Sommerferie, påskeferie eller efterårsferie i Italien 2017

Hold din sommerferie 2017 i Italien - landet med sol, varme, strande, bjerge og masser af is!
 
Hvor vil du hen?
Loading
Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Når juni måned nærmer sig med sin spæde skandinaviske sommer, begynder man så småt at glæde sig til sommerferien: Børnene ser frem til skoleferien og forældrene til industriferien - trangen til det eksotiske, autentiske, sydlandske melder sig. Det er tid til den årlige kør selv ferie, eller måske har I valgt at flyve i år? Italien ligger som foden af Europa og kalder med dejlige varmegrader, indbydende badestrande, et klassisk køkken, autentiske oplevelser og gode priser.

Toscana Sardinien Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Emilia-Romagna Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Sydtyrol Umbrien Veneto Kort over Italien

Kan du være i for god tid med at bestille sin ferie i Italien i 2017? Faktisk ikke, og specielt ikke, hvis du vil afsted i de store ferieuger i juli, hvor der er meget stor efterspørgsel på mange af vores ferielejligheder og hoteller. Andre populære måneder er juni og august, og naturligvis er såvel påskeferien som vinterferien også tidspunkter, hvor rigtigt mange gerne vil til Italien. I vinterferien kan det ofte være for at stå på ski i de nordligste dele af landet, og i påskeferien kan det for eksempel være for at rejse foråret i møde, eller opleve påskefejringen i Rom. Håber du på det sidste, ja, så må vi virkelig understrege, at du ikke kan bestille hotelværelse i Den Evige Stad tidligt nok. Her flokkes den halve verden nemlig om at opleve den enestående påskefejring.

>>> Læs om storbyferie i Rom her

Idet italienerne selv holder ferie i august måned, er priserne for logi ofte mere overkommelige i månederne juni og juli. Så det gælder bare om at slå til, pakke bilen og kufferterne og pege næsen mod Italien i 2017. Til sommerferielandet, hvor solen bager fra morgen til aften, hvor det pludselig bliver aktuelt at tage hviletid under en skyggegivende parasol, mens man slår mave efter frokost eller bare samler kræfter til resten af dagens ferieprogram eller den næste tur i poolen.

Fordelen ved at lade skoleferien 2017 gå til Italien er, at man får lidt mere plads på stranden og mere liv i byerne, da italienerne standhaftigt fortsætter deres hverdagsrytme, mens vi andre holder sommerferie. I august måned forholder det sig helt modsat, da vil strandene være proppede og byerne henstå næsten øde. Find din favorit-region og bestil din sommerferie allerede i dag, for Italien er ensbetydende med sommerferie.

Det bedste udvalg når du booker tidligt

Har du bestemte ønsker til din feriebolig? Book i god tid, så er du mere sikker på at få dem opfyldt Der er med andre ord mange gode grunde til at bestille ferien nu, selvom du først planlægger at rejse i 2017. Er der en bestemt ferielejlighed eller et bestemt hotel i Italien, du gerne vil bo på, er det fornuftigt at være tidligt ude, da du sikkert ikke er den eneste, der har dette feriested i tankerne. Tænk på, at det, der får dig til at synes, at et feriested lyder dejligt og attraktivt, ofte er nogenlunde det samme, som giver mange andre lyst til at tage derned.

Populære kriterier, som mange af vores gæster sætter højt, er for eksempel, at feriestedet har pool, at det ligger i gåafstand til en hyggelig by, at der er restaurant på stedet, og at det ligger i nærheden af vand – for eksempel en af Italiens store, smukke søer eller et sted på Støvlelandets nærmest uendelige, fantastiske kystlinje. Det betyder ikke, at du nødvendigvis vil være omgivet af en kødrand af andre turister, hvis du holder ferie i en bolig, der lever op til disse kriterier – men det betyder ofte, at det vil være en fordel for dig at være tidligt ude, så det kan blive dig, der sikrer dig ferieopholdet på et af de skønneste hoteller eller i en af de dejligste ferielejligheder.

Hvornår er ferien i Italien billigst?

Bestiller du ikke ferien i god tid, vil du ofte skulle gå mere på kompromis, end hvis du er hurtigt ude. Det kan være enten med hensyn til ønskerne til din feriebolig, eller med hensyn til rejsetidspunkt. Har du børn, som kun kan rejse sammen med dig i skoleferien, er det selvfølgelig svært at gå på kompromis med datoerne – og derfor er der da også mange af de børnefamilier, der rejser med In-Italia, der er meget vakse ved havelågen i forhold til at sikre ferien i Italien længe før, de rejser.

Vi kan kun råde dig til at tænke på samme måde. Er du den spontane type, der ikke bryder dig om at planlægge for langt frem i tiden, betyder det naturligvis ikke, at du ikke sagtens kan komme på ferie i Italien. Så vil du blot i mange tilfælde skulle være klar til at være mere fleksibel med hensyn til faciliteter, pris, beliggenhed og datoer.

At være tidligt ude kan betale sig – bestil ferien nu og få rabat Fordelene ved at bestille ferien i god tid kan næsten ikke overvurderes. Ikke mindst økonomisk er det tit en god idé at booke ferie i Italien længe før, du har tænkt dig at tage afsted. Tidlig bestilling er ensbetydende med, at du kan opnå de bedste rabatter, som på hotelsprog kaldes ”early-booking-discount”. De er ofte ganske betydelige, og hvem vil ikke gerne spare en god sjat penge på selve hotelopholdet? På den måde kan du have flere lommepenge til rådighed, når livet skal nydes på italiensk vis. Du kan altid se den aktuelle rabat under de enkelte hoteller i prislisten.

Sommerferie i Italien, sommeren 2017

Rigtigt mange vælger naturligvis at rejse til Italien i de populære sommermåneder, og for mange børnefamilier er det det eneste tidspunkt, hvor det er praktisk muligt at rejse. Italien er skøn på enhver årstid, og længes du efter masser af sol, så er du en hel del mere sikker på at få dit ønske opfyldt i Italien, end hvis du holder sommerferie i Danmark eller et andet nordeuropæisk land. Sommerferien er ofte det tidspunkt, hvor vi lader op og bliver klar til efterårets og vinterens strabadser og triste vejr, og rejser du til Italien i perioden maj – september, er der meget stor sandsynlighed for, at du får et godt skud D-vitamin fra solens stråler.

Derudover kan du glæde dig til at smage på de mange friske frugter og grøntsager, Italien bugner med i sommerhalvåret, for eksempel store, solmodne tomater. Det giver også vitaminer og energi til kroppen – og når du har ligget på stranden og suget sol og havluft til dig, er du måske klar til at tage bilen til den nærmeste større by og få en masse spændende, kulturelle oplevelser med hjem i kufferten. Om sommeren ønsker mange af vores gæster en ferie, der er fokuseret omkring sol og vand, naturligvis gerne krydret med oplevelser og let adgang til seværdigheder.

Vi har naturligvis mange ferieboliger, der egner sig fortrinligt til en dejlig sommerferie i Italien i 2017. Her vil vi dog fremhæve et enkelt eksempel, som er det komfortable lejligheds-hotel Albatros i Caorle, Veneto. Hvis du vil bo centralt i en hyggelig by med caféer og restauranter, samt tæt på to dejlige sandstrande, så er dette stedet. Nyd også poolen og børnepoolen, som begge vender ud mod marinaen. Veneto er den region, hvor magiske Venedig og smukke Verona ligger, så udflugtsmuligheder kommer du ikke til at mangle.

Efterårsferie i Italien, efteråret 2017

Væk fra regn og slud? Italien er et populært rejsemål også i efterårsferien, hvor du kan være heldig at vejret stadig er varmt, tørt og solrigt mange steder i Italien. Vælger du Syditalien vil du ofte opleve, at du nærmest rejser et par måneder tilbage i tiden, for det føles i mange tilfælde stadig som sommer på disse eksotiske kanter. Badevandet er dog ved at være for køligt for de fleste i oktober, men så er det jo rart, at mange af vores hoteller faktisk kan byde på en opvarmet eller indendørs pool. Efteråret egner sig også fortrinligt til at holde kulturferie eller storbyferie, for eksempel i Rom, og på de overskyede dage er det perfekt at gå på museum eller nyde nogle af de italienske byers mange historiske seværdigheder.

Som et eksempel på et skønt sted, hvor du kan opleve italiensk efterår 2017 med In-Italia, har vi valgt Agriturismo Mongalletto i Piemonte. Her bor du i det berømte vindistrikt Langhe, og er I et par, der rejser sammen, vil I uden tvivl kunne få mange dejlige, milde efterårs-aftener til at gå med at nyde lækre dråber og god mad. Atmosfæren er romantisk, og du kan glæde dig til mange spændende udflugter rundt i storslåede Piemonte, hvor naturen er ubeskriveligt smuk, og de historiske byer venter på at blive udforsket. Behøver vi i øvrigt at nævne, at efterårsferien er trøffelsæson, og Piemonte er verdensberømt for sine trøfler? Du kan i hvert fald godt glæde dig til, at din gane bliver forkælet.

Vinterferie i Italien, vinteren 2017

Vinteren i Danmark er som regel lang, mørk og blæsende, med regn og slud. I Italien er den noget kortere, og som regel også en del mildere. Men hvor i Italien skal du overveje at tilbringe vinterferien 2017? Der er naturligvis den oplagte mulighed at tage på skiferie i nogle af de nordligste regioner, såsom Piemonte eller Lombardiet. Dog er der også mange andre måder at krydre din vinter med et ophold i Italien. Hvad med for eksempel at prøve Sicilien helt mod syd, hvor foråret tit så småt begynder virkelig at kunne mærkes allerede i februar? Eller opleve et helt andet, tåget og mystisk Venedig, end når turismen er på sit højeste i højsæsonen om sommeren?

Endelig er en vinterferie i Den Evige Stad en fantastisk idé. Et skønt break fra hverdagen og den danske vinter, med uendelige muligheder for kulturelle, historiske og gastronomiske oplevelser. Rom er smuk året rundt, og om vinteren er her særdeles behageligt, da der er færre turister i kø til de mange seværdigheder. Samtidig skal du ikke døje med den stærke varme, der kendetegner Italiens hovedstad om sommeren, så der er lagt op til, at du virkelig kan nyde at udforske byen til fods.

Bestil en god og komfortabel feriebolig, så du kan føle dig hjemme midt mellem nogle af verdens mest storslåede bygninger og berømte historiske mindesmærker. Det kunne for eksempel være Terrazzone Renzi, en rummelig ferielejlighed med to værelser, hvor du bor i det ”ægte” Trastevere, hvor de lokale holder til. Noget af det bedste ved denne lejlighed er den store tagterrasse, hvor du kan nyde udsigten over Rom hele vejen rundt.

>>> Se flere ferielejligheder og hoteller i Rom her

Påskeferie i Italien, påsken 2017

Hvem vil ikke gerne en tur til Italien i påsken 2017? Rejse forårssolen i møde, og måske opleve italienernes fejring af denne vigtige, kristne højtid. Foråret er på mange måder den perfekte årstid at rejse til Italien på, for temperaturen er behagelig, og naturen viser sig fra sin smukkeste side. Igen byder der sig et væld af gode muligheder: Skal du overveje en storbyferie, se foråret blomstre frem på Toscanas grønne bakker, eller søge ud mod kysternes milde klima, friske luft og betagende havudsigt?

I denne omgang vil vi anbefale dig et enkelt, skønt feriested på Amalfikysten, hvor det vil være en fornøjelse for dig at tilbringe påskeugen. Stedet hedder Due Relais, og det har udsædvanligt meget personlighed og en fantastisk udsigt over den kyst, der af nogle omtales som verdens smukkeste. Her kan du nyde den milde forårsluft og blomsternes dufte på din balkon med havudsigt, og indtage morgenmaden på fællesterrassen, hvor du er omgivet af den frodige have. Due Relais er bygget ind i klipperne, og her er mange trapper. Stedet er, ud over at være skønt, kendetegnet af en meget sympatisk og hjælpsom værtinde, Ilaria.

Vi ses i Italien i 2017!

 
 

Populært i Toscana

search map