Anmeldelser af Residence Val di Fassa

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Residence Val di Fassa

Læs personlige anmeldelser af Residence Val di Fassa som ligger i Skiferie Italien. Bedømmelserne af ferieboligen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Residence Val di Fassa. Foruden vurdering af selve ferieboligen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.
Nina og rejsefæller fra Kastrup boede på Residence Val di Fassa i Alba di Canazei fra d. 16. til d. 23. februar 2013.

Vi rejste til Canazei (Alba) i uge 9 og er overordnet set meget tilfredse med In-Italia og deres italienske samarbejdspartner i byen. In-Italias hjemmeside er meget informativ og de er nemme at komme i kontakt med og hurtige til at svare på mail. Vi skulle have lidt penge tilbage for en afbestilt lejlighed, og det gik lynhurtigt og uden problemer.

Den lokale samarbejdspartner er meget venlige og imødekommende på både engelsk, fransk og tysk (og italiensk). De hjalp os med at finde et sted til opbevaring af vores bagage, indtil busselskabet hentede os lørdag aften – meget fin service!

Standarden af Residence Val di Fassa (lejlighed ZA) er ikke høj, men det fungerede dog. Vi havde ingen problemer med el, og køkkenet var brugbart, selvom det var sparsomt indrettet. Badeværelset var dog ikke godt – bruseophænget var ved at falde ud af væggen, og bruse-”kabinen” var et siddebadekar i børnestørrelse, som det var svært at balancere i. Garagen kan kun tage biler op til 1,9m, så har man en skiboks på taget kan man godt glemme alt om det. Desuden var der ikke noget skirum, selvom det stod omtalt på flere skilte i ejendommen. Det beklagede det lokale kontor også mange gange.

To sidste tip:
Det er mærkeligt, at der ikke var vinglas i en italiensk lejlighed. Fire stk. billige vinglas ville kaste glans over køkkenet ?
Den lille slagter i Alba (bag det lille supermarked) er fremragende.

In-Italia's kommentar

Det er faktisk sjældent at der er rigtige vinglas i lejlighederne. I Italien har man i det hele taget lidt svært ved at finde ''rytmen'' og vænne sig til, at vin ikke udelukkende skal ses som en del af kosten, men mere som et udsøgt nydelsesmiddel. Derfor er det typisk at man anvender et hverdagsglas - vandglas - til vinen i Italien og ikke såkaldte vinglas.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Februar 2013
Antal rejsende 4 voksne
Navn
Allan og familie fra Farum boede på Residence Val di Fassa i Alba di Canazei fra d. 9. til d. 16. februar 2013.

Lejligheden (6 personers CU) var glimrende til formålet med et dejligt stort alrum. Udmærkede p-forhold i kælderen, så bil og skiudstyr var varmt og tørt!

Skibussen holdt lige uden for døren – der var dog nogle ventetider, når der var prime time! Hvilket også gjorde sig gældende ved liften, men det er jo ofte problemet, når der kun er en lift op på bjerget!

Hele skiområdet var kæmpestort med masser muligheder og de bedste lifte jeg endnu har oplevet (inkl. Østrig, Schweiz og Frankrig)!

Meget fornuftigt prisniveau i terrænet – bl.a. 1,2 € for en kaffe.

Canazei by er også rigtig hyggelig med et omfattende butiksliv, hvor man bl.a. kunne finde en Max & co. med 50 % rabat samt en ekstremt velassorteret vinbutik med alle topvinene fra Italien samt specialiteter.

På minussiden var de omfattende køer omkring München og på vej til Innsbruck, hvilket gjorde at køretiden blev 17 timer! Det er i virkeligheden den største udfordring for dette område og jeg har pt. Ikke løsningen til en ”work around” omkring dette problem – vi prøvede Garmish Parten Kirchen passet på vej ned, men det var ikke sjovt i snevejr og samtidig også kæmpekø!

Det lokale kontor var hjælpsomme, men det er ikke så heldigt, at de opkræver 50 € for at udlevere nøgle ml. kl. 19-23 og det er umuligt efter kl. 23! De store køer taget i betragtning!!

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Februar 2013
Antal rejsende 4 voksne, 2 børn
Navn
Heidi og familie fra Sorø boede på Residence Val di Fassa i Alba di Canazei fra d. 11. til d. 18. februar 2012.

Vi var rigtig glade for området og jeres service (har før bestilt gennem jer) og fortæller tit om jer.
Argenzia Danielle hjælpsomme og venlige.
Lejligheden OD synes vi ikke I skal være formidlere af.
Ovnen:
• at koge 2 liter vand tager ½ time
• man kan kun have et apparat tændt samtidig med ovnen, man kan ikke have tændt lys eller andre elektriske apparater samtidtig
Service ikke tilstrækkeligt til 6-7 personer
Orienterer om, hvor tit man skal gå ned ikælderen for at tænde for el, fortæl også evt. fremtidige kunder, hvor sikringssystemet er. Det er meget svært at lave med til 6 personer, da el slår ud meget tit.
Lejligheden er kun udstyret med en dobbeltseng. Den anden "dobbeltseng" er en træk ud send med niveau forskel.
Der er ikke som angivet 500 meter til liften.
Bilen kan ikke komme i garage, højden er max 1.90m.
Varmen i lejligheden tændes først kl 16.15.
Vi undersøgte priserne i Canazei. Vi kunne have boet billigere mange steder incl. morgenmad.
Vi vil fortsat bestille gennem jer, men I giver et dårligt indtryk med denne lejlighed.

In-Italia's kommentar

Vi har på baggrund af ovenstående henvendelse været i kontakt med vores samarbejdspartner på stedet for, at få afklaret forholdende. I den forbindelse vil vi og vores samarbejdspartner henstille til, at alle vores kunder kontakter os under deres ophold, så de gener og problemer der måtte være, løses hurtigst muligt. Hvad angår komfuret, så vil det altid tage længere tid at koge vand end det gør i Danmark, på et sted som Canazei, der ligger i 1500 m. højde. Elektriciteten kan ikke klare mange apparater på samme tid og derfor slår det fra – dette er desværre et generelt problem i bygningen som udlejer ikke har formået at finde en løsning på. Med hensyn til service er det altid muligt at bede om mere på stedet. I vores beskrivelse af stedet skriver vi, at den ene dobbeltsenge er en skuffeseng - Hvilket betyder at den er i to niveauer. Vi skriver ydermere at garagen KUN er forbeholdt små biler. Vi har tjekket op med afstand til liften og på vores hjemmside står der, ganske korrekt at der er ca. 800 meter til nærmeste lift og 500 meter til indkøb, hvilket hermed at bekræftet.. Varmen i lejligheden er tændt i forskellige tidsrum, hvilket gør sig gældende i størstedelen af huse i Italien. Vi er informeret om at der er normal varme på i lejligheden fra kl. 6-9, kl. 12-14 og kl. 16-23. Når varmen når 21 grader slukkes den automatisk.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Februar 2012
Antal rejsende 5 voksne, 1 barn
Navn

Bedømmelse af Residence Val di Fassa

Canazei som feriedestination

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Januar 2012
Antal rejsende 4 voksne
Navn
Annie og rejsefæller fra Brønshøj boede på Residence Val di Fassa i Alba di Canazei fra d. 28. januar til d. 4. februar 2012.

Vi er meget tilfredse med handlingen på destinationen. Fine lejligheder med det vi skulle bruge af køkkenfacilteter, dyner, skabe, etc. Let transport med skibus, der kører ofte, direkte til lift og gode løjpekort. Søde og hjælpsomme folk på agentkontoret og super, super dejligt, stort, velholdt og velfungerende skiområde. Ialt ialt en perfekt tur, tak for det.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Januar 2012
Antal rejsende 4 voksne
Navn

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Februar 2011
Antal rejsende 18 voksne, 3 børn
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på svensk. Klik her for at se originalen
Anton og familie fra Ikast boede på Residence Val di Fassa i Alba di Canazei fra d. 13. til d. 20. februar 2010.

Vi var glade for området. Det var 2. og 3. gang i Canazei. Det er et dejligt område for både krævende skiløbere og dem der ønsker at tage den mere med ro.
Nyd bjergene og byen der er muligheder for alle. Skal der købes nye sko eller støvler er der gode muligheder i byens skobutikker.
Det er en god ide med jeres "advarsel" om boligernes standard og indretning. Det er bestemt ikke skandinavisk standard. Hverken senge, udstyr eller tekninske installatioiner. Og man skal ikke forvente at en bemærkning på stedet resulterer i de store forandringer. Det ved vi, det ved I, men det er ikke sikkert at førstegangsbesøgende lige er klar på det.
F.eks at man dagligt skal flere gange i kælderen for at tænde for strømmen, fordi nogen har tændt for en kogeplade og ovnen samtidig, eller at temperaturen i stuen regulerer temperaturen i alle værelser, eller at p-kælderens båse er malet op til små Fiat- unoer, så man får bemærkninger fra viceværten når kofangeren rager udenfor stregen...

Noget nogen kan smile af og tage som en særlig ferieoplevelse og noget som andre bliver rasende over.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Februar 2010
Antal rejsende 9 voksne, 1 barn
Navn
Michael og rejsefæller fra Horsens boede på Residence Val di Fassa i Alba di Canazei fra d. 30. januar til d. 13. februar 2010.

Min første kommentar var, perfekt tur. Dette så med forbehold for force Majeur, at ingen kontrollerer vejret.
På skisport.dk har jeg noteret følgende: http://skisport.dk/italien/canazei/din-mening/ mit brugernavn er Val-Shoreil

Vi var generelt glade for hele turen. Man kan sige at de ting der ikke var "godt" er uden for jeres magt at ændre på så det var forventeligt, at det ville være tvivlsomt.
Herunder indkøbsmuligheder i byen, butikken havde nogle af dagene ingen oksekød og et begrænset udvalg af grøntsager.

Hvad angår lejligheden, informationerne herom, jeres samarbejdspartner er den mest præcise beskrivelse at "det spillede bare"

Vi bestilte en lejlighed, der var komplikationer. Vi fik en bedre til samme pris. Det spiller
Vi fik informations brev nogle dage før afrejse så vi var klar på alt. Det spiller jo også
Vi ankom tidligt, henvendte os og da lejligheden var tom fik vi lov at flytte ind med det samme. Perfekt
Vi ville køre lidt tidligere og igen var der fleksibilitet. Hun ankom efter aftale, gennemgik lejligheden og vi fik returneret vores depositum. Hun havde endda efter forspørgsel medbragt et kort så vi kunne køre hjem af en bedre rute med renere veje.
Og et par gange henvendte vi os med spørgsmål og fik dem besvaret på god brugbar og fyldestgørende måde.
Hun er forøvrigt god til både engelsk og tysk dernede så det var en sand fornøjelse.

Hvis der skal siges noget som helst der måske kunne være bedre, så ville det være rart at bygningen havde haft et trådløst internet man kunne koble sig på med sin bærbare. For vejrudsigterne, nyhederne osv. i og med at næsten alle kanaler var italienske var det ikke så nemt at orientere sig dernede om situationen i resten af verden.

Men alt i alt en rigtig god tur, hvor der var rig mulighed for det vi egentlig kom for, off-piste.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Januar 2010
Antal rejsende 4 voksne, 1 barn
Navn
Jacob og familie fra Charlottenlund boede på Residence Val di Fassa i Alba di Canazei fra d. 26. december til d. 2. januar 2010.

Området er interessant både skimæssigt og mht. hyggelige cafe og restaurationsbesøg i div. landsbyer i terrænet og i Canazei.
Trafikmæssigt er området en katastrofe. Det var tæt på umuligt at få bus hjem om aftenen fra Canazei der var helt blokeret af trafik. Vi valgte simpelthen at gå hjem – det tager 10-15 minutter.
Parkeringsforholdene på ejendommen var på alle måder utilstrækkelige. Parkeringskælderen var så klejn at kun småbiler ville kunne finde ind på den plads der var tildelt lejligheden. Uden for ejendommen stod bilerne risikabelt tæt på hinanden – heldigvis fik vi ikke nogle skader på lejebilen men der var andre der fik det.
Lejligheden var sådan set OK, der er dog et problem med elektriciteten. Relæet fortsatte hele ferien med at slå fra. Den første aften det slog fra fik vi først middag klokken 22 efter at bureauet havde været forbi og vist os hvor relæerne sad i parkeringskælderen. Herefter var vi i kælderen mindst en gang om dagen og tænde for strømmen.
Et tip til kommende gæster: Regn med dobbelt rejsetid fra Malpensa til Canazei hvis man rejser fra Malpensa på en lørdag omkring klokken 12. Det samme gælder Canazei til Malpensa hvis man afrejser lørdag morgen. Rejsetiden bliver ca. 6 timer mod forventeligt 2,5 timer.
Logistikken i Italien er noget tilfældig men det ændre ikke på den generelle oplevelse der var overvejende positiv. Der er jo charmerende i Italien.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode December 2009
Antal rejsende 3 voksne, 2 børn
Navn
Line og rejsefællerne fra boede på Residence Val di Fassa i Alba di Canazei fra d. 14. til d. 21. marts 2009.

1. Vi var rigtig glade for skiområdet - muligheder for at stå nye steder hver dag, altid god sne og velpræparerede pister. Uge 12 var også rigtig god, da der næsten ingen mennesker er - så vi slap for liftkøer og køer på spisestederne i terrænet. - Byen er også rigtig fin og tilpas til de ting, vi ville. Gode supermarkeder og mulighed for afterski.
2. Lejlighederne levede fint op til den standard, der var beskrevet på hjemmesiden. Ikke luksus, men passede fint til vores behov. Ligger også fint placeret i forhold til skibussen.
3. Et godt tip kunne være selv at medbringe lidt småting til køkkenet, da det ikke er fuldt udrustet til madlavning etc.. Bl.a. æggebægre, opvaskebørste og elkedel.
4. Alt i alt en super tur med super god sne, godt vejr og et helt fint sted at bo.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Marts 2009
Antal rejsende 14 voksne
Navn

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

Side 1 2 Næste side
 

Lignende boliger

Villetta del Lip

Canazei, Sydtyrol

Casa Anny

Canazei, Sydtyrol

Clubresidence Al Sole

Canazei, Sydtyrol

Anbefalinger til dig

Condominio al Cardo

Canazei, Sydtyrol

Villa alle Terrazze

Ledrosøen, Sydtyrol

Residence Club Sporting

San Martino di Castrozza, Sydtyrol

Populært i Sydtyrol

Casa Seia

Ledrosøen

Hotel Angelini

Torbole sul Garda

search map