Anmeldelser af Agriturismo i Cerretelli

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Agriturismo i Cerretelli

Læs personlige anmeldelser af Agriturismo i Cerretelli som ligger i Toscana. Bedømmelserne af agriturismoen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Agriturismo i Cerretelli. Foruden vurdering af selve agriturismoen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Autentisk harmonisk og nærværende.

Et rigtigt dejligt sted for dem som ønsker en fredfyldt og afslappende ferie - også med børn. Godt udgangspunkt for ture rundt i det toskanske og en base for afslapning i skønne omgivelser. Gode muligheder for at møde turister fra andre lande. Værten er helt fantastisk sød og gæstfri. Morgenmad serveret i fælles spise salon er en rigtig god måde at åbne dialog med andre gæster på. Super dejligt, roligt og anbefalelsesværdigt.

Anbefaling til kommende gæster

Barga er en rigtig hyggelig gammel og stemningsfuld by.
Lucca er ikke langt væk.
Grotta del Vento et besøg værd.
Firenze en dagstur og rigtig spændende.

Agriturismo i Cerretelli
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Agriturismo i Cerretelli
Toværelseslejligheden Moretta med 2/5 sovepladser
 
Faciliteter på stedet
Pool
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2014
Antal rejsende 3 voksne, 1 barn
Navn

Fred og ro i smukke omgivelser.

Vi er lige kommet hjem fra en dejlig ferie. Vi nød vores ophold hos Gioconda og familie. Vi fik den bedste behandling, vi kunne ønske os.

Agriturismo i Cerretelli
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed

Lidt svært at finde, men med gps koordinater, går det fint
 
Selve indkvarteringen på Agriturismo i Cerretelli
Toværelseslejligheden Bruno med 2/3 sovepladser
 
Faciliteter på stedet
Pool
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode September 2013
Antal rejsende 2 voksne
Navn

Cerretelli lever ikke op til In-Italia's beskrivelse og skuffer

Vi har lejet ferieboliger gennem In-Italia gennem de sidste 9 år og synes i det store hele at In-Italia's beskrivelser af stederne har holdt stik - men i år holdt det desværre ikke. 3½ sole er desværre for meget.
Tilkørselsforholdene til stedet er uhyre vanskelige. De sidste 2-300m foregår via en kun 2 meter bred vej med enten mur op på begge sider eller mur og rækværk - det meste af vejen går det pænt ned af. Lidt af en gyser for en gennemsnitlig dansk bilist, som ikke kommer i en meget lille bi - ogl som italienerne af naturlige årsager kører i her. Det betød også, at vi og de andre gæster på stedet, efter den oplevelse, valgte at holde de 2-300m væk oppe på offentlig vej resten af opholdet. Det havde været rart, hvis det var beskrevet.
Ankommet bliver vi anvist vores lejlighed, som desværre ikke lever op til beskrivelsen. Badeværelset bliver beskrevet som "badeværelse med karbad og toilet" og det var rigtigt nok - det der så ikke stod var, at brusehøjden i badekarret pga en skråvæg/loftet var omkring 1,5m, hvilket betyder, at med mindre at man er dværg, skal man sidde på knæ for at tage brusebad. Sovesofaen i stuen var slået ud, men her var 2 store lameller i bunden faldet ud, så der var et pænt stort hul i den ene side. Derudover var sovesofaen i så ringe forfatning, at man nærmest lå i en "gryde". Da vi åbnede køleskabet faldt lågen til frostboksen ud. Foreholdt dette lod den ellers meget venlige værtinde som om at det var noget, der lige var sket, hvilket på ingen måde var tilfældet. (fra andre rejseoplevelser kan vi læse, at andre har oplevet en elendig sovesofa (og det var i 2011 så der skulle have være rigeligt af tid til at rette op på det). Så kommer vi til køkkenet - beskrevet som et køkkenhjørne med to blus, miniovn og køleskab - Køkkenet var i et skab (ens for alle lejligheder) og kan i bedste fald betegnes som et thekøkken. Kogepladerne var så tætte, at man ikke kunne bruge begge blus på een gang, hvilket gør bare nogenlunde madlavning ret svært. Når man rejser i Italien, er man vandt til at udvalget af potter og pander og service er noget varierende, men her var det helt skidt - ingen køkkenknive udover en brødkniv, den eneste pande var en ekstrem lille blikpande med næsten ingen teflon tilbage, 1 ske!! Det annoncerede wi-fi fungerede ikke i lejligheden pga. en enkelt router i huset og tykke vægge. Værtinden sørgede for at skifte sovesofaen ud med to sammenklappelige senge, men alt i alt syntes vi ikke, at vi kunne acceptere lejligheden, og hun tilbød os, at vi dagen efter kunne flytte ned i stueetagen og få to mindre lejligheder som - "hang sammen". Fint nok og det var noget bedre - her fungerede wi-fi i det mindste i den ene lejlighed. Med to lejligheders bestik kunne vi samle et sæt til alle fem i familien. Køkkenerne var i det samme skab, og her var der ingen låger i frostboksen, det ene komfur slog sikringen og gasvandvarmeren i det ene badeværelse satte konstant ud. Vi levede med det - med det var ikke i orden, vi orkede dog ikke at "klage".
Morgenmaden, ude omgivelserne og poolen var helt i orden - men der var, som beskrevet, ikke rigeligt med borde/stole udenfor - så hvis alle ville sidde ude, ville det ikke gå.
Når alt dette er sagt, var der en utrolig smuk udsigt/natur og med ildfluer om aftenen!!
Vi kommer ikke tilbage, og ærgrer os over, at In-Italia har oversolgt stedet, og at værtinden forsøgte at foregive, at den defekte sovesofa og kølskabet var noget, der pludselig var opstået - uanset hvad skulle hendes "kvalitetskontrol" inden nye gæster ankommer have fanget det.

Agriturismo i Cerretelli
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed

Meget besværlige tilkørselsforhold
 
Selve indkvarteringen på Agriturismo i Cerretelli
Treværelseslejligheden Sandri med 3/5 sovepladser

Sovesofa/køleskab defekt, ekstremt dårligt køkken og køkkengrej , umuligt at tage brusebad pga lofthøjde
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang

Defakto ingen adgang pga tykke vægge som værtinden sagde det
Pool
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2013
Antal rejsende 2 voksne, 3 børn
Navn
Lars og familie fra Ballerup boede på Agriturismo i Cerretelli i Barga fra d. 7. til d. 14. juli 2012.

Dejligt sted med god beliggenhed i fredelige omgivelser. Morgenmaden var fin og værtinden var meget serviceminded. Stedet var særdeles rent, poolen blev renset hver aften. Gode muligheder for alle typer udflugter. Kan varmt anbefales!

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2012
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
Karl-Erik og familie boede på Agriturismo i Cerretelli i Barga fra d. 2. til d. 9. juli 2011.

Og tak for en god tur! OK! Ikke helt uden problemer......

"For fa.... vi skal til ITALIEN! Hvor er min telefon....?" en time senere...."AHhhhh her er den!!! Mmmmm... lades op og så af sted...."
"K-E!!... har du tjekket bilen??", " Øhhh....? jahhhh... det vil sige.... jeg kunne måske lige.....!"
"OK!! Er alle så klar? Så kører vi! Jeg tjekker lige ovenpå...! AHHHH!!!! GPS´en...!" God ide at tage den med!! :-) Godt jeg tjekkede!

20 timer senere......
"Det er sgu ikke rigtigt det her.... Nu har vi kørt i dette hjulspor med hårnålesving i en halv time.... vi er nu i 700m højde.... OK vi kan jo heller ikke vende... OG SE!! Nu er der nogle huse!! Hmm Sikker på det er den rigtige adresse???" GPS´en kan ikke finde ud af det længere den kører bare rundt......"På denne bjergvæg er der under 20 huse...." (Inde i byen) "Vejen op mellem de huse skal jeg ikke køre op ad!!!! Det er jo lavet til heste med snekæder! Så vi må vende og køre ned igen! Og så prøver vi at køre efter rejsebeskrivelsen..... Der er jo også GPS koordinater....?
Nede igen, finder vi vi det rigtige udgangspunkt! GPS´en er nu programmeret med længde/brede grader. men vil stadig en anden vej.... Vi tager vej beskrivelsen!!!
6KM længere fremme.... AHHH!!!! Gps´en har skiftet til vores nuværende kurs!!! Fint Så er vi enige!!! :-)
" Nu er vi altså i 700 meters højde igen!!! Hvor er den vende og parkeringsplads? Ahhhhh!!! Der er den jo!! og her skal vi i flg. beskrivelsen dreje til højre.... OK! GPS´en drejer rundt igen.... Nå det er også lige godt! Vi ved hvor vi er efter vejbeskrivelsen.....Er det DER vi skal ned til højre??... Det kan man sgu da ikke!!.... OK!!! Nu går vi lige ned og ser om der er mulighed for at vende eller noget.........DET ER SGU´DA HER VI VAR FØR!!!!!!....Bare oppe over byen!!!
Sanne: "Jamen kan vi ikke ringe til dem?" "Ringe....? FUCK!!!!! Telefonen........Min telefon...... Den er ved at lade op......der hjemme....! Hmmmm... Jo selvfølgelig er netværkskortet sammen med den....!!! Griner!!! :-)

Tja... det var det rigtige sted... og vi fandt huset... og kørte ned... og op.....og ned .... og op..... :-) Nu ved jeg hvorfor en FIAT er sådan en lille firkantet bil, med lille akselafstand!!! GRINER!!

Det har været en fin tur! Og det er et fantastisk sted.... Vi er meget tilfredse! Og lige så snart jeg har fundet kameraet, sender jeg gerne et par billeder.... Der skulle være rigeligt! Og ikke mindst stemningsbilleder!

Vejbeskrivelsen!
Hmmm.... Måske er det fordi vi kom den anden vej fra via GPS´en og allerede der var lidt forvirrede....GPS´en havde jo ret i første instans!? Vi talte med flere om det der oppe.... Hvorfor tror vi, at huset ligger lidt for sig selv? Er det billederne med åbne vider.... ? Sidder ikke med vejbeskrivelsen..... Men har jeg ret i at I skriver; Drej til venstre ved det store sedertræ ? Med GPS kommer man fra den anden side....ELLER NOGEN GØR!! :-)
Til højre mod Tiglio......efter ca. 3,5 km. drej til højre i krydset! Der er ikke et kryds.... Der bør nok stå; Drej til højre af mindre stikvej... eller bare vej...? Kan man gøre det forståeligt for en dansker, at han nødvendigvis ikke er kørt forkert, selv om han befinder sig på en vej der er smaldere end hans indkørsel? :-) Jeg tror det var en medvirkende årsag til at vi blev lidt forvirrede..."Det kan ikke være rigtigt..... om lidt forsvinder asfalten...."! :o)

Stedet: Fantastisk...Hvis man vil have ro og fred, så er det der! Servicen er i top... Dejligt morgenbord og en fantastisk værtinde... Jeg skriver gerne en anbefaling!
AHHHH...Der er lige det med sengene.... Det er sgu´ ikke dansk standart.....Vi klarede det ved at lægge madrassen ned på stengulvet... :o) Og drengene tog en solseng ind og redte op... Det fungerede... Men der kunne der godt falde lidt økonomi a´ til lidt bedre senge.
Om vi kunne finde på at tage der til igen? Bestemt! Sanne og jeg! Der er nok lidt for roligt for vores "børn" 14, 24 & 26 år.

Jeg forstod der skulle bygges flere lejligheder i de omliggende bygninger...? Bare sig til! Jeg laver/bygger gerne en lejlighed hen over en sommer! :o)

In-Italia's kommentar

Vi savner ord....

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2011
Antal rejsende 4 voksne, 1 barn
Navn
Henning og familie fra Viborg boede på Agriturismo i Cerretelli i Barga fra d. 16. til d. 23. juli 2011.

Fantastisk område naturmæssigt - ikke for mange turister, hvilket er skønt! Vi havde en rigtig god tur til Adventure Park i San Romano in Garfagnana, hvor der er bygget forhindringsbaner ("tarzanbaner") i træerne - til både børn og voksne :-) Fin lejlighed (inkl. SUPER morgenmad) og ungerne elskede poolområdet. Eneste anke er sovesofaen, som ganske enkelt ikke var værd at sove på!

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2011
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

 

Lignende boliger

Ristoro del Cavaliere

Piazza al Serchio, Toscana

Villa del Papa

Lucca, Toscana

Borgo di Montereggi

Capraia e Limite, Toscana

Anbefalinger til dig

Terme di Sorano

Sorano, Toscana

La Cecinella

Cecina Mare, Toscana

Agriturismo La Collinella

Montaione, Toscana

Populært i Toscana

search map