Ferie Italien - ferieboliger & hoteller i hele Italien - book online In-Italia er godkendt af e-handelsfonden - klik for certifikat

 Vis alle rejseoplevelser fra Villino Alba
Vis alle rejseoplevelser fra Arezzo
Birgitte og hendes familie fra Tørring boede på Villino Alba i Arezzo fra d. 8. til d. 15. juli 2006. Juli 2006
Så er vi hjemme igen efter endnu en herlig ferie (uge 28 2006) i Italien og med in-italia som formidlere af hus. Vores familie har efterhånden været afsted 3 gange med nogenlunde samme koncept: et hus lejet gennem in-italia (Umbrien/Spoleto, Toscana/Cotto og senest Toscana/Arezzo), morfar/farfar + 1-2 store børn flyver til nærmeste lufthavn og resten af familien kører selv. Vores huse har derfor skullet rumme hhv. 6, 16 og senest 11 familiemedlemmer incl. de store børns kærester. Villina Alba nær Arezzo var en fantastisk god base for sådan en familieferie. Huset var smukt beliggende på en frodig og skovklædt bjergtop og med en fantastisk udsigt over Arezzo. Måske husene passer bedre, for Villina Alba er en nyrenoveret sammenbygning af tre huse med hver sin rummelige stue, køkken (dvs. ialt tre opvaskemaskiner og tre køleskabe/frysere) og flere badeværelser. Haven var et helt kapitel for sig: smukt beplantet med træer (bl.a. østrigsk fyr, steneg, kastanie, oliven), roser, rosmarin-lyng, lavendel og med blomstrende potter rundt om huset. I en uge har vi været omgivet af smukke sommerfugle, for aldrig har vi set så mange sommerfugle samlet ét sted! Vores to husværter modtog os gæstfrit og viste rundt - den store frugtkurv og den snilde kaffe-ekspresso maskine signalerede med det samme, at vi var velkomne gæster. Senere kom de og så til os, rensede den uundværlige svømmepøl og viste os, at "ræven altid har to udgange". Det sidste blev nødvendigt, da den største vej op til huset blev lukket pga. vejarbejde. Vores alder er fra 15 - 81 år, og Arezzo er et godt udgangspunkt for udflugter, der passer forskellige ønsker: Arezzo er en smuk og forholdsvis "ikke-turistet" by, hvor de store børns aftentur på hovedgaden sker i selskab med italienere. I nationalparken mod nord fik morfar set et kloster med relikvier af Frans af Assisi, en bilfuld besøgte Firenze, mens en anden bil kørte mod Siena - begge steder så vi til gengæld mange turister.. Men vi er vist enige om, at store byer bedst besøges i forår/efterår og ikke på en steghed dag i juli! De store børn shoppede i de forskellige "outlets's" langs motorvejen, og så var vi to, der fandt en lille perle: Cortona. Den vil vi helt sikkert besøge en anden gang. Vi kunne have haft glæde af en oversigt over nærmeste indkøbsmuligheder og et tip om, at søndag betyder "lukket" - også mht. supermarkeder. Alt i alt: Villina Alba er et herligt sted - i dette tilfælde "underdriver" beskrivelsen altså både mht. hus, omgivelserne og især udsigten! Vores mange digitalbilleder af udsigten tidlig morgen, i disen omkring middag, om aftenen, med og uden zoom, natbilleder af Arezzo (da Italien vandt VM i fodbold) lyver ikke!

Det er ikke sidste gang, vi lejer hus gennem in-italia - her finder vi hurtig og professionel betjening.
 
 
Vis alle rejseoplevelser fra Villino Alba
Vis alle rejseoplevelser fra Arezzo

Vis oversigt over alle rejseoplevelser
Villino Alba

For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
Klik på kortet
Elba Ø Toscana Sardinien Æoliske Øer Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Capri & Ischia Emilia Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Syd Tyrol Umbria Veneto Kort over Italien  - Toscana
Her ligger Villino Alba
Klik for større kort
Klik for større kort
Afstand til Arezzo
  • fra København: 1809 km
  • fra Oslo: 2357 km
Se flere afstande
Se hvor langt der er fra din by - indtast postnr.:
 


Bliv fan af In-Italia på Facebook og følg med i hvad der sker i Italien og hos In-Italia!