Hotel i Trento i Sydtyrol

Relais Villa Madruzzo

Pris fra pr. pers.
Gratis afbestilling
Dobbeltværelse Madruzzo Den rige morgenmadsbuffet
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Faciliteter som restaurant, solterrasse, swimmingpool og ikke mindst en beliggenhed i bakkerne få km fra motorvejsafkørslen gør dette hotel til en huskværdig og behagelig oplevelse for dig. Enten som en miniferie eller til en eller to overnatninger på vej videre til Gardasøen eller Toscana.

En familie med masser af historie

Madruzzo er navnet på den mest velhavende og dominerende slægt i Trentos historie. Familien sad på bispesædet fra 1539 til 1658. Villaen, som er fra 1400-tallet, var kardinal Cristoforo Madruzzos sommerresidens i mange år. Ved siden af villaen byggede man senere en anden villa Casa Particella og mellem de to villaer en underjordisk tunnel. Villa Madruzzos ejer var i denne periode den kommende biskop Carlo Emanuele Madruzzo, som havde et godt øje til nabovillaens Claudia Particella. Deres forbudte kærlighed realiseredes ved hjælp af den underjordiske tunnel, som var den eneste måde de to elskende kunne mødes på!

Smuk villa i gribende omgivelser

Her er rigelig med kapacitet med 51 værelser, et tilhørende parkområde og parkeringsplads. Parken er stor og velholdt - gamle træer og velpassede farverige blomsterbede kæmper sammen med springvand og flotte udsigter om øjets opmærksomhed. Følg en af de snoede stier og slentrer en tur i denne skønne park. Villa Madruzzo har også et flot gammelt kapel med seværdige glasmosaikker.

Et godt madsted og plads til velvære og selvforkælelse

Villa Madruzzos restaurant byder på lokale og regionale specialiteter, prøv fx brød-gnocchi og steak med lokale æbler og svampe. Vinkortet dækker naturligvis både regionen og hele Italien. I 2012 åbnede hotellet en ny spa-afdeling med swimmingpool, jacuzzi sauna, tyrkisk bad og andre faciliteter. Fra wellness-området er der adgang til den skønneste solterrasse med liggestole og landskabsudsigt. Adgangen til pool- og wellnessområdet koster et tillæg pr. person - til gengæld udleveres der morgenkåbe, tøfler og håndklæder.

Elegante og rummelige værelser

Værelserne er alle rummelige og pænt indrettede i klassisk stil. De varierer lidt i størrelse og udsigt. Nogle værelser har fx en lille terrasse, mens andre er mere rummelige. Forskellen i værelsestypen henviser mest til faciliteter, standard og størrelse, og ikke til en bestemt beliggenhed eller udsigt. Jo flere man bor på et værelse, jo mere rummeligt værelse får man. Dvs. at prisen for 4. opredning godt kan være dyrere end 3. opredning. De værelser, som er klassisk og historisk indrettede, ligger i hovedbygningen, mens de moderne og stilrene værelser ligger i den smukke trætilbygning.

Garden (inkl. morgenmad)
- Disse værelser ligger i den hvide sidebygning, som er forbundet med hovedbygningen. Værelserne har aircondition, fladskærms-tv eller alm. tv med satellitkanaler, video- eller DVD-afspiller, minibar, bad med bruser og hårtørrer. Enkelte af disse værelser har balkon/terrasse, men kan ikke garanteres på forhånd.
Belvedere med balkon (inkl. morgenmad)
- Disse værelser er moderne i udtrykket og ligger i den nye træ-tilbygning, hvor man også finder wellness-afdelingen. Denne tilbygning er forbundet med hovedbygningen via en 80 m lang tunnel. Værelserne har aircondition, fladskærms-tv eller alm. tv med satellitkanaler, video- eller DVD-afspiller, minibar, telefon, internetadgang, værdiboks, bad med bruser og hårtørrer. Alle disse værelser har balkon og udsigt til enten haven eller Trento-dalen.
Madruzzo (inkl. morgenmad)
- Disse værelser ligger i hovedbygningen og er hotellets mest elegante og historiske. Værelserne er rummelige og velholdte. De har aircondition, fladskærms-tv eller alm. tv med satellitkanaler, video- eller DVD-afspiller, minibar, telefon, internetadgang, værdiboks, morgenkåbe, bad med bruser og hårtørrer. Ingen af disse værelser har balkon eller terrasse, da de ligger i en historisk bygning.

 

Søg priser og
bestil ophold

Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
 

Lignende boliger

Hotel zum Rosenbaum

Nalles, Sydtyrol

Hotel Gasserhof

Bressanone, Sydtyrol

Hotel Villa Kinzica

Sale Marasino, Lombardiet

Anbefalinger til dig

Maso di Villa

Susegana, Veneto

Agriturismo Col delle Rane

Caerano di San Marco, Veneto

Relais Duca di Dolle

Cison di Valmarino, Veneto

Populært i Sydtyrol

search map