Hotel i Canazei i Sydtyrol

Schloss Hotel Dolomiti

Pris fra pr. pers.
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Du holder ferie i historiske omgivelser på Schloss Hotel Dolomiti

Her bor du på et af de ældste hoteller i Canazei, og den historiske stemning lader sig ikke fornægte. Hotelbygningen er opført i den byggestil, der stammer fra Habsburgerne, som var et af de mest indflydelsesrige kongehuse i Europa. Det Hellige Romerske Imperiums trone var i Habsburgernes hænder helt fra 1438 til 1740. Familien stammede fra Wien, men gjorde deres indflydelse gældende over hele Europa.

Naturskønne omgivelser og charmerende by

Canazei er omgivet af smukke pister med pinjeskove og Dolomitternes imponerende bjergkæder. Selve den lille by er den største i Val di Fassa, og sammenlignet med de små nabolandsbyer også den, der tiltrækker flest feriegæster. Det er en charmerende og hyggelig lille by, med masser af restauranter, barer og muligheder for at dyrke nattelivet.

Adgang til Sella Ronda og evt. Dolomiti Superski

Val di Fassa tæller i alt 138 km. pister og 69 skilifte. Med andre ord har du rigeligt med plads til at finde dine yndlings-pister. På pisterne kan du finde gode steder, hvor du kan holde pause og spise frokost. Fra dette område er det nemt at komme til Sella Rondas berømte pister, og hvis du vil have udvidet dit skipas, har du mulighed for at få adgang til de 1.200 km. pister og 450 skilifte i det enorme skiområde Dolomiti Superski.

Afstande:
* Skiibus-stoppested: 100 m.
* Skilift: 400 m.
* Centrum: 80 m.

Venligt personale og komfortable faciliteter

Når du træder ind på hotellet, bemærker du hurtigt den varme atmosfære. Det venlige personale er glade for at kunne hjælpe dig og få dig til at føle dig velkommen, og de komfortable faciliteter og gode services sætter prikken over i'et. Når du trænger til gennemført afslapning, kan du trække dig tilbage til wellness-området, hvor du finder et jacuzzi, en sauna, et tyrkisk dampbad, solarium og kan bestille kropsbehandlinger og massager. Hvis du skal træne som supplement til dit skiløb, kan du bruge fitnessrummet om morgenen eller eftermiddagen.

Spis dig mæt i traditionelle retter i restauranten

Når det er tid til et godt måltid, tilbyder a la carte-restauranten/pizzeriaet på Schloss Hotel Dolomiti retter fra regionen og Middelhavs-området, og skal du bare have en drink, kan den nydes i hotellets "stube". Hvis du har brug for at benytte internettet, er der Wi-Fi-forbindelse på fællesområderne. Dit skiudstyr kan du placere i opbevaringsrummet, og hvis du kommer med bil, kan du bruge parkeringsgaragen mod et ekstra gebyer.

Værelser i en traditionel stil

Hotellet har 90 værelser og alle værelser har minibar, pengeboks, hårtørrer, satellit-tv og privat badeværelse. Nogle af værelserne har balkon.

 

Søg priser og
bestil ophold

Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
 

Lignende boliger

Hotel Bernard

Canazei, Sydtyrol

Hotel Andreas

Canazei, Sydtyrol

Hotel Al Sole

Canazei, Sydtyrol

Anbefalinger til dig

Hotel Residence Mondial

Moneglia, Ligurien

Residence i Piastroni

Monteverdi Marittimo , Toscana

Residence Le Terrazze

Portovenere, Ligurien

Populært i Sydtyrol

search map