Ferie Italien - ferieboliger & hoteller i hele Italien - book online In-Italia er godkendt af e-handelsfonden - klik for certifikat
     
Send til en ven
Bookmark and Share
Bløde bakker, et landskab der krydses af vinruter, skove og skyggefulde pinjetræer samt brede strande der møder et krystalblåt hav, således fremstår omgivelserne ved den smukke by Castagneto Carducci. Byen er beliggende i hjertet af det man kalder Costa degli Etruschi – Etrusker kysten og her i dette milde klima produceres berømte vine og olivenolie af høj kvalitet.


Denne hyggelige lille middelalderby hed indtil 1907 Castagneto Marittima, men det år døde den store digter og nobelprisvinder Giosuè Carducci, der netop var født her, og så tog byen navneforandring for at hædre ham. I dag lever byen en ganske fredelig tilværelse størstedelen af året, men i badesæsonen liver den gevaldigt op, og så kommer mange for at spise på en af byens restauranter eller slentre rundt i de små gader for at se på butikker.

Borgen stammer fra 1000-tallet og bebos endnu af den gamle adelsslægt della Gherardesca, hvis sidste efterkommer, grev Gaddo, fra tid til anden får besøg af sin veninde eksprinsesse Sarah Ferguson. Så står byen på den anden ende.


Byfester: Som det er vane i så mange toscanske byer, arrangeres der også kulturelle og folkelige forestillinger i Castagneto Carducci sommeren over. Blandt andet afholdes en International Musikfestival i starten af september.
Cykel- og trekkingruter Området er meget velegnet til cykelture og trekking, og derfor har kommunen samlet en række officielle ruter til de passionerede gæster. Blandt ruterne er der lidt for enhver smag: Der er ture til middelalderbyerne på cykel, rundt i dalene, til de nærliggende byer samt trekking ad forskellige gamle stisystemer.
For yderligere detaljer om ruterne, se her på kommunens hjemmeside (på italiensk): www.comune.castagneto-carducci.li.it/index.php?id=408


For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
Klik på kortet
Elba Ø Toscana Sardinien Æoliske Øer Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Capri & Ischia Emilia Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Syd Tyrol Umbria Veneto Kort over Italien  - Toscana
Castagneto Carducci - Toscana
Klik for større kort
Klik for større kort
Afstand til Castagneto Carducci
  • fra København: 1814 km
  • fra Oslo: 2362 km
Se flere afstande
Se hvor langt der er fra din by - indtast postnr.:
 


Bliv fan af In-Italia på Facebook og følg med i hvad der sker i Italien og hos In-Italia!
EmediateAd