Anmeldelser af Residence Club Sporting

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Residence Club Sporting

Læs personlige anmeldelser af Residence Club Sporting som ligger i Sydtyrol. Bedømmelserne af ferieboligen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Residence Club Sporting. Foruden vurdering af selve ferieboligen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Bedømmelse af Residence Club Sporting

Residence Club Sporting
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Residence Club Sporting
Etværelseslejlighed med 4 sovepladser
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang
Pool
Restaurant

Ved ikke da vi ikke spiste der
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2016
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
Janni og mand fra Smørum boede på Residence Club Sporting i San Martino di Castrozza fra d. 28. juli til d. 4. august 2012.

Vi boede på Residense Club Sporting i San Martino di Castrozza i Dolimitterne. En fantastisk flot by med udsigt til dolimitterne og masser af muligheder for gåture. Vi havde en skøn lille lejlighed med en fantastisk udsigt, dog med et meget lille køkken men en dejlig balkon, som dog ikke blev benyttet så meget grundet temperaturen og regnen. Det blev lidt af en omvæltning vejrmæssigt, da vi kom direkte fra Gardasøens dejlige varm klima på omkring 30 grader til en temperatur der var mellem 10 og 15 grader mindre. Der var regn og torden dagligt og en del skyer. Det gjaldt om at komme af sted om formiddagen, hvor vejret var bedst.
Et fantastisk flot sted, hvis man er til vandreture i bjergene og ikke ønsker så meget varme. Byen var lille og hyggelig med 3 små supermarkeder, som selvom de var meget små, havde alt hvad vi skulle bruge, så vi brugte slet ikke bilen hele ugen. Det er italienernes feriested, stort set ingen andre nationaliteter, en dejlig kontrast til Gardasøen. Et minus ved Residence Club Sporting er deres klubkort som er obligatorisk 35 euro pr. person. Kortet gav adgang til deres aktiviteter som vi ikke benyttede, da dette foregik på italiensk. Her skulle være mulighed for at fravælge dette. Parkeringsmulighederne var ikke helt optimale. Var der ikke plads foran Residence Club Sporting, blev man henvist til en offentlig parkeringsplads eller man kunne vælge at betale for deres parkeringskælder. Et faktisk flot og hyggeligt sted, hvis man er til bjerge, vandreture og blandet vejr.

Billeder

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2012
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Torben og familie fra Allerød boede på Residence Club Sporting i San Martino di Castrozza fra d. 12. til d. 19. juli 2008.

Hermed vores tilbagemelding. Vi beklager den lange svartid, men håber at I kan bruge den alligevel. Vi havde en dejlig tur til San Martino di Castrozza, selvom vi oplevede dage med regnvejr (denne sommer havde ifølge vores hotelvært været usædvanlig regnfuld), og som sædvanlig lever In-Italias beskrivelser af boligen op til vores forventninger. Lejligheden lå centralt placeret i den hyggelige by, hvor der var en rar stemning. Der er mange turister (flest italienske), som bidrager til den gode stemning. Vi boede 2 voksne og 2 børn (13 og 15 år) i den lille lejlighed, og vi trivedes godt. Det var specielt dejligt at sidde på vores altan, når vejret tillod det, og nyde udsigten og stemningen fra byen. Køkkenet er nok noget af det mindste, som vi har oplevet, men det fungerede fint. Man skal være opmærksom på, at restauranten på hotellet ikke er åben om sommeren. En lille anke er det obligatoriske klubkort, som vi ikke havde meget glæde af, dels var det beregnet for børn (det fungere nærmest som en børnehave), som var noget mindre end vores, og dels kunne klubværterne kun italiensk. Det var et gevaldigt plus for os, at hotelværten var ualmindelig god til engelsk, hvilket får mig til at sige, at det er utroligt, at italienerne generelt er så dårlige til fremmedsprog, men da de er så utrolige søde, så går det jo alligevel. Grøntsagsdamen i supermarkedet insisterede på at lære os de italienske navne på de grøntsager vi købte. Et lille tip til vandrere er: I behøver ikke købe vandrekort på turistkontoret. I får udleveret udmærkede kort, hvis/når man køber ture med kabinelifterne. Det er et fantastisk sted, som vi helt sikkert vil tilbage til igen.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2008
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2008
Antal rejsende 2 voksne
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på norsk. Klik her for at se originalen

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2008
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på norsk. Klik her for at se originalen
Lars og familie fra Kokkedal boede på Residence Club Sporting i San Martino di Castrozza fra d. 8. til d. 15. juli 2006.

Vi ankom til byen uden at kende særlig meget til området og var ret spændte, fordi det var første gang vores børn på 4 og 7 skulle opleve bjerge. Det blev en rigtig dejlig uge - byen ligger midt i en smuk dal og det er meget nemt at finde stier, der også er egnede for børn. Vi fik et vandrekort på det lokale naturpark-informationscenter, og kombinerede gåture og ture med bjerg-banerne - der er to, som kører om sommeren i byen, en til hver side af dalen. Den ene er to-delt og slutter med at gå helt op til bjergplateauet i 2700 meters højde - det var en stor oplevelse, også for børnene, som kunne prøve at gå i sne (selv om kortet ikke viste det, var det let at gå lidt rundt helt deroppe).
Lejligheden vi boede i var lille, men vel-indrettet og havde en lille indendørs pool, der var populær hos børnene.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2006
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

 

Lignende boliger

Apparthotel Majestic

Predazzo, Sydtyrol

Hotel e Residence Antares

Val Gardena, Sydtyrol

Residence Sigi & Albin

Bressanone, Sydtyrol

Anbefalinger til dig

Residence Dromaé

Ledrosøen, Sydtyrol

Residence Sigi & Albin

Bressanone, Sydtyrol

Rifugio al Faggio

Ledrosøen, Sydtyrol

Populært i Sydtyrol

Casa Seia

Ledrosøen

Hotel Angelini

Torbole sul Garda

search map