m stort og 140 cm dyb)inviterer dig til at køle ned på de varme sommerdage, med hydromassage som kan løse op for de spændte muskler. Saml familien rundt om bordet ved grillen og brændeovnen når dagen går på hæld og indtag et dejligt måltid sammen under stjernerne.

Udforsk landsbyen til fods

Du bor her på et sted præget af lokal folklore og mystik. Huset var en gang en del af en skydebane med skydeskiver 300 meter væk, deraf villaens navn (Trecento = trehundrede på italiensk). Tag en sludder med gårdejerne i området, og hør mere om stedets historie og legender - altså, hvis du forstår deres dialekt. Du finder dem siddende på torvene i Castiglione Fiorentino, og du kan spadsere hertil langs landevejen da du bor omtrent 1,5 km udenfor landsbyen. I Castiglione finder du også et godt udvalg af restauranter som serverer traditionelle og lokale retter.

Lej et stort hus og saml hele familien

Casale il Trecento giver dig mulighed for at samle dine børn, dine forældre, slægtninge og venner i et godt udstyret hus, hvor der er plads til alle. Alle fællesområderne ligger på første sal og husets fire soveværelser (hvoraf et har plads til en ekstra seng ved forespørgsel) og to badeværelser ligger rundt om den rummelige stue med pejs. Spis udendørs på terrassen på anden sal, eller i "stalden" i stueetagen, hvis det bliver for varmt (der er langt køligere her). Køkkenet er udstyret med køleskab, fryseboks, ovn, opvaskemaskine, en italiensk kaffemaskine, elektrisk kaffemaskine, brødrister og gaskomfur.

Villaen på Casale Il Trecento

Villa med 8/9 sovepladser (250 m²)

Den rummelige villa Casale Il Trecento er ca. 250 m² stor og er fordelt på to etager. Opholdsrummet er på første sal, som du kommer til via en udendørs stentrappe (5 trin). Du kommer ind i en lille gang og finder to dobbeltsoveværelser, et badeværelse med bruser og toilet, en stor stue med pejs, sofaer og et stort åbent køkken. Her har du også adgang til en panoramisk terrasse møbleret med bord, bænke og en parasol. På samme etage finder du også et stort rum med en pejs, en dobbeltseng og en enkeltseng, og et andet dobbeltværelse med eget badeværelse (badekar). I stueetagen af huset, i den gamle stald, finder du bord og stole blandt svalende og autentiske stenvægge. Der er også et vaskerum med vaskemaskine og strygejern hernede.

 

Søg priser og
bestil ophold

Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
 

Lignende boliger

Il Nido del Cu-Cu

Castiglion Fiorentino, Toscana

Villa Cecilia

Castiglion Fiorentino, Toscana

Villa Olivo

Arezzo, Toscana

Anbefalinger til dig

Agriturismo il Rifugio

Popiglio, Toscana

Villa Fabbriola

Loro Ciuffenna, Toscana

Villa Torresassa

Iano, Toscana

Populært i Toscana

Hotel Sovestro

San Gimignano

Borgo dell'Era

Volterra

search map