Ferie Italien - ferieboliger & hoteller i hele Italien - book online In-Italia er godkendt af e-handelsfonden - klik for certifikat
     
Send til en ven
Bookmark and Share
Den lille hyggelige by ligger fredfyldt i bakkerne 22 km syd for Lucca og 28 km øst for Pisa. Buti byder ikke på de store kulturelle valfartsmål, men stemningen i byen er autentisk og bærer forbløffende lidt præg af de store naboers massive turisme. Til trods for at her ikke er de store kulturskatte gemt, så er byen kendt for noget, nemlig sine hestevæddeløb, som også her kaldes for Il Palio, præcis som man kender det fra Siena.


Faktisk er byens beboere så fascineret af de firbenede dyr, at byens børn red i skole længe efter krigsårene, faktisk helt op i 80’erne var det lige så almindeligt at komme i skole på egen hest, som det var at cykle eller gå. I særdeleshed børnene af olivenbønderne, der boede oppe ad olivenlundenes stejle skråning, red til skole hver dag.

Buti burde desuden være kendt for andet end deres Palio, for i bakkerne omkring Buti vokser utallige oliventræer, og gårdene i dette område fremstiller noget af Italiens (og dermed verdens) bedste olivenolie.


I byen er der et rigt udvalg af caféer, restauranter og pizzeriaer, så hvis man ikke er her længere end en uge, behøver man næsten ikke at spise middag samme sted to gange. Desuden er byen tæt forbundet med dens nabobyer, hvorfor man i en radius af små 5 km. vil finde alt fra små til meget store supermarkeder, markedspladser med forskellige aktiviteter fra antikvitetsmarked til fødevaremarked til tøj og nipsmarked, m.m.. Nabobyerne råder desuden over fine butikker, flere restauranter og masser af liv.
Er man til lidt aktiv ferie kan det nævnes at der omkring Buti er 25 km. cykelsti, hvilket bør værdsættes, da det ikke er hverdagskost i Italien.

Byens historie: Buti har efter sigende romerske aner, dog er disse fuldstændig destruerede efter utallige krige mellem de gamle bystater Pisa, Lucca og Firenze, hvor byen blev afbrændt, ødelagt, opbygget på ny for atter at blive revet ned. Man hører første gang om Buti omkring år 1000, da den opstår som centrum omgivet af forsvarsværker som Borgene Panicale, Farneta, S. Stefano in Cintoia, Nocce, Tonini, S. Giorgio og S. Agata. Nogle af hvilke i dag er fuldstændigt sunket I jorden, mens andre står tilbage I ruiner, mens andre igen stadig knejser stolte som middelalderlevn.

Buti er i dag en by med 5.500 indbyggere og består af to bymidter: Buti og Cascine, som er forbundet af en vej, der løber langs Rio Magno gennem flækken La Croce.
Interessante monumenter: Borgen Tonini rager op over Buti og er rig på bygninger fra 1600- og 1700-tallet. Af disse bygninger er den vigtigste Villa Medicea, der hedder således idet den blev bygget af Medici-familien omkring 1550.

Neden for borgen kommer man til byens centrum og sognekirken S. Givanni Battista. Kirken er oprindeligt antik, men blev i starten af det forrige århundrede udviddet og restaureret. Under Pisas herredømme (omkring år 1300) havde Buti 11 kirker. Ud af disse 11 skal nævnes, foruden den netop omtalte, den romerske kirke S. Francesco, på Piazza S. Francesco, og kirken Santa Maria delle Nevi. Den sidstnævnte er det muligt at komme til hvis man følger via dei Molini, som fører hen til Monte Serra. Kirken er beliggende der, hvor den gamle borg Panicale lå og stammer sandsynligvis fra det 12. Århundrede.

Traditioner fra Buti: Det føromtalte Palio er en af de stærkeste traditioner i Buti. Hestevæddeløbet hedder Palio di S. Antonio og er en årlig tilbagevendende attraktion den første søndag efter den 17 januar. Hvert kvarter iklæder sig historiske rober og indtager deres faste pladser i optoget gennem byens centrum, og om eftermiddagen ved selve løbet præmieres den vindende hest, jockey og kvarter med Il Palio, som er et banner.

For yderligere information og oplysninger om de enkelte hold og om ruten på væddeløbet: www.paliodibuti.org og her:
  Palio i Buti
Buti hædrer desuden sin fortid med den religiøse og folkelige fest Sagra della castagna (Kastagnefesten) som afholdes hvert år den tredje søndag i oktober. Bearbejdninger af kastanjer, både som fødevare og kunstnerisk til møbler og lignende, stammer fra området ved Buti.


For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
Klik på kortet
Elba Ø Toscana Sardinien Æoliske Øer Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Capri & Ischia Emilia Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Syd Tyrol Umbria Veneto Kort over Italien  - Toscana
Buti - Toscana
Klik for større kort
Klik for større kort
Afstand til Buti
  • fra København: 1757 km
  • fra Oslo: 2305 km
Se flere afstande
Se hvor langt der er fra din by - indtast postnr.:
 


Bliv fan af In-Italia på Facebook og følg med i hvad der sker i Italien og hos In-Italia!
EmediateAd