Agriturismo i Campiglia d'Orcia i Toscana

Casa Bacci

Pris fra pr. pers.
Gratis afbestilling
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Denne lille gård fra 1700-tallet er i dag opdelt i tre dejlige, rustikke ferielejligheder. Du bor her med flot udsigt over landskabet i den smukke Val d'Orcia for foden af Toscanas højeste bjerg Monte Amiata.

Traditionel toskansk stil

Stilen er gennemført traditionel med gulve i terracotta, fritliggende bjælker i lofterne og gamle landbrugsredskaber på væggene. Men Casa Bacci byder ikke kun på hyggelige lejligheder og flot udsigt, en anden stor force er beliggenheden 1100 meter uden for den lille by Campiglia d'Orcia, hvor du finder et par spisesteder, barer og indkøbsmuligheder. NB. Kort herfra ligger vingården Campotondo, hvor du kan smage fremragende vine hos den søde familie, om sommeren foregår det i haven, på de køligere årstider i vinkælderen.

Nyd den imponerende udsigt

I den store have finder du en 10 x 5 meter stor pool, hvorfra der naturligvis også er en imponerende udsigt. Alle lejlighederne er udstyret med satellitfjernsyn, selvstændigt varmesystem og køkken med gasblus, ovn og køleskab.

Lejlighederne på Casa Bacci

Toværelseslejligheden Alba med 2/4 sovepladser

ligger i stueetagen med vinduer mod øst og således solopgangen over de bløde, karakteristiske bakker. Lejligheden består af stue med pejs og sovesofa til to personer, spisekøkken, soveværelse med dobbeltseng og badeværelse med bruser og wc. Lejligheden har overdækket terrasse med bord og stole tæt på indgangen, her findes også gårdens gamle brødovn, så engang imellem vil de andre gæster måske komme forbi for at lave pizzaer. Lejligheden har også overdækket terrasse med bord og fire stole ved poolen.

Toværelseslejligheden Tramonto med 2/4 sovepladser

ligger på første etage mod vest og således solnedgangen over de bløde, karakteristiske bakker. Lejligheden består af stue med pejs og sovesofa til to personer, lille separat køkken, soveværelse med dobbeltseng og badeværelse med bruser og wc. Trappen op til lejligheden afsluttes med en lille terrasse med bord og to stole, men lejligheden har også overdækket terrasse med bord og fire stole ved poolen.

Treværelseslejligheden Bellavista med fire sovepladser

ligger i stueetagen tæt på svømmebassinet og fra dens vinduer har du udsigt over landskabet. Lejligheden består af stue med pejs og køkken en suite, soveværelse med dobbeltseng, soveværelse med to enkeltsenge og badeværelse med bruser og wc. Lejligheden har stor overdækket terrasse med bord og stole tæt på indgangen, hvorfra der er udsigt til dalen og poolen.

 

Søg priser og
bestil ophold

Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
 

Lignende boliger

Appartamento Sant'Ippolito

Asciano, Toscana

Podere Santa Francesca

Campiglia d'Orcia, Toscana

Podere le Muline

Castiglion d'Orcia, Toscana

Anbefalinger til dig

La Cecinella

Cecina Mare, Toscana

Podere La Pieve Vecchia

Riparbella, Toscana

Terme di Sorano

Sorano, Toscana

Populært i Toscana

search map