Castello di Noarna

Nogle af vinkældrene i Rovereto-vinområdet har en historie, der af naturlige årsager har fået en turistmæssig værdi. Slottet Noarna råder over en af disse bemærkelsesværdige vinkældre, der fortæller en både uhyggelig og fascinerende historie.

Midt i vinmarkerne

Noarna har ligget i ensom majestæt siden det blev bygget som fæstningsværk i Romertiden og har i dag vinmarker som eneste nabo. Slottet med borgtårn, forstærkninger og murkrone stammer først fra det 13. århundrede, og blev tilsyneladende bygget ovenpå ruinerne fra den oprindelige fæstning.

Lodron- familien

Noarna har været under forskellige familiers herredømme siden 1177, hvor de første dokumenter benævner befæstningen Castelnuovo di Noarna. Af disse familier har én enkelt person haft betydelig indvirkning på slottets fremtoning i dag, nemlig Nicolò fra familien Lodron. Det er takket være ham, at Noarna blev forvandlet fra fæstning til slot: Nicolò lod i årene efter 1532 de nye afdelinger med beboelsesområder opføre, og han fik desuden malet freskerne i balsalen og freskerne i vinterhaven. I slutningen af 1800-tallet blev slottet forladt og møbler m.m overflyttet til Lodron familiens Palazzo i byen Nogaredo.

Heksejagten

Noarna slottet er dog, foruden Lodron-familiens positive indflydelse, mest kendt for Lodron-familiens mere dunkle indflydelse og for de uhyggelige hændelser, der efter sigende har fundet sted i fangekælderen under slottet. Her skulle en flok kvinder nemlig have opholdt sig i 1646; tilfangetagne, beskyldte for at dyrke heksekunster og straffede for at være hekse. Men historien begynder ikke under Noarna, men i byen Nogaredo få kilometer derfra.

Det hele begyndte med, at en kvinde ved navn Mercuria midt på hovedtorvet i Nogaredo beskyldte en anden kvinde ved navn Domenica for at være en heks. På baggrund af dette optrin fængsledes de begge under slottet Noarna; de fik klippet deres hår af som tegn på de beskyldninger, der blev rejst mod dem.

Mercuria blev beskyldt for hekseri, men beskyldte Domenica og hendes datter for at stå bag hendes viden om heksekunst. Herefter underkastedes kvinderne tortur i forbindelse med afhøringerne af dem; tortur som bestod i at hive i kvindernes arme, til sener og knogler sprængtes, og i at smadre knoglerne i deres hænder med trækiler, der førtes ind mellem fingrene. Under denne form for tortur indrømmede Mercuria at hun var heks, at hun havde deltaget i heksesabbatter med andre kvinder fra egnen, at hun havde praktiseret helbredende seancer ved hjælp af sataniske salver og knoglepulver fra døde mennesker. Og hun navngav en af disse hekse; Delaito. Mercuria løslades umiddelbart efter sine indrømmelser.

Til gengæld fastholdt man Domenica og hendes datter Lucia, som begge var kvinder fra den laveste sociale klasse. Under tortur, som den Mercuria undergik, indrømmede nu Lucia at hun stod i ledtog med djævlen, at hun kunne antage katte-krop og at hun var i stand til at udføre heksekunster. På baggrund af hendes indrømmelser blev yderligere tre kvinder fængslet: Zenevra, Catrina og Benvenuta. Domenica, Lucia og de andre kvinder indrømmede under tortur alt hvad dommerne puttede i deres mund; og således kom der rigeligt med detaljer frem om heksesabbatter, opskrifter på magiske miksturer, m.m.. Rettergangen løb over et helt år, og først i den afsluttende fase trådte forsvarsadvokaten i karakter og forsvarede sine klienter med, at de var blevet tvunget – under tortur – til at indrømme alle de modbydeligheder, der var kommet frem. Han underlagde kvinderne lægeundersøgelser, der ganske rigtigt viste, at de var blevet mishandlet og at de ikke bar djævlens tegn på kroppen, og han plæderede herefter, at de som det svageste køn, som uintelligente væsner, som ignoranter og som de lette ofre de var, var blevet uskyldigt anklaget. Lodron-familien ønskede desværre at stadfæste et eksempel, trods advokatens forsvarstale, og kvinderne blev dømt skyldige. Fem af dem blev dømt til døden ved halshugning og efterfølgende ligbrænding. I forbindelse med sagen fængsledes én enkelt mand; Santo Graziadei, som døde i fangenskab i 1651. Man kan i dag besøge den sagnomspundne fangekælder under Noarna.

Vinene

I virkeligheden besad de beskyldte kvinder en mængde ukendt, men fantastisk, viden om vin, og på netop de steder, hvor de skulle have afholdt heksesabbat, er nogle af de steder, hvor man i dag dyrker områdets bedste vine; Isera, Marano, Brancolino og Noragredo.

Når man besøger slottet Noarna bør man derfor også smage eller i det mindste hjemkøbe følgende biodynamiske vine fra slottets vinproduktion: Hvidvinen Bianco di Castelnuovo og rødvinene Romeo, Nosiola Casot og Rosso Mercuria. Og det er ikke en tilfældighed at vinen kaldes Mercuria. Faktisk hedder nogle af de største vine i området Mercuria efter ’heksen’ fra 1646.

Besøg slottet: Man kan altid kontakte ejerne af slottet for besøg eller vinsmagninger hos Castel Noarna. Og for grupper arrangeres der også guidede ture rundt i slottet med efterfølgende vinsmagning.

Fausto Zani for besøg og vinsmagninger: +39 335 6295965 eller info@castelnoarna.com