Anmeldelser af Agriturismo Le Capanne

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Agriturismo Le Capanne

Læs personlige anmeldelser af Agriturismo Le Capanne som ligger i Toscana. Bedømmelserne af agriturismoen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Agriturismo Le Capanne. Foruden vurdering af selve agriturismoen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Skønt sted

Skønt sted og dejligt beliggende - vi kommer gerne igen :)

Castiglion Fiorentino som feriedestination

Agriturismo Le Capanne
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Agriturismo Le Capanne
Treværelseslejlighed Bosco med 4 sovepladser (1. sal)
 
Faciliteter på stedet
Pool

Flere solsenge ville give 5 stjerner ;)
Internetadgang
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2016
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn

Bedømmelse af Agriturismo Le Capanne

Castiglion Fiorentino som feriedestination

Agriturismo Le Capanne
Rent og pænt
Gæstfrihed

Vi var ved at få en anden lejlighed. Da værten havde brokket os på en anden , ind de papir som vi havde med fra in Italia
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Agriturismo Le Capanne
fireværelseslejlighed Noceto med 4+2 sovepladser (stueetage)
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang
Pool

For lidt sol bænke
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2016
Antal rejsende 5 voksne
Navn

Idylliske Toscana

Vi havde 12 fantastiske dage på Agriturismo Le Capenne, stedet er som man forestiller sig Toscana.... Rolig, afslappet og med en fantastisk udsigt. Vi kom tidligt på sæsonen, så vi havde hele stedet for os selv, hvilket ikke generede os, men har man børn med, som gerne vil lege og omgåes andre børn, så er der nok lidt for roligt.
Det eneste lille minus var rengøringen, her var der lidt der kunne gøres bedre, men bestemt noget man kunne leve med - dog ikke helt ok når man betaler 90 euro for slutrengøringen.

Anbefaling til kommende gæster

20 minutters kørsels fra Le Capanne ligger byen Cortona, som er en meget hyggelig by, specielt om aftenen når italienerene også begynder at gå ud, bliver der rigtig hyggeligt og stemningsfuldt. Der ligger også flere gode spisesteder i byen bl.a. Pizzeria Fufluns og Ristorante Il Cacciatore.

Agriturismo Le Capanne
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Agriturismo Le Capanne
fireværelseslejlighed Noceto med 4+2 sovepladser (stueetage)
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang
Pool
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2016
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn

Toscana når det er bedst

Fantasitisk beliggenhed i en af de mindste dale i Toscana. Huset ligger opad en bjergskråning og I kan se Castiglion Fiorentino 5 km. væk. Med denne udsigt kan man følge livets gang for områdets beboere fra tidlig morgen til sen aften. Huset er rummelig, store værelser og en rigtig god terrasse. Poolen har en passende størrelse, bliver holdt ren hverdag, ingen klor, men anvender salt, meget behageligt. Vi har ikke haft bedre WiFI i Italien, meget lille fjernsyn, men hvem har brug for det. Ejerne bor 5 km derfra, Margueritha kigger ind/stiller ved døren, med 1-2 dages mellemrum en kurv med friske grønsager og/eller frugter afhængig af sæsonen. Vi fik en nybagt kage da vi ankom og hver 2. dag friske æg. Endelig skal I ikke snyde jer for den oplevelse at se deres gård. Det er et rigtig gårdmiljø, hvor man dyrker det meste selv. Vi fik smagsprøver af deres vin, "Toscana" skinke og pølse. Deres Oliven olie var i vores køkken ved ankomst. Er rigtig god. Alting laves fra bunden af lokale råvarer. Deres Vino Santo er specielt for området og kan varmt anbefales, en mellemting mellem portvin og Sherry.

Anbefaling til kommende gæster

Castiglion Fiorentino er beliggende midt mellem mange seværdigheder. Den største overraskelse var byen Assisi, der nærmest er en pilgrimsby for katolikker, ligeledes er Siena altid pragtfuld, men alle byer omkring jer har charme og beboerne utrolig imødekommende. Ovieto er også et besøg værd og afsæt gerne det meste af en pr. by. Firenze derimod er overrendt og I kommer til at stå i kø for at købe biletter, for senere at stå i kø til selve seværdighederne. Planlæg kun med at gå rundt i Firenze i højsæsonen, andet er spild af tid.

Agriturismo Le Capanne
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Agriturismo Le Capanne
fireværelseslejlighed Noceto med 4+2 sovepladser (stueetage)

Fint med opredning i stuen., der er meget stor
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang

Er ikke mødt bedre i Italien før
Pool

Fin størrelse, og godt med solbænke og badeting
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2014
Antal rejsende 4 voksne, 1 barn
Navn
Joan og familie fra Hammel boede på Agriturismo Le Capanne i Castiglion Fiorentino fra d. 12. til d. 19. juli 2008.

Vi ankom 1½ time før check-ind tiden begyndte - tog chancen... Ingen problem.. ejeren var på stedet med sin lidt engelsktalende søn. Efter en MEGET lang introduktion til vores lejlighed, og med friske landæg, kage og olivenolie - en gave fra ejeren - kunne vi endelig pakke ud og tage en dukkert i poolen. Alt levede op til vore forventninger om stedet, det var enddog bedre end vi regnede med! Vi boede i den miderste lejlighed Il Bosco, som var utrolig ideel til vores familie 2 voksne og 2 børn. Der hørte en lille terasse med lige uden for vores dør og der nød vi de dejlige aftener med vin og kortspil. Hver dag blev poolen rengjort om morgenen og fremstod altid pæn og indbydende. I alt er der plads til 5 familier på ejendommen, og det er meget tilpas. Vi oplevede aldrig trængsel omkring poolen, og selve udendørsarealerne er pænt store. En af dagene fik vi 4 danske familier lov til at komme ned på selve vingården hvor ejerne bor for at smage på vin, skinke og ost. Børnene fik lov til at plukke diverse grøntsager som hver familie fik med sig hjem til aftensmaden.
Tips:
Medbring kun lidt tøj, det er utrolig nemt at vaske tøj da der er vaskemaskine og tørrestativ i lejligheden. Vores ynglingsby blev Cortona som kun ligger ca. et kvarters kørsel fra boligen. Siena besøgte vi også, parkering var dog lidt af et problem, kør efter Stadium hvor det er forholdsvis nemt at parkere og det ligger i centrum.
Køb ikke for meget ind hos den lille købmand lige i nærheden, det er dyrt, men selvfølgelig nemt når man kommer lørdag eftermiddag. Husk at der er middagslukning mellem ca 12 og 16, det svinger fra butik til butik, men det er ærgerligt at køre efter indkøb på dette tidspunkt:-) Man kan købe både olivenolie og vin på selve ejendommen. På vejen hjem overnattede vi på Hotel Moretti i byen Moretti som også In-Italia formidler. Fantastisk lille hotel som laver den mest lækre mad.
Vores to drenge spiste her mere end de havde gjort længe...:-)

Vi rejser gerne med In-Italia igen.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2008
Antal rejsende 4 voksne
Navn
Jens og familie fra Værløse boede på Agriturismo Le Capanne i Castiglion Fiorentino fra d. 30. juni til d. 14. juli 2007.

Det er godt nok længe siden vi var i Castiglion Fiorentino nu, men ture var så god at det ikke er glemt. Vi blev mødt med meget varme og gæstfrihed på rigtig Italiens maner, og nød godt at både kage og grønsager fra gården som var så venlige at komme med en Toscan frugt kage både da vi ankom og lørdagen til uge 2. Alt fungerede fint, både bolig og omgivelse var som beskrevet - dog kan det oplyses at der nu også er vaske maskine i 2 sal's boligen som vi havde. Men det var jo bare et plus, når man rejser med børn så kan der altid vaskes...

Byerne omkring, vi var i Cortona - super, i Arezzo - super (også selv om andre skriver køre uden om), Siena - et must når vi har været i Toscana, Castiglion Fiorentino selvfølgelig og det er bare en super hyggelig by med gode butiker og ikke mange turister - nemt at finde supermarked (flere) og mange små gård butiker i området. Og vi drog et par ture ind i Umbrien (vi har været der før) og det var skønt at komme igen.

Alt var dejligt, og vi kan varmt anbefale stedet og området. Både med og uden børn, poolen er god for alle og der er den skønneste udsigt fra stedet.

Tænkeligt at vi vælger det sted en anden gang.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2007
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
Peter og hans familie fra Haslev boede på Agriturismo Le Capanne i Castiglion Fiorentino fra d. 1. til d. 8. juli 2006.

Jeg kan fortælle at vi har haft en dejlig uge i La Capella. Hus og pool i fint stand (bortset fra lidt problemer med afløb fra WC sidste dag formentlig pga. kraftigt regn- og haglvejr). Værtsfolket re meget venligt og man føler sig meget velkommen i huset.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2006
Antal rejsende 4 voksne
Navn

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode August 2006
Antal rejsende 2 voksne, 1 barn
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på tysk. Klik her for at se originalen
Kim og familie fra Silkeborg tilbragte sommerferie på Agriturismo Le Capanne fra d. 19. til d. 26. juli 2003. Han skrev efter turen:

Jo, det var en bestemt god tur!
Trods flere besøg i Italien i arbejdssammenhæng var det en helt ny og rigtig dejlig oplevelse at se landet på denne måde. Huset var glimrende. 
Vi løb ind i en meget varm periode (typisk 37 - 39 grader i skyggen og 27 - 32 grader allerede om morgenen). Swimmingpoolen var derfor et plus, - ja en afgørende faktor - for at det blev så god en ferie. Ren luksus. Daniele stod klar til at modtage os da vi kom. Behagelig og venlig. Desværre glippede det med at møde ham eller ejeren (trods telefonisk aftale) inden afgangen tidligt lørdag morgen for at købe lidt olivenolie og/eller vin af farmens egen aftapning.
Castiglion Fiorentino er en charmerende by med en (efter vores smag) passende balance mellem seværdighed og tilsyneladende autentisk, italiensk atmosfære.
Det lokale "Gelateria" overfor markedspladsen blev et yndlingsmål. Ikke kun p.gr.a. den glimrende is (det gælder også mange andre steder i området), men også qua den levende stemning præget unge der hang ud fra om eftermiddagen til hen på aftenen.
Den højt beliggende restaurant/pizzeria med udsigt mod bjergene mod øst ("Rosco" tror jeg det hed) er fin hvis man vil spise til rimelige priser. Pizzaerne er super gode, - de andre prøvede retter gode. Bemærk at vi ikke har sammenligningsgrundlag fra andre restauranter i byen.
Også anbefalesværdigt: Det lokale marked Fredag formiddag med godt og ragelse mellem hinanden, - egentlig bedre end det kæmpe marked i Siena.
Når man bor i Le Capanne bør man unde sig selv at købe ind i den lille lokale købmandsbutik, på højre hånd efter ca. 500 m når man bevæger sig ind mod Castiglion Fiorentino. Sød og imødekommende betjening, og som oven i købet forstår lidt engelsk, - og så er det altså lidt andet end at besøge Kvickly i DK (eller Coop i Italien).
Vi var en tur i Siena en enkelt dag (ikke for mange lange ture når man har 3 børn). Det satte det lokale miljø i Castiglion Fiorentino i relief: I Siena var tydeligt mere præget af turistindustrien (prisniveau, venlighed etc.), selv om det bestemt var en oplevelse (mest for de voksne) at se byen.
Den nært beliggende middelalderby Cortona er et oplagt udflugtsmål (og gør næsten ligeså stort indtryk som Siena).
Vi tager til Italien igen!

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2003
Antal rejsende 2 voksne, 3 børn
Navn

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

 

Lignende boliger

Fattoria La Gabola

Cortona, Toscana

Agriturismo San Francesco

Castiglion Fiorentino, Toscana

Fattoria di Gratena

Bettolle, Toscana

Anbefalinger til dig

La Casina

Castagneto Carducci, Toscana

Ristoro del Cavaliere

Piazza al Serchio, Toscana

Populært i Toscana

search map