Hvor vil du hen?
Loading
Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Bressanone er bare hyggelig. Byen adlyder også det tyske navn Brixen - vi befinder os nemlig i den tysktalende del af Norditalien, også kaldet Alto-Adige eller Sydtyrol. Bressanone ligger blot 44 km fra Brennerpasset, altså grænsen mellem Italien og Østrig. Og blot ca. 22 km fra Bressanone kan du tage Plose kabelbane op til 2.050 m.o.h. til svimlende panoramaer.

Toscana Sardinien Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Emilia-Romagna Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Sydtyrol Umbrien Veneto Kort over Italien

Stemningsfuld by at besøge

Bressanone er stor nok til at kunne tilbyde shopping, gågader og domkirke - men heldigvis for lille til at være hektisk og stærk trafikeret. Det gør Bressanone til den perfekte dagsudflugt, hvis du befinder dig i denne del af Dolomitterne. Ud over et rigt butiksliv er Bressanone også meget kendt for sit julemarked, som man kender det hele vejen herfra og nordpå igennem hele Tyskland til Lübeck. Bressanone byder på masser af kultur og byfester - og mange hoteller tilbyder tilmed deres gæster det gratis Brixen Card, der giver gode rabatter til bl.a. både museer og offentlig transport.

Plose-kabelbanen tager dig med op i de højere luftlag

Blot ca. 22 km i sydøstlig retning fra Bressanone kan du tage en kabelbane helt op til 2.050 m.o.h. Turen fra Plose (1.067 m.o.h.) og op til Valcroce (Kreuztal på tysk) tager ca. 15 minutter med kabelbanen. Heroppe er udsigten svimlende og meget panoramisk. Der er også legeplads, restaurant, bar, kiosk, toiletter og en masse vandreruter. Der er en helt særlig vandrerute for børn, der hedder WoodyWalk. Hvis du anskaffer dig ovennævnte Brixen Card, så er turen med kabelbanen gratis for dig. Sommer-tidstabellen er omtrent fra midten af juni til midten af oktober i tidsrummet fra 9:00 til 18:00 med en times frokostpause fra 12:00 til 13:00 (med forbehold for ændringer).

Skiferie i Bressanone / Plose

Førnævnte Plose tjener om vinteren som Bressanones skiområde, og her er knap 25 km alpinpister, som betjenes af 7 lifte. Fra Bressanone kan man tage skibussen eller selv køre til St. Andrea, hvorfra man kan tage 6 personers gondolbanen op til skiområdet. Den ene piste fører helt tilbage til udgangspunktet, mens de øvrige ligger på den anden side af bjergtoppen (øst/syd-siden), med sol på det meste af dagen.

Generelt kan man stå på ski i området fra starten af december til starten af april, og her er en overvægt af lette pister, hvor sorte pister kun udgår 10%, mens blå og rød fordeler resten ligeligt. Der er et fint udvalg af restauranter og skihytter i området, bl.a. ved Palmschoss, som også kan tilgås i bil. Snekanoner dækker ca. 80% af pisterne, hvilket sikrer stor skisikkerhed hele sæsonen.

Transport

Nærmeste lufthavne til Bressanone er Bolzano (ca. 50 km kørsel), men mere sandsynligt er det at skaffe sig et sæde til Innsbruck i Østrig (ca. 85km), Verona (ca. 190km væk) eller Treviso (225km væk). Vil du køre selv er der ca. 1.200km fra grænsen hertil via Innsbruck.

 
 

Anbefalinger til dig

Antica Taverna Casagrande

Figline Valdarno, Toscana

Agriturismo Le Querciole

Casciana Terme, Toscana

Populært i Sydtyrol

Hotel Angelini

Torbole sul Garda

Residence Dromaé

Ledrosøen

Casa Europa

Ledrosøen

search map