Ferie Italien - ferieboliger & hoteller i hele Italien - book online In-Italia er godkendt af e-handelsfonden - klik for certifikat
   
Send til en ven
Bookmark and Share
Har du besluttet dig med familien eller vennerne for at holde ferien sammen, så kan det godt være svært at finde et hus til 18 deltagere eller flere. Her præsenterer vi en forkortet liste over mulighederne.


I de mest turistprægede områder (f. eks. Gardasøen, Ligurien, den nordlige Adriaterhavskyst) er det stort set umuligt at opdrive selvstændige villaer, da udviklingen mere er gået i retning af at opdele dem i værelser eller lejligheder. Har du i stedet planer om at bo på landet - naturligvis med et svømmebassin til rådighed - så er mulighederne større, men vi kan også tilbyde indlogering ved kysten i de sydlige regioner.


Villa Le Ferrette i Toscana:


Stor selvstændig villa (maks. 20 sovepladser) med aircondition, svømmebassin og enestående køkkenfaciliteter beliggende i det centrale Toscana med kort afstand til Pisa, Firenze, Lucca og meget mere. Udsigt er her masser af, og Montecatini Terme med sine utallige restauranter og indkøbsmuligheder er kun tre kilometer væk.

Det bør nævnes, at hele villaen er udstyret med aircondition, at den har to opvaskemaskiner, vaskemaskine, satellitfjernsyn og at der findes et badeværelse (nogle dog på gangen) til hvert soveværelse. Kort sagt al den komfort, man kan ønske sig.



Villa Irene i Toscana:


Villaen kan huse op til 24 personer og ligger i smukke landlige omgivelser 11 km fra vandet og 1 km fra den lille by Pomaia. Villaen har eget svømmebassin og egen tennisbane.

Ved indgangen til villaen er der et spisested, som er meget anerkendt for deres kødretter. I stueetagen er der spisestue og opholdsstue. Man skal være opmærksom på, at hverken den ene eller den anden stue har plads til, at 24 mennesker sidder samtidigt i samme rum. Der er dog rigtig god plads udendørs til at nyde det forhåbentlige lune klima og den flotte udsigt.


Villa A Chiaraluna i Umbrien:


Malerisk villa i grænseområdet mellem Toscana og Umbrien med aircondition, 18 sovepladser og privat badeværelse til hvert soveværelse. Villaen er omgivet af en hektar have med et 12 x 6 meter stort svømmebassin (120-140 cm dybt) med tilhørende stor terrasse med parasoller og liggestole.

Da man istandsatte gården, var det med tanke på at udleje værelserne separat som bed & breakfast, hvorfor alle værelser har eget internt badeværelse. Dette er også grunden til, at alle soveværelserne er udstyret med aircondition, hvilket er en stor sjældenhed i villaer af denne type. Her er for resten også mulighed for trådløs internetadgang. Hvis I ikke vil lave mad selv eller gå ud at spise, er det også muligt at få en kok til at komme og lave mad til jer enten med en fast menu eller efter jeres personlige ønsker.


Villa Giola i Toscana:


Villa Giola er i grunden ikke én, men to bygninger, nemlig den gamle villa, hvor ejeren boede, og nabobygningen Casa del Fattore, som il fattore det vil sige forvalteren, der stod for alt det praktiske, boede i med sin familie.

Rundt om de to bygninger ligger den store have med et svømmebassin på 14 x 7 meter (dybde 1,2 - 2,5 m) og en stor brolagt terrasse med havepavillon og grill. Villaen er udstyret med opvaskemaskine, vaskemaskine, ovn, mikrobølgeovn, højstol og satellitfjernsyn. Der er plads til maks. 20 personer, men det skal bemærkes, at det vil være svært for flere end 14-16 personer at spise ved husets største bord indendøre - der er dog flere borde, hvor man kan spise.


Villa Eleonora i Umbrien:


Villaen ligger med flot udsigt på en grøn bakke i nærheden af vejen, der fører til middelalderbyen Collazzone. Ca. 3 km fra villaen ligger Parco del Sole, en naturoase med den lokale fauna og nogle udryddelsestruede dyr.

Gæsterne i villaen - der er plads op til 20 mennesker - har et udendørs svømmebassin med panoramisk udsigt, et indendørs bassin, fitnessrum, billard, læsesal samt flere stuer til deres rådighed, så der er god plads og ro til alle. Alle soveværelserne er udstyrede med aircondition, satellitfjernsyn og badeværelse / toilet.


Villa Santa Cristina nord for Rom:


Denne villa kan "kun" huse op til 16 gæster, men ligger ved siden af to andre villaer med 8 sovepladser hver og eget svømmebassin. Man kan således være helt op til 32 rejsende og bo samlet med ikke mindre end hele 3 svømmebassiner til rådighed. Der er endvidere også en tennis- / fodboldbane som gæsterne kan benytte sig af. Desuden er opholdsstuen og terrassen i den ene villa så stor, at alle gæsterne kan spise samlet her.

Man bor ved Magliano Sabina, ca. en times kørsel nord for Rom og en times kørsel syd for Toscanas Crete Senesi (Montepulciano, Siena, Chiusi, m.fl.) samt Trasimenersøen.


La Torre di CesareAmalfikysten


Torre di Cesare er et gammelt saracensk tårn helt tilbage fra 1500-tallet. Det er beliggende på Amalfikysten, ca. tre km fra Maiori, på et klippefremspring højt hævet over havet. Ejendommens areal strækker sig fra den panoramiske kystvej og helt ned til havet.

På vejen ned går du gennem en skøn og velholdt have i middelhavsstil fuld af overraskelser – fra jacuzzien, som ligger på en terrasseafsats midt mellem himmel og hav, til saunaen gemt bag en klippe ,hvorfra man kan se Middelhavet. Der er adskillige panoramiske terrasser med bænke og keramikborde og en opvarmet indendørs/udendørs swimmingpool med jacuzzi.

Bygningerne er udstyrede med aircondition, opvarmning, ismaskine, barbecue, satellit-tv, videomaskine, telefon, værdiboks & minikøleskab/bar i alle værelser, computer med internetadgang, fax, anlæg med cd-afspiller, pool med jacuzzi og privat adgang til havet samt privat parkeringsplads. Bemærk at - trods nærheden til havet - ingen af soveværelserne har direkte havudsigt.


Villa KaukanaSicilien:


Villa Kaukana ligger kun 250 meter fra de skønne gyldne sandstrande i Punta Secca og råder samtidig over stor have (5.000 m²) med dejlig pool, legeområde, grillområde og privat parkeringsplads.

Villaen er grundlæggende delt op i 4 selvstændige lejligheder og kan gæste op til 18 personer. Der er ingen indendørs stue, hvor så mange personer kan sidde, men der findes en enorm overdækket terrasse, hvor der kan sidde mindst dobbelt så mange mennesker end dem der kan sove indendørs. Og så ligger villaen i den sydeligst del af Sicilien (altså på samme breddegrad som Tunis!).

For yderligere oplysninger: info@in-italia.dk
Klik på kortet
Elba Ø Toscana Sardinien Æoliske Øer Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Capri & Ischia Emilia Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Syd Tyrol Umbria Veneto Kort over Italien
Slotsgade 2
2200 København N
Telefon: (+45) 3315 1313
info@in-italia.dk
Åbningstider
Man-tor: 08.30 - 14.30
Fredag: 08.30 - 12.30
Lørdag: 15.00 - 19.00
(lørdag kun telefonisk henvendelse)


Bliv fan af In-Italia på Facebook og følg med i hvad der sker i Italien og hos In-Italia!
EmediateAd