Hvor vil du hen?
Loading
Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Val di Fassa er i realiteten en lang dal, som strækker sig langs med bjergsiderne fra Moena i syd til Canazei i nord og er opdelt i mindre skiområder, der alle forbindes med skibus. Skiområderne er alle en del af skiområdet Dolomiti Superski, som byder på udfordringer for enhver skiløber. Vores 3 skiferie-destinationer i den nordlige del af området, Alba, Campitello og Canazei, er forbundet med den berømte Sella Ronda-piste og her kan du stå på ski til bl.a. Val Gardena og Araba.

Selve dalen har faktisk ikke mere end omkring 10.000 fastboende indbyggere, men særligt om vinteren mangedobles indbyggertallet, når de mange hoteller og ferielejligheder fyldes op af gæster, som primært kommer her for det fantastiske skiløb, kombineret med høj solchance og så den der italienske måde at leve livet på.

Kort over Val di Fassa

Ved et klik på kortet herunder kommer du til en side, hvor du kan zoome ind og ud, og på den måde danne dig et indtryk af, hvad vi kan tilbyde af hoteller og ferielejligheder i Val di Fassa. Uanset hvor du bosætter dig er det nemt at komme fra sted til sted, og har du liftkort til området, er transporten inkluderet.

Toscana Sardinien Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Emilia-Romagna Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Sydtyrol Umbrien Veneto Kort over Italien

Skiområdet Val di Fassa

Pera, Pozza og Vigo di Fassa er alle halvstore skiområder, med velpræparerede pister på alle niveauer. Som en sikkerhed for sne er der her installeret en hel del snekanoner. Fra Vigo di Fassa kan man køre op til Passo Costalunga i 1.750 meters højde, hvor der er over 10 lifte at vælge imellem. Herfra kan man komme ned til pisterne ved Carezza – Nova Levante. På den anden side af Pozza di Fassa kan man komme op til Passo San Pellegrino og derfra til Moena, hvor området Le Tre Valli ligger.

Ved køb af "Dolomiti Superskipas" har man hele 1.220 km piste til rådighed i 12 forskellige skiområder, det skal dog siges, at man skal bruge bil for at nå til dem alle.

Transport

Man ankommer nemmest til Val di Fassa ved at køre ned ad Brenner-motorvejen til Ora, her drejer man fra og kører op mod Cavalese. Køreturen fra Danmark er på ca. 1.300km og kan i princippet gøres i ét stræk, hvis man er flere om at deles. Vær dog opmærksom på vejret, og så det faktum, at de små veje i bjergene bliver godt fyldte om vinteren.

Vil man i stedet flyve til Val di Fasse, finder man de nærmeste lufthavne i Innsbruck i Østrig, samt Bergamo, Verona og Venedig. Hele vinteren kører der shuttle-busser mellem Val di Fassa og lufthavnene, så det er relativt ukompliceret at komme frem - også uden at leje bil.

Book ferielejlighed eller hotel i Val di Fassa

Hos In-Italia er vi eksperter i Italien - også om vinteren. Du skal selv sørge for transport til og fra destinationen, men vi hjælper dig med optimal indkvartering i en af vores håndplukkede ferieboliger. Bestil direkte her på siden, eller ring til os og få hjælp til at vælge det helt rigtige, så du kan få en suveræn skiferie i Val di Fassa.

 
 

Populært i Sydtyrol

Casa Europa

Ledrosøen

Hotel Angelini

Torbole sul Garda

search map