Ferie Italien - ferieboliger & hoteller i hele Italien - book online In-Italia er godkendt af e-handelsfonden - klik for certifikat
     
Send til en ven
Bookmark and Share


Castellina in Chianti er en stemningsfuld by beliggende i bakkerne mellem Firenze og Siena.

Byen ligger midt i det kendte Chianti, hvor man producerer den berømte rødvin. Størstedelen af byens centrum er bygget i slutningen af Middelalderen, men enkelte spor i byen peger helt tilbage til etruskernes tid. En samling af disse kan besigtiges på byens etruskiske museum.

Udover rådhuset, som er beliggende i den gamle og vældige borg Rocca Comunale di Castellina, kan man fornøje sig med at besøge fæstningen, det imposante Palazzo Ugolini-Squarcialupi eller én af de mange borge, slotte eller vingårde i byens umiddelbare nærhed. Man kan også begive sig ind i Chiesa del S.s Salvatore kirken fra 1600-tallet, for at kigge nærmere på de mange skatte kirken gemmer på. Man kan blandt andet beskue en renæssance træstatue af Skt. Barnabas, et toscansk krucifiks fra 1700-tallet og de tre kirkeklokker, der stammer fra 1797.

Foretrækker man at opleve en by ved at gå igennem dens byrum, kan man i Castellina in Chianti trave gennem historien under en smuk middelalderpassage med hvælvede stenlofter, der løber langs den østlige bymur, kaldet Via delle Volte. Oprindeligt var det et offentligt og åbent rum, der blev brugt til både hellige og militære formål, men siden er passagen blevet overdækket af private boliger, for idet man ikke længere havde brug for murens beskyttelse som forsvar, begyndte byens beboere nemlig at bygge boliger op langs med muren.

Castellina in Chianti har desuden en gågade, Via Ferricio, hvor man finder både souvenirbutikker og dagligvarebutikker som grønthandlere, forskellige restauranter – endda to michelinrestauranter med hver sin stjerne; Ristorante Albergaccio di Castellina og Ristorante al Gallopapa - foruden caféer og vinbarer. Er man vininteresseret kan vi nævne, at Castello di Fonterutoli er et af de lokale og velrenommerede vinhuse, hvis vine er værd at smage på.

Naturen omkring Castellina in Chianti er kendetegnet ved vinmarker og udstrakte skove, der huser vildsvin, fasaner, harer, ræve og egern. Det bedste tidspunkt at se vildsvinene på, er om natten, hvor de både kan opleves langs med vejene eller sågar tæt på bebyggelserne. Så det er en god idé at holde samtlige fødevarer og andre afholdte ejendele inden døre; vi har hørt om vildsvin, der spiser modesko.


For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
Klik på kortet
Elba Ø Toscana Sardinien Æoliske Øer Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Capri & Ischia Emilia Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Syd Tyrol Umbria Veneto Kort over Italien  - Toscana
Castellina in Chianti - Toscana
Klik for større kort
Klik for større kort
Afstand til Castellina in Chianti
  • fra København: 1771 km
  • fra Oslo: 2319 km
Se flere afstande
Se hvor langt der er fra din by - indtast postnr.:
 


Bliv fan af In-Italia på Facebook og følg med i hvad der sker i Italien og hos In-Italia!
EmediateAd