Turen gik rigtig godt og vi var godt tilfredse med at bo på Ghiacci Vecchi.
Det var meget børnevenligt og et perfekt sted når man rejser flere familier sammen. Da poolen var indhegnet kunne børnene løbe frit rundt og lege. Der er store grønne områder med skygge fra træerne - der var i det hele taget rigtig pænt med mange blomstrende buske i "haven". Det ligger tæt ved havet 2,5 km, men alligevel lidt ude på landet - så det var meget fredfyldt. Da vi var der ( uge 30 ), var der en flot blomstrende solsikkemark i nærheden.
Vi sad og spiste udenfor - da vi havde en lejlighed på 1. sal. Lige nedenfor lejligheden var der borde og bænke, hvor man altid kunne sidde i skyggen.
Faciliteterne overraskede positivt. En rigtig stor og fin børnepool med vandrutsjebane og i nærheden en hoppeborg. Der var også mange andre børn, så det er nemt for børnene at finde legekammerater.
Stedet er også et godt udgangspunkt for udflugter. Især Piombino var en hyggelig by og meget tæt på. Vi var også oppe i bjergbyen Massa, det var også spændende. Og så besøgte vi Pisa og Lucca, som også er meget spændende.
Tips: Det er en god ide at huske: termokande, bordtennis bats og evt en bakke til at bære ting på, så skal man ikke rende så meget op og ned af trapperne.