Agriturismo i Bettolle i Toscana

Fattoria di Gratena

Pris fra pr. pers.
Lejlighed Piccionaia Lejlighed Piccionaia Lejlighed Covo Lejlighed Covo Leilighed Vista Leilighed Vista Leilighed Gratena
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Tag del i dagliglivet hos en berømt Chianti-vinproducent, som eksporterer det smagfulde produkt til mange nord-europæiske lande. Fattoria di Gratena inviterer dig til at tilbringe lange, solrige timer i det frodige landskab udenfor kulturbyen Arezzo, og lad tankerne flyde mens du slapper af i poolen.

Lev det enkle liv på landet

Tilbring din ferie på en gård hvis vin- og olieproduktion præger landskabet rundt om dig. Del gården med ejerne, som også bor her og producerer deres dejlige vin på stedet. Benyt anledningen til at bede om en vin- og olivenoliesmagning. Forvilld dig i det seksten hektar store område, hvor vinranker og næsten 2000 oliventræer opfordrer til et ophold med fokus på velvære og hvile. Sænk skuldrene i haven på gården, i den dejlige pool på 5x10 meter (dybde 140 cm) som ser ud til at flyde over trætoppene. Hop på en mountainbike og indsnus den friske duft af de toskanske bakker på familieture langs landevejen. Besøg den lille by Pieve a Maiano, som ligger knap 4 km herfra. Hvis du er på jagt efter butikker og restauranter er det bedre at køre til Arezzo (ca. 15 km), hvis arkitektoniske og kulturelle skønhed er et besøg værd i sig selv, og det brede udvalg af butikker og restauranter kan tilfredsstille alle dine behov.

Oplev smukke Arezzo

Fattoria di Gratena giver dig ikke bare muligheden for at indsnuse den friske luft, men også for skønne kulturelle opdagelser. Måske har du drømt om Toscana med sine malerier, skulpturer, katedraler og kulturbyer, og alt dette er du midt i, når du bor på Fattoria di Gratena. Samtidig befinder du dig midt i det smukke, grønne landskab og langt fra masseturismen i de større byer. Her får du i stedet det autentiske, toskanske landliv. Dog kan vi varmt anbefale en tur til Arezzo. Her kan du opleve alt fra Piero della Francescas mesterværker fra renæssancen til majestætiske kirker fra Middelalderen. Arezzo tilbyder kultur og historie, som fascinerer turister. Hvis du er mere til shopping end kultur, har Arezzo også meget at byde på. Og så må du ikke glemme at sætte dig ved et godt bord på en af restauranterne, og nyde de lækre, regionale specialiteter.

Autentisk gård i Toscana

På Fattoria di Gratena kommer du til at glæde dig over at finde et ægte udtryk for landsbykarakter, for hytterne er meget enkelt indrettede med solide møbler. De moderne bekvemmeligheder er der kun få af, og de adskiller sig fra det ene hus til det andet. Man kan sige, at på Fattoria di Gratena lever du i direkte kontakt med naturen, og stedet indbyder til en ferie, hvor du nyder det enkle liv. Lejligheden Covo er således den eneste, der har aircondition, og lejligheden Gratena er den eneste, der har en ovn. Bemærk dog, at alle huse har en privat, møbleret terrasse, og at du har adgang til et vaskerum med vaskemaskine. Derudover kan du koble dig op på wi-fi. Feriestedet giver også mulighed for, at du kan leje cykler, og at du kan samles med din familie til en hyggelig middag omkring grillen.

Lejlighederne på Fattoria di Gratena

Toværelseslejlighed Vista med 2/4 sovepladser

Toværelses lejligheden Vista er ca. 50 kvm. stor og ligger i stueetagen. Den har privat indgang, og består af et kombineret stue/spise-rum med køkkenhjørne (køleskab, pejs, italiensk kaffemaskine og elkedel) samt en dobbelt sovesofa, et dobbeltværelse og et badeværelse med brus og toilet. Lejligheden er udstyret med TV, wi-fi og grill, og har en overdækket terrasse, som er møbleret med bord og stole.

Treværelseslejlighed Covo med 4 sovepladser

Treværelses lejligheden Covo er ca. 50 kvm. stor, og ligger på første sal. Du har adgang til lejligheden via en udendørs trappe, som deles med lejligheden Piccionaia. Covo består af et kombineret stue/spise-rum med åben pejs og køkkenhjørne (to kogeplader, lille køleskab og italiensk kaffemaskine), et dobbeltværelse, en mezzanin med to enkeltsenge og et badeværelse med brus og toilet. Lejligheden er udstyret med aircondition i soveværelserne, wi-fi og grill, og har en overdækket terrasse, som er møbleret med bord og stole.

Treværelseslejlighed Gratena med 4 sovepladser

Treværelses lejligheden Gratena er ca. 70 kvm. stor, og ligger på første sal. Den er tilgængelig via en udendørs trappe. Entréen leder til et kombineret stue/spise-rum med åben pejs og køkkenhjørne (gaskomfur, ovn og lille køleskab), et soveværelse med to enkeltsenge, et soveværelse med dobbeltseng og et badeværelse med brus og toilet. Lejligheden er udstyret med TV, wi-fi og har en overdækket terrasse med bord og stole.

Treværelseslejlighed Piccionaia med 4 sovepladser

Treværelses lejligheden Piccionaia er ca. 50 kvm. stor og ligger på første sal. Den er tilgængelig via en udendørs trappe, som deles med lejligheden Covo. Piccionaia består er et kombineret stue/spise-rum med køkkenhjørne (pejs, køleskab og italiensk kaffemaskine), et soveværelse med to enkeltsenge, en mezzanin med dobbeltseng og et badeværelse med brus og toilet.

 

Søg priser og
bestil ophold

Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
 

Lignende boliger

Agriturismo Paradiso

Asciano, Toscana

Fattoria La Gabola

Cortona, Toscana

I Casali del Trebbiolo

Pontassieve, Toscana

Anbefalinger til dig

Baccoleno

Asciano, Toscana

Ristoro del Cavaliere

Piazza al Serchio, Toscana

Agriturismo Castiglioncello

Cantagallo, Toscana

Populært i Toscana

Hotel Villa Casagrande

Figline Valdarno

Borgo Magliano

Magliano in Toscana

search map