Anmeldelser af Casa Europa

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Casa Europa

Læs personlige anmeldelser af Casa Europa som ligger ved Gardasøen. Bedømmelserne af ferieboligen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Casa Europa. Foruden vurdering af selve ferieboligen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Bedømmelse af Casa Europa

Det er 2. Gang vi besøger Ledrosøen og bor i Casa Europa. Vi har begge gange boet i lejligheden 1. Tv. ( set ud mod søen) Vi synes, at denne lejlighed er den bedste, men kan tilføje, at der nu er fin udsigt til søen fra alle lejligheder. Træerne m.m., som dækkede for udsigten ved vores første besøg, er nu fjernet og udsigten er bare ok.
Lejlighederne, der formentlig alle er ens indrettet, svarer fuldt ud til det som vi forventede til prisen.

Casa Europa er bestemt et dejligt hus.

Casa Europa
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Casa Europa
treværelseslejlighed med 4/5 sovepladser (1. sal)
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2014
Antal rejsende 4 voksne
Navn

Super ferie i smukke omgivelser.

Vi er en familie med to voksne og tre børn, og det her var lige ferien for os! I behagelig afstand fra den alt for turistprægede Gardasø, men ikke længere væk, end vi kunne køre dertil, og se de byer, vi gerne ville se.
Casa Europa ligger smukt med udsigt over bjerge og søen. Der er morgen/formiddagssol på terrassen og både liggestole, parasol, bord og bænke i haven. Selve lejligheden var ren og pæn med gode senge og fin mulighed for at lave mad. Der var grill udenfor og fire gasblus indenfor. Man skal være indstillet på smalle, stejle, snoede bjergveje, for at komme derop, men når man først har prøvet det nogle gange, holder man op med at sidde og holde vejret, og begynder i stedet at slappe af og nyde det anderledes landskab.
Ledrosøen er ren og lækker at bade i, og der er flere strande rundt om den. Vi brugte stranden ved campingpladsen i Pieve di Ledro. Man kan parkere ved supermarkedet og gå derhen på to minutter. Vandet bliver hurtigt dybt, så man skal holde øje med børnene, men det er ikke noget, vi synes var et problem.

Vi var der en uge, men kunne sagtens have brugt to uger!

Anbefaling til kommende gæster

Turen fra motorvejen og ind til Riva del Garda var en lang kø! Vi fandt ud af, at man kunne slippe for en hel del kø, hvis man i stedet tog landevejen mellem Trento og Riva del Garda.

Casa Europa
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Casa Europa
treværelseslejlighed med 4/6 sovepladser (stueetagen)
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2013
Antal rejsende 2 voksne, 3 børn
Navn
Susanne og Ole fra Taastrup boede på Casa Europa ved Ledrosøen fra d. 12. til d. 17. september 2011.

Casa Europa har 4 lejligheder og I havde på forhånd gjort os opmærksom på, at standarden på Casa Europa ikke var på samme niveau som vores øvrige valgte feriesteder. Vi synes ferielejligheden var meget fin til prisen og udsigten helt fantastisk. Området var ikke helt så ideelt som vandreområde som vi havde regnet med. De 3 øvrige lejligheder var også beboet, hvilket gav noget uro, især en større gruppe unge mænd var temmelig højrystede om aftenen, De skruede dog ned når vi bad om det.
Området er fantastisk smukt, men vi savnede den italiensk sjæl. Området var præget af udlejning og der var stort set udelukkende tyske biler på vejene og vi oplevede spisekort på tysk - ikke italiensk. Vi kan anbefale at køre til Storo,det er en meget smuk køretur.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode September 2011
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Helga og rejsefæller fra Mårslet boede på Casa Europa ved Ledrosøen fra d. 19. til d. 26. juli 2008.

Vi valgte Ledrosøen p.g.a. vi havde læst, at det var et roligt område og ikke så mange turister - og så selvfølgelig pga. klimaet.
Casa Europa lå fint med en fantastisk flot udsigt over søen. Blot manglede vi oplysninger om, at vi skulle have tændstikker med til at tænde komfuret med. Vi er ikke-ryger. Lamperne i opholdsrummet kunne være anbragt mere læsevenlige, og der manglede en proptrækker til vinflasken. Ud over dette var det et fint sted med mange flotte traveture, der startede lige uden for døren. Vi er meget overfølsomme over for menneskeskabt støj. Det er jo altid spørgsmål om held hvordan ens naboer er. Ved siden af os, boede en tysk familie med mindreårige børn, der skreg morgen og aften. Derudover var der to familier med hunde og naboen (fastboende) havde også to hunde. Tre gange var der i denne uge musikstøj fra udendørs live musik, så man måtte sove med årepropper.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2008
Antal rejsende 3 voksne
Navn
Henning og rejseledsager fra Viborg boede på Casa Europa ved Ledrosøen fra d. 5. til d. 12. juli 2008.

Fantastisk natur - super beliggenhed med søudsigt, som overgår alle forventninger. Ikke specielt turistpræget, hvad vi godt kan lide. Alt var rent og velholdt. Perfekt område for vandreture og svingture på de snoede veje. En gå-tur søen rundt er et must.
Alt klappede perfekt, trods kort varsel fra vores side, også stor ros til receptionen på stedet.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2008
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Thomas og familie fra Jyllinge boede på Casa Europa ved Ledrosøen fra d. 28. juli til d. 4. august 2007.

En kort tilbagemelding på en dejlig uge ved Ledro søen som til fulde levede op til vores forventninger. Huset (Europa) lå perfekt med flot udsigt over søen og lejligheden var i god stand. Der var et par småting (toiletsæde og lamper der ikke virkede), men det blev udbedret fra dag til dag af den lokale agent.
Vi kan afgjort anbefalde området, da det er lidt mere behagelige temperaturer end ved Garda søen pga højdeforskellen. Hvis man kan lide at cykle er området et eldorado. Når vi skal derned igen, vil vi prioritere en bolig med svimmingpool, da søen ikke er så børnevenlig (bliver meget hurtigt dybt og masser af sten). Det vidste vi på forhånd, så det var ikke et problem.
Kunne være lækkert hvis der var nogle lokale anbefalinger ift vinslotte, gode restauranter m.v., men ellers har vi kun positiv feedback at give

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2007
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

 

Lignende boliger

Casa Seia

Ledrosøen, Sydtyrol

Residence Dromaé

Ledrosøen, Sydtyrol

Villa alle Terrazze

Ledrosøen, Sydtyrol

Anbefalinger til dig

Rifugio al Faggio

Ledrosøen, Sydtyrol

Residence Taki

Brenzone, Veneto

Residence Liana

Torri del Benaco, Veneto

Populært i Sydtyrol

Villa Etti

Ledrosøen

Rifugio al Faggio

Ledrosøen

Hotel Angelini

Torbole sul Garda

search map