Rejser til Castiglion Fiorentino

Malerisk og fredfyldt toscansk perle

Byen ligger på en bakketop, og når man på en varm sommerdag "bestiger" byens fort, der ligger øverst oppe, så har man indtrykket, at det er et lille bjerg. I de små charmerende gader finder man mange restauranter og caféer.

En lille perle

Selvom Toscana snart er blevet hvermandseje, og utallige skandinavere har besøgt Firenze, Lucca, Siena og Chianti, så er forholdsvis store dele af regionen dog ganske ukendte, ikke kun for skandinavere, men generelt for turister, ja endog for toscanerne selv.

Absolut et besøg værd

Hvem har for eksempel hørt om Castiglion Fiorentino? Hvem kan bare udtale navnet? Og dog er denne lille middelalderby i det sydøstlige Toscana så absolut et besøg hver. Mange har besøgt Montalcino, og en del har set Boccaccios fødeby Certaldo. Hvis man tager det generelle indtryk af disse byer med færre turister, så har man Castiglion Fiorentino. Allerede H.C. Andersen var begejstret over den, sådan da, for han beskrev den som Italiens mest skidne, men også mest maleriske by. Vi skal hilse og sige, at her er blevet renere med årene, men ikke mindre pittoresk.

Malerisk og fredfyldt

Byen ligger på en bakketop, og når man på en varm sommerdag "bestiger" byens fort, der ligger øverst oppe, så får man indtrykket af, at det er et lille bjerg. I de små charmerende gader finder man mange restauranter og caféer, men dog ikke så mange, at man begynder at få mistanke om, at de blot ligger der for turisternes skyld. Her er også et rimeligt udbud af butikker, banker osv. Her er malerisk og fredfyldt på en uskyldig måde, som man ikke mere kan finde i det mere centrale Toscana, og når man sidder på caféen under Vasaris loggia på Piazza del Municipio, så kan man ikke kræve mere.

Castiglion Fiorentino har også en togstation, hvor der er forbindelse til blandt andet Camucia-Cortona (rejsetid ca. 10 min.), Arezzo (rejsetid ca. 15 min.) og Firenze (rejsetid ca. 1½ time).

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Castiglion Fiorentino

Hvad siger gæsterne i Castiglion Fiorentino?

9,0
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 29 anmeldelser