Navnet Calci kommer af det latinske calx, calcis, det vil sige det italienske ord for kalk calce, som i store mængder er til stede i klippegrotterne langs med kysten ud for bjergene. I dokumenter fra romertiden findes dette lille samfund omtalt som Locus Calcis, hvilket stemmer overens med den kalkindustri, som allerede dengang var iværksat.
Byen finder man i midten af en dal med huse, gårde, eremitboliger, klostre og kirker spredte ud mellem olivenlunde og kastanjeskove. Til sammen udgør de dalen Valle Graziosa. I middelalderen var Calci et arbejdsomt landbrugs- og industrisamfund på bredden af floden Zambra, under dominans af biskoppen fra
Pisa frem til 1867, hvor den bliver selvstændig kommune. Olivenproducenterne fremstillede den fineste olie, mens floden Zambra ydede den nødvendige kraft under møllehjulene, så fabrikkerne kørte. Her foruden havde man en flittig produktion af uld i byen, der skabte stoffer og klæder.
Ved slutningen af middelalderen bosætter eneboerne Skt. Jacopo og Verano alla Costa d'acqua samt Sant'Alessandro sig i udkanten af skovene. Disse eremitboliger var kendte af nær og fjern, og derfor antager man at Bernardo da
Chiaravalle har besøgt disse steder under sit ophold i
Pisa i 1135. I det 15. årh. grundlægger man i udkanten af byen et karteuserkloster, som er kendt som Certosa di
Pisa eller Certosa di Calci (altså
Pisa eller Calci Karteuserkloster), i dag museum under universitetet i
Pisas administration. Og det er dette museum, der udgør byens største seværdighed.
Byen er beliggende ca. 79 km fra
Firenze, 22 km fra Livorno, 19 km fra
Lucca og 14 km fra
Pisa.
