Ferie i Capraia e Limite![]()
![]() Capraia e Limite er to mindre, men meget langstrakte byer, der ligger langs landevejen tæt på floden Arno. De to byer er i tidens løb næsten vokset sammen, således at man i dag ofte omtaler dem som én by. Her er kun 28 km ind til Firenze, og hvis man ikke ønsker at køre derind i bil (og det gør man ikke, hvis man kender Firenze!), så kan man med stor fordel køre de få kilometer ind til Montelupo Fiorentino og tage toget derfra. Fra denne togstation kan du for resten også med fordel køre til Pisa, Siena og mange andre spændende byer. Også Montelupo er for øvrigt næsten groet sammen med Capraia og Limite, og det er en væsentlig mere malerisk og charmerende by end de to foregående. I Montelupo finder du flere spisesteder, gode caféer, et stort supermarked og meget meget mere. Der er marked i Limite om onsdagen, i Empoli om torsdagen, i Vinci om fredagen og i Montelupo om lørdagen.
For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
|