Hotel i Madonna di Campiglio i Sydtyrol

Carlo Magno Hotel & SPA Resort

Pris fra pr. pers.
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Fantastisk udsigt og vidunderlige naturomgivelser

Du bor i Campo Carlo Magno, 2 km. fra centrum af Madonna di Campiglio, og omkring 400 meter fra Grosté-skiliften og Pradalago-liften. Pisterne, der er særligt velegnede til børn eller begyndere finder du lige udenfor dit hotel, og alle disse pister er tilgængelige med ski eller den gratis shuttlebus, som hotellet sørger for.

Campo Carlo Magno ligger i 1.700 meters højde, og byder på en spektakulær panoramaudsigt over Brenta-Dolomitterne. Carlo Magno Hotel & SPA Resort ligger med front mod Campo Carlo Magno-golfbanen, og om sommeren har du direkte adgang til vandrestier, der fører dig til vidunderlige vandfald og søer.

290 km. pister og hyggeligt bycentrum

Hotellet ligger lige udenfor den lille by Madonna di Campiglio, og er omgivet af skiområdet Skirama Brenta. Dette område har ikke færre end 290 km. sammenhængende pister, som passer til alle niveauer. Byens centrum består af to livlige gader med et par hyggelige pladser, hvor du finder restauranter, espressobarer og luksus-butikker. Om sommeren ændrer atmosfæren sig mærkbart, og den lille by forvandler sig til en anderledes, sporty by, hvor du kan kaste dig over sommerens aktiviteter, såsom cykling og vandring.

Afstande:
* Centrum af Madonna di Campiglio: 2 km.
* Skipister og lifte: 400 meter
* Shuttlebus: Arrangeres af hotellet

Børnene har det fantastisk på Carlo Magno Hotel & SPA Resort

Hotellet emmer af traditionel Alpe-stemning, og er helt perfekt for familier med børn. Udover begynder-pisterne lige foran hotellet, kan børnene benytte sig af mini-klub, legeværelse og endda en indendørs pool med en rutsjebane specielt til børn. Restauranten byder på en rig morgenmadsbuffet, og om aftenen kan du spise dig mæt i aftenbuffeten, som overvejende består af lokale retter. Hvis du har mere lyst til a la carte, kan du besøge den anden restaurant på stedet, Osteria, hvor der også er en tilstødende, speciel restaurant for børn.

Fordyb dig i en god bog i læseværelset

Her vil du ikke finde grund til at kede dig. Mens børnene har det sjovt og underholder sig selv, har du mange muligheder for at slappe af og forkæle dig selv, når du ikke er ude på ski. Carlo Magno Hotel har en bar, et terum, en taverna med ildsted, et læseværelse med bibliotek, et tv-rum med satellit-kanaler, et værelse til kortspil samt et stort stueområde ved siden af baren, hvor der er både poolbord og mulighed for at spille ping-pong.

Stort wellness-center og SPA

Wellness-centret hører ikke til blandt de mindste: Det er hele 900 kvm. stort, og har en pool for voksne (og børn over 12 år) med hydromassage og adgang til den udendørs have. Du kan også benytte dig af SPA'et med finske saunaer, tyrkisk bad og afslapningsområde. Skønhedscentret faciliteterer ansigt- og kropsmassager, hot stone-massager og individuelle, afbalancerende behandlinger. Hvis du stadig har noget krudt i dig efter at have tilbragt din dag på pisterne, kan du brænde det af i fitnessrummet.

Værelser i traditionel stil

Hotellet har i alt 150 værelser i traditionel, alpin stil. Du kan vælge imellem fem forskellige værelsestyper, og alle har som minimum telefon, satellit-tv, pengeboks, minibar, samt privat badeværelse med bruser og hårtørrer. Afhængigt af værelsestype er det også muligt at få et værelse med balkon. Alle gæster kan bruge ski-depotet til at opbevare ski og udstyr.

 

Søg priser og
bestil ophold

Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
 

Lignende boliger

Golf Hotel

Madonna di Campiglio, Sydtyrol

Hotel Luna Mondschein

Ortisei, Sydtyrol

Baita Clementi Hotel

Bormio, Lombardiet

Anbefalinger til dig

Hotel Leopold

Moneglia, Ligurien

Residence i Piastroni

Monteverdi Marittimo , Toscana

Populært i Sydtyrol

search map