Arenaen i Verona er ubestrideligt verdens største opera. Det gamle amfiteater kunne i romersk tid rumme op til 25.000 tilskuere. En del af pladserne bag scenen bruges ikke mere, men i dag benytter man til gengæld selve teatrets forhenværende scene (parterre), der førhen var forbeholdt løver, kristne, gladiatorer og andet godtfolk. Nu om stunder er der plads til op mod 22.000 tilskuere, hvoraf langt den største del sidder på de oprindelige stentrin op langs siderne.
Her mødes nord og syd. Her finder vi skellet mellem sydens olie og nordens smør, og her spiser man polenta i stedet for pasta. Verona var oprindeligt en romersk bosættelse. Den nød tilnavnet “Urbs Nobilissima” og blev under Julius Cæsar den nordlige port til det centrale Romerske Imperium, til Imperiets italienske kerne.
Hvert år fra juni til juli afholdes denne festival i de fire byer Riva del Garda, Torbole, Nago og Arco, der alle ligger i den nordlige ende af Gardasøen. Festivalen strækker sig over to-tre uger og duoer, trioer og orkestre optræder med koncerter på byernes pladser, barer og slotte i området.