Ferie Italien - ferieboliger & hoteller i hele Italien - book online In-Italia er godkendt af e-handelsfonden - klik for certifikat
   
Send til en ven
Bookmark and Share
Denne lille charmerende by har al den charme, man forventer at finde i toscanske byer. Med sine godt 13.000 indbyggere ligger den midt mellem bakker i Valle del Cornia, og her er en velsignet fred og ro, især hvis man lige kommer fra de mere hektiske byer ude ved vandet. Området ved Campiglia Marittima nyder godt af det udsøgte vue til de toscanske øer og mod nord til Korsika.


Mennesket har betrådt jorden i området de sidste 90.000 år, men de tidligste spor stammer fra etruskertiden og kan anes bl.a. ved Forni Fusori i Madonna di Fucinaia, nær den arkæologiske park Parco Archeominerario di San Silvestro. Parken blev åbnet i 1996 og indeholder nogle af de vigtigste monumenter i området; Rocca San Silvestro er en arkæologisk udgravning, forestået af universitetet i Siena, og viser en by fra år 1000, der fungerede som aktivt samfund frem til 1400-tallet. Hvis man er mere til afslapning end gamle ruiner, så kan man neden for byen dyppe sig i magien fra jordens indre; her finder man nemlig en sø der fyldes af en naturlig kilde, der har kurbadegenskaber.

Det historiske centrum i Campiglia Marittima, hvis eksistens er dokumenteret tilbage til 1100-tallet, rummer også en del fascinerende monumenter, heriblandt: Rocca fra 1200-tallet, sognekirken Pieve di San Giovanni og det berømte basrelief af Meleagro i kirken Chiesa di San Lorenzo. For nyligt har man åbnet en offentligt vinbar i det gamle palads Palazzo Pretorio fra 1200-tallet, hvor man kan finde information og dokumentation af vinene fra egnen og om territoriet

Byen rummer desuden adskillige restauranter og pizzerie.

Byfester: Fra juni til september arrangeres der adskillige festlige arrangementer i byen. I oktober afholdes der Sagra dell’Autunno som er en gastronomisk, kulturel og traditionel event. Man kan også møde op til arrangementet Natura & Cucina, der ligeledes er en gastronomisk udstilling for vin, olie og lokale produkter og som inkluderer smagninger.
Hele året afholdes der ugentligt marked om torsdagen på Piazza Gallistru.

For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
Klik på kortet
Elba Ø Toscana Sardinien Æoliske Øer Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Capri & Ischia Emilia Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Syd Tyrol Umbria Veneto Kort over Italien  - Toscana
Campiglia Marittima - Toscana
Klik for større kort
Klik for større kort
Afstand til Campiglia Marittima
  • fra København: 1825 km
  • fra Oslo: 2374 km
Se flere afstande
Se hvor langt der er fra din by - indtast postnr.:
 


Bliv fan af In-Italia på Facebook og følg med i hvad der sker i Italien og hos In-Italia!
EmediateAd