Udflugter |
Vetulonia er i dag en lille by beliggende i dalen ved floden Fiume Bruna ved Grosseto. I etruskernes levetid var dalen oversvømmet af søen Prile, der var en vidtstrakt lagune forbundet med havet
Læs mere...
|
| |
Klosteret grundlæggelse går helt tilbage til 781. I det år var Karl den Stores tropper på vejen hjem fra Rom plaget af en pest, som gjorde et kraftigt indhug på skaren; kongen (først kejser i 800!) svor at han ville lade opføre et kloster, hvis Gud ville udfri dem fra svøben.
Læs mere...
|
| |
Saturnia er en lille by med etrusisk oprindelse kendt for sin naturligt varme (37,5°C) svovlholdige kilde Cascate del Mulino og de veletablerede kurbade Terme di Saturnia. Byen Saturnia og den varme kilde er beliggende i Manciano kommune og er en oase af velvære og ro midt i det sydligste Toscana.
Læs mere...
|
| |
Bagno Vignoni er ikke just det, man normalt forbinder med en kurbadeby, tværtimod og heldigvis for det! Den lille maleriske by har ellers været berømt for sine svovlholdige kilder siden middelalderen, og fordums store toscanere som Lorenzo il Magnifico og Katerina af Siena kom her for at pleje deres dårligdomme. Byen har ikke ændret sig meget siden deres dage, og dens centrum er helt sparet for grimme moderne bygninger.
Læs mere...
|
| |
Palio er syntesen af det at være seneser, og den, som ikke har levet et palio, kender ikke Siena. To gange om året når denne mere eller mindre venskabelige kappestrid sit højdepunkt med palioen, hvis ydre fremtoning er et hesteløb med ti deltagere på verdens smukkeste plads, Piazza del Campo, som i dagens anledning er belagt med jord og således omdannet til væddeløbsbane.
Læs mere...
|
| |
Parken er beliggende langs kysten i provinsen Grosseto mellem Alberese i nord og Talamone i syd og er en del af Parco Naturale della Maremma, som var en af de første regionale parker i Toscana - fra 1975. Parco dell’Uccellina er særligt skattet for sin fantastiske natur og for dem, som vil opleve hvorledes naturen oprindeligt så ud i Maremma. Størstedelen af parken består af en række bakker, der ligger parallelt med kysten og som er bevokset med klassisk middelhavsvegetation: myrte, jordbærtræ, mastikstræ, laurbær, steneg, lyng og vintersnebolle, også kaldet italiensk snebolle.
Læs mere...
|
| |
Siena ligger i hjertet af Toscana blandt bløde bakker, vinmarker, oliventræer, grønne skove og vidunderlige landsbyer, hvor duften og farver af andre tider stadig lever. Sienas centrum er helt ubeskriveligt.
Læs mere...
|
| |
Massa Marittima ligger 20 km fra Follonicas strande, i bakkerne nord for Grosseto. Massa Marittimas rødder går tilbage til Middelalderen, og byen oplevede sin guldalder i perioden fra begyndelsen af det 11. til midt i det 13. århundrede.
Læs mere...
|
| |
Højt på en skovklædt tinde i Toscana ligger klostret Monte Oliveto Maggiore i ensom majestæt. Man kører herop ad den lille snoede landevej for til sidst at ankomme til det imponerende bygningskompleks. Klostret opstod i begyndelsen af 1300-tallet, da tre sienesiske adelsmænd med den hellige Bernardo Tolomei i spidsen slog sig ned på dette uvejsomme og barske sted for at hellige sig bøn og arbejde.
Læs mere...
|
| |
Midt i Toscana, tæt på den lille by Chiusdino. Ifølge legenden viste ærkeenglen Gabriel sig i søvne for ridderen Galgano Guidotti i omkring år 1170. Galgano havde hidtil levet det turbulente liv, som hørte unge adelsfolk til, men han kom på andre tanker og begyndte at prædike i Siena og omegn
Læs mere...
|
| |
Den fascinerende kirke San Galgano har virket som kulisse for opera og andre koncerter i flere år. Med himlen som det eneste tag over kirkerummet er der ca. 800 siddepladser. Scenen er opbygget, hvor præsten engang forrettede messen. Skønt antallet af pladser til hver forestilling er yderst begrænset, er programmet for festivalen ikke beskedent.
Læs mere...
|
| |
Montalcino er en by med en lang og fascinerende historie. Den har været et symbol for republikken Siena siden 1555, da den ydede beskyttelse til de sidste stolte forkæmpere for republikkens frihed, der havde lidt nederlag til Kejser Karl V’s hære.
Læs mere...
|
| |
Endskønt vinene fra Chianti kendes fra meget gammel tid, så er chiantien, som vi kender den i dag af noget nyere dato, uden dog at være en årsunge. I 1834 skrev baron Bettino Ricasoli - en stor italiensk politiker kaldet ”jernbaronen” pga. sin jernhårde fremfærd - Notizie sulla fabbricazione di vini, hvori han beskrev druesammensætningen for chianti som den så ud helt frem til 1984: sangiovese for duft og kraft, canaiolo for duft og mildhed, malvasia og trebbiano for lethed og aroma.
Læs mere...
|
| |
Sorano byder på et særdeles spændende historisk centrum, som delvis er hugget ind i tufstensklipperne, dels ligger oven på dem. Det er en af den slags byer, man bør se, for den er yderst svær at beskrive.
Læs mere...
|
| |
Etruskerne har alle steder sat sit præg på Pitigliano; på byens fundament og arkitektur, på byens omkringliggende landskab og natur. Man kan fristes til at kalde Pitigliano for etruskernes by, mens den officielt kaldes for byen af tufsten!
Læs mere...
|
| |