Skiferie i hotel eller ferielejlighed i Corvara

 
Hvor vil du hen?
Loading
Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Allerede i slutningen af 1800-tallet ankom de første bjergeentusiaster og den lokale ungdom tilbød guidede ture til ”de fremmede” - det hed turister nemlig dengang. Den første stolelift i Italien blev anlagt i netop Corvara i 1947 og byen blev derefter den helt store vinterdestination. I dag huser Corvara hoteller af høj standard og gode faciliteter, takket være de store investeringer i infrastrukturen. Området byder på mange kilometer piste og halvdelen er snesikker takket være det moderne snekanon system, der er installeret i området.

Fra Corvara er der videre forbindelse til Arabba og Canazei og fra Colfosco er der videre forbindelse til Val Gardena, begge ruter er en del af skirundturen Sella Ronda, legenden blandt skientusiaster. Fra San Cassiano kan man tage en skibus, inkl. i liftkortet, op til Passo Falzarego - og så er man næsten i Cortina d´Ampezzo. I passet er der en lift, der fører jer næsten lodret 600 meter op til Lagazuoi i 2.778 meters højde. Ikke blot er der en fantastisk udsigt ud over Dolomitterne, men der er en forrygende flot sort piste ned til liften igen og efter dette venter der fra toppen af Lagazuoi en spektakulær nedkørsel til San Cassiano igennem bjerge og frosne vandfald - den sidste del er noget flad men det er en lille pris for en meget stor oplevelse!

Kort over Corvara - Alta Badia i Italien:

Klik på kortet herunder og se mere information om Corvara. På kortet kan du nemt se lifte og pister i området, samt få overblik over de hoteller og ferielejligheder vi tilbyder i området. Hos In-Italia håndplukker vi kvalitets-ferieboliger, som du kan booke direkte her på siden og derefter selv sørge for transporten. Skiferie med fuld frihed.

Toscana Sardinien Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Emilia-Romagna Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Sydtyrol Umbrien Veneto Kort over Italien

Skiområdet ved Corvara - Alta Badia

Når du tager på skiferie i Corvara, bor du meget tæt på pisterne. En række lifte afgår fra selve byen, og i højsæsonen løber en række pister også helt ned til byen, så man slipper for at slutte dagen med en nedfart i gondolen. Da byen ligger klemt inde i den inderste del af dalen, er her nem adgang til pister på begge sider, så man kan planlægge efter solen og vinden.

I området er der 130 km pister, som betjenes af 53 lifte med høj kapacitet. Det er et relativt let område, med mere end 50% blå pister, og kun 6% sorte. Derudover er Corvara en del af det enorme skiområde Dolomiti Superski, hvilket åbner adgang til et sandt overflødighedshorn af pister i denne del af Dolomitterne. Der kan købes liftkort med adgang til området en eller flere dage i løbet af ugen.

I nærliggende La Villa høstede legendariske Ingemar Stenmark rigtig mange triumfer på slalomløjperne, og det svenske landshold havde i mange år deres træningslejr her. La Villa ligger i 1.433 meters højde, Corvara i 1.568 meters højde, Colfosco i 1.645 meters højde og højeste skiterræn er Lagazuoi med sine 2.778 meters højde.

>> Læs mere om ski i Italien

Transport

Corvara-området er nemmest at komme til med bil. Brennermotorvejen til Bressanone, herfra mod Brunico, men der skal drejes af før Brunico. Medbring snekæder.

 
 

Anbefalinger til dig

Residence i Piastroni

Monteverdi Marittimo , Toscana

Hotel Residence Mondial

Moneglia, Ligurien

Agriturismo Le Querciole

Casciana Terme, Toscana

Populært i Sydtyrol

search map