Hotel i Santa Cristina Val Gardena i Sydtyrol

Active Wellnesshotel Diamant

Pris fra pr. pers.
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Smukke omgivelser og imponerende udsigt

Hotel Diamant ligger i rolige, smukke omgivelser på hovedvejen mellem Santa Cristina og Ortisei. Det ligger tættest på Santa Cristina, 1,5 km. fra byens centrum, som kan nås med shuttlebus fra hotellet. Den lille by ligger i 1.400 meters højde, på den solrige side af Val Gardena, hvor du kan nyde fantastiske udsigter over den massive klippeformation "Langkofel".

Hyggelig by og mange valgmuligheder

I centrum af byen kan du finde forskellige barer og restauranter med en hyggelig, autentisk, sydtyrolsk atmosfære. Fra byen kan du tage flere forskellige lifte til de højere plateauer Monte Pana, Col Raiser, Seceda og Ciampinoi. Disse byder på en god blanding af røde og blå pister til så godt som ethvert niveau. Herfra kan du nå det berømte skiområde Sella Ronda. Mellem landsbyerne er der gode hovedforbindelser med offentlig transport, hvilket giver dig den frihed, at du kan tage de steder hen, du har lyst til. Selvfølgelig stopper hotellets shuttlebus også ved de forskellige skilifte i byen.

Afstande:
* Bycentrum: 1,5 km
* Skilifte: 1,5 km
* Stoppested, skibus: Lige foran hotellet

Hotel Diamant er familiedrevet wellness med høj standard

Det familiedrevne hotel byder på traditionel, varm gæstfrihed og du mærker hurtigt den afslappede, komfortable atmosfære. Servicen er på et højt niveau, og de mange faciliteter er prikken over i'et.

Det store wellnessområde (1.300 kvm.) har ikke færre end fire forskellige saunaer, to pools, udendørs boblebad, dampbad, vandsenge og hvilerum. Med andre ord lige, hvad du trænger til, efter en lang, eventyrlig dag på ski i Sella Ronda. Som ekstra forkælelse kan du bestille kropsbehandlinger og massager. Der er også en lille, indendørs pool, som især passer til mindre børn. Hvis børnene foretrækker at forblive tørre, kan de lege i børnerummet, hvor der er legetøj.

Hvis du ønsker at være aktiv udover dit skiløb, kan du brænde krudt af i fitnessrummet.

Afslapning og lækker mad

Den behagelige "stube" er lige stedet til at fejre en dejlig dag på pisterne, med en forfriskning og en let snack. Morgenmadsbuffeten tilbyder en god variation af kolde og varme produkter, og senere serverer restauranten lækre retter med lokalt præg eller lavet efter Middelhavs-traditioner. Hver uge organiseres en sydtyrolsk aften, som byder på en 7-retters gastronomisk menu.

Der er Wi-Fi på hele hotellet, og ankommer du i bil, kan du parkere den i parkeringsgaragen mod et ekstra gebyr. Dine ski kan du opbevare i det dertil indrettede rum med skiskabe. Om sommeren er hotellet med til at organisere dejlige, udendørs aktiviteter, såsom vandre- og cykelture, inklusive udlejning af cykler.

Stille, komfortable og rummelige værelser

Hotellet har 40 værelser med balkon og skønne udsigter over skoven eller bjergene. Du kan vælge imellem forskellige typer, og størrelsen på værelset afhænger af, hvilken type, du vælger. Alle værelser har som minimum følgende faciliteter: Pengeboks, minibar, Wi-Fi, satellit-tv, hårtørrer og badeværelse med bruser.

 

Søg priser og
bestil ophold

Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
 

Lignende boliger

Alpenhotel Rainell

Ortisei, Sydtyrol

Hotel Luna Mondschein

Ortisei, Sydtyrol

Park Hotel & Club Rubino

Campitello di Fassa, Sydtyrol

Anbefalinger til dig

Hotel Leopold

Moneglia, Ligurien

Podere La Pieve Vecchia

Riparbella, Toscana

Residence Le Terrazze

Portovenere, Ligurien

Populært i Sydtyrol

search map