Bemærk: det er kun muligt at søge på antal personer i én lejlighed eller ét hotelværelse. Eksempel: hvis 2 par rejser sammen og vil have hvert sit hotelværelse, skal der kun vælges 2 personer.
Agriturismo Ca' Lucano ligger på skråningerne over den lille by Palazzo del Pero, ca. 12 km fra Arezzo. Her er opvarmet svømmebassin og mulighed for indlogering i lejligheder og værelser.
Charmerende lille bondehus beliggende i den mest uforstyrrede og uspolerede natur i det østlige Toscana. Udsigten fra huset er betagende, og den helt simple rustikke æstetik er i top.
Et typisk gammelt bondehus, hvor man ikke har ændret meget på det originale udseende, men moderne bekvemmeligheder som satellitfjernsyn, vaskemaskine, opvaskemaskine og svømmebassin har dog vundet indpas.
Karakteristisk og malerisk bondehus beliggende i bakkerne mellem Arezzo og Castiglion Fiorentino. Man har hele huset for sig selv, og det gælder også haven og svømmebassinet.
I de skovklædte bakker, som løber mellem floddalene Val d'Arno og Val di Chiana, otte kilometer fra Arezzo ligger dette gamle bondehus. Villaen er flot møbleret, og med hele tre køkkener udgør den også et godt valg for dem, der gerne vil gøre lidt mere ud af madlavningen. I haven findes et svømmebassin på 9 x 6 meter, som er halvvejs fritstående.
Flot villa med seks sovepladser, eget svømmebassin og dejligt grønne omgivelser beliggende kun tre kilometer uden for den smukke by Arezzo. Huset er udstyret med satellitfjernsyn, videoafspiller og vaskemaskine.
Dette ombyggede middelaldertårn ligger flot i landskabet blandt frodige skove tre kilometer uden for den lille by Palazzo del Pero. Villaen er omgivet af en stor have, hvorfra man har en imponerende udsigt over landskabet. I haven findes udover diverse havemøbler også et 9 x 9 meter stort svømmebassin (dybde 120 - 220 cm).
God udsigt, stort svømmebassin og kort til en hyggelig by er nøgleordene for denne selvstændige villa, der ligger i bakkerne over Castiglion Fiorentino. Her findes vaskemaskine, opvaskemaskine, pizzaovn, mikrobølgeovn...
To kilometer uden for middelalderbyen Castiglion Fiorentino ligger den gamle gård La Crosticcia med tre lejligheder , en dejlig have og et svømmebassin.
Huset ligger tæt på landevejen, der fører en op i Casentino-dalen fra Arezzo og Cortona, men da huset ligger i læ af bakken, så hører man ingen støj fra trafikken. Udsigten fra huset, fra haven og fra svømmebassinet er betagende: bjerge, dal, olivenlunde og vinmarker.
Denne prægtige villa på ikke mindre end 360 m² ligger 1½ km fra Castiglion Fiorentino i det sydøstlige Toscana. Her kan bo op til 15 personer, og de kommer til at have god plads!
Il Nido del Cu-Cu er et lille stenhus, der ligger for sig selv i fredelige omgivelser højt oppe i bakkerne, to km uden for Castiglion Fiorentino. Huset er omgivet af oliventræer og har en stor terrasse med havemøbler og en flot udsigt over dalen nedenfor.
Stor villalejlighed med plads til otte personer beliggende blot en kilometer uden for den hyggelige middelalderby Castiglion Fiorentino. Her har du god udsigt, fred og ro, en gedigen lejlighed og ikke mindst dit eget svømmebassin, alt sammen til en rørende lav pris.
Husets imponerende 400 kvadratmeter er for nylig blevet smukt restaureret, idet man har sørget for at bevare mest muligt af de oprindelige træk. Lofterne har således stadig de traditionelle fritliggende bjælker, der bærer de terrakottasten, som på samme tid udgør gulve og lofter. Indretningen er flot og stilren med antikke og nyere møbler. Rundt om huset er der en stor have med diverse møbler og et svømmebassin på 12 x 6 meter.
Il Pozzo ligger ca. 15 minutters kørsel fra Arezzo (12 km), i Capolona kommune, den naturlige indgangsdør til den fredfyldte Casentinodal hvor turisterne er lige så få som naturen er smuk. Ved gården er der svømmebassin med børnebassin, stor og velholdt have med god plads for alle, men hver lejlighed råder også over egen terrasse med bord og stole.
Dette gamle bastante bondehus er blevet restaureret, så man kan nyde landskabet og omgivelserne i mere bekvemme boliger og med den komfort, som forne tiders toskanske bønder ikke havde, mens atmosfære og charme stadig præger stedet. Ved huset findes der svømmebassin, have med bord, stole og parasoller samt grill til at nyde de dejlige sommerdage og solskinnet fuldt ud.
Pozzonovo ligger i Val di Chiana neden for Castiglion Fiorentino, som hæver sig over dalen ca. 3 km væk. Dette ældre stenhus er nu indrettet som tre bekvemme lejligheder med terra cotta-gulve og fritliggende bjælker i loftet. I den store fælles have er der et flot svømmebassin (12 x 6 m), liggestole og parasoller og i et hjørne af græsplænen er der en badminton- og en boccia-bane.