Hotel i Madonna di Campiglio i Sydtyrol

Hotel Chalet Del Sogno

Pris fra pr. pers.
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Perfekt beliggenhed

Du kan næppe forestille dig en bedre beliggenhed, når det gælder skiferie: Her bor du kun 25 meter fra Spinale-skiliften, hvilket gør det muligt at stå på ski lige fra du træder ud af døren. Hvis du vil til Madonna di Campiglios centrum, kan du bare gå 250 meter nedad vejen. Om befinder du dig kun 3 minutters gang fra den smukke sø Laghetto di Campiglio. Den kan du dog også nyde godt af i vintersæsonen, hvor der ofte afholdes spektakulære begivenheder på den is, der dækker søen.

Dejlig, lille bjergby og kilometervis af pister

Den hyggelige, lille bjergby Madonna di Campiglo ligger i 1.550 meters højde, og består af to livlige gader med dejlige pizzeriaer, restauranter, espresso-barer og butikker.

Madonna di Campiglio ligger i skiområdet Skirama Brenta, som består af mere end 290 km. pister, af hvilke 107 km. er blå og 121 km. er røde. 114 skilifte forbinder dalene med bjergtoppene, og højderne varierer mellem 800 og 3.000 meter. Området egner sig både til begyndere og erfarne skiløbere. Både sommer og vinter er her et hav af muligheder for udendørs aktiviteter udover skiløb, eksempelvis cykling og vandring.

Afstande:
* Pister: 250 meter
* Centrum: 250 meter
* Skiskole: 200 meter

Et charmerende og bæredygtigt koncept

Hotel Chalet del Sogno er ikke bare et "almindeligt" femstjernet hotel. Det er certificeret økologisk, takket være dets biodynamiske arkitektur og reducerede indvirkning på det omgivende miljø. Men det bæredygtige koncept betyder ikke, at du behøver at gå på kompromis med dine forventninger til et højt serviceniveau, særdeles komfortable faciliteter og en luksuriøs ferie i bjergene.

Forkæl dig selv med spa og wellness

En af de muligheder du har efter en dag ude på pisterne, er at forny din energi i hotellets spa- og wellness-afdeling. Her finder du en indendørs pool med jet-strømme til vand-aerobics, to saunaer, tyrkisk bad og fitnessrum. Afslapningsrummet er udstyret med vandsenge, og hvis du ønsker det, kan du bestille skønhedsbehandlinger og beroligende massager.

Gourmet-restaurant med regionale fristelser

Når det lakker mod aften, har du sikkert lyst til at bestille bord på gourmet-restauranten Due Pini, hvor der hersker en varm, skøn atmosfære. Her kan du nyde regionale retter. Inden middagen kan du indtage din aperitif i den hyggelige "stube". Om morgenen kan du se frem til den rige morgenmadsbuffet, som byder på et stort udvalg af økologiske produkter, som for størstedelens vedkommende kommer fra lokale landbrug.

Det stille læserum med den varme indretning er det perfekte sted at sluge en god roman i ro og mag.

Du har naturligvis adgang til gratis Wi-Fi, gratis parkering finder du 600 meter fra ejendommen og dit skiudstyr kan du opbevare i de opvarmede skabe.

Ingen værelser - kun suiter

I alt har hotellet 18 stilfulde og rummelige suiter. Suiterne har forskellige størrelser, afhængigt af, hvilken type, du vælger. Nogle af suiterne har en balkon. Som minimum har alle suiter følgende faciliteter: Wi-Fi, minibar, pengeboks, satellit-tv, allergi-venlige madrasser, mulighed for hovedpude-menu, walk-in-closet og privat badeværelse med bruser og/eller boblebad.

 

Søg priser og
bestil ophold

Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
 

Lignende boliger

Alpen Suite Hotel

Madonna di Campiglio, Sydtyrol

Alpenroyal Grand Hotel

Val Gardena, Sydtyrol

Carlo Magno Hotel & SPA Resort

Madonna di Campiglio, Sydtyrol

Anbefalinger til dig

Hotel Leopold

Moneglia, Ligurien

Residence i Piastroni

Monteverdi Marittimo , Toscana

Populært i Sydtyrol

search map