Ferie Italien - ferieboliger & hoteller i hele Italien - book online In-Italia er godkendt af e-handelsfonden - klik for certifikat
   
Send til en ven
Bookmark and Share
Her kommer ikke mange turister, men dem, der lægger vejen forbi, kan være sikre på at finde autentisk stemning, frisk luft og billige spisesteder. Castelnuovo di Garfagnana er "hovedstaden" i denne nordlige del af Toscana, og man kan tydeligt fornemme historiens gang over århundreder i de små gader.


De første dokumenter, der omtaler byen stammer fra 740, og omtaler byen som en lille landsby med en selvstændig kirke. Et århundrede senere i 872 havde byen fået bymure, som blev yderligere forstærket i løbet af 1400-tallet, hvor byen desuden opnåede status af hovedby for provinsen.

Seværdigheder i byen: I Castelnuovo di Garfagnana kan vi anbefale at man ser borgen og bymurene, hvor borgen stammer fra 1100-tallet. Domkirken, der er dedikeret til helgenerne Pietro og Paolo, som stammer fra år 1000. Fæstningen Montealfonso omgivet af en enkelt mur med syv bastioner, der er forbundet asymmetrisk af hensyn til grundens naturlige forløb. Inden for var der opført bygninger, der skulle rumme trupperne og andre fodfolk. I dag er der kun seks tilbage af disse, de øvrige er blevet ødelagte eller revet ned.

Klostret San Giuseppe er også seværdigt. Det blev påbegyndt i 1632 af Giambattista d'Este, som fire år tidligere havde forladt tronen for at træde ind i Cappucciner-ordenen, hvor han døde i 1644. Endelig kan interesserede besøge byens arkæologiske museum, der rummer en stor udstilling.

Byfester: S. Pietro er byens helgen og fejres med en folkelig fest den 29. juni hvert år. Herudover er byens karneval med optog og maskebal blandt de større byfester. Dette afholdes i slutningen af januar og begyndelsen af februar.

Af andre større arrangementer kan vi omtale handels-ugen i august og de mange kulturelle, musikalske, sportslige og gastronomiske tiltag i september. Fra juni til august afholdes desuden antikvitetsmarkeder, hvor der også handles med lokale produkter, ligesom der arrangeres koncerter og andre kulturelle happenings sommeren over.

Der er markedsdag i byen hver torsdag mellem kl. 08:00-12:00, hvor man må lede efter parkering uden for bymurene.

For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
Klik på kortet
Elba Ø Toscana Sardinien Æoliske Øer Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Capri & Ischia Emilia Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Syd Tyrol Umbria Veneto Kort over Italien  - Toscana
Castelnuovo Garfagnana - Toscana
Klik for større kort
Klik for større kort
Afstand til Castelnuovo Garfagnana
  • fra København: 1723 km
  • fra Oslo: 2271 km
Se flere afstande
Se hvor langt der er fra din by - indtast postnr.:
 


Bliv fan af In-Italia på Facebook og følg med i hvad der sker i Italien og hos In-Italia!