Rejser til Trapani

Book din rejse til Trapani på Sicilien online hos Escapeaway

Trapani rækker ud i Middelhavet fra Siciliens vestlige spids og nærmest spejder efter fjerne horisonter. Den strategiske beliggenhed har bragt mange folkeslag og traditioner til byen, som du nu kan rejse til med Escapeaway fra flere lufthavne i Danmark.

Trapani by ligger for foden af Erice-bjerget, rundt om den havn, som har set et utal af sømænd fra adskillige folkeslag, siden Elimi grundlagde byen før Troias fald i 1.260 f. Kr. Denne antikke by har siden den dag set skibe fra fønikerne, grækerne, romerne, normannerne, araberne og flere andre ankomme hertil, enten for at erobre denne by, der ligger lige mellem det Tyrrhenske hav og Sicilienskanalen eller for at handle deres varer.

I dag har byen ca. 70.000 indbyggere og har for længst glemt sin storhedstid. Som mange andre syditalienske byer har den udviklet sig uden en rationel planlægning. Tager man også i betragtning, at store dele af byen blev ødelagt af de allierede under Anden Verdenskrig, så ved man, at man ikke kan forvente et arkitektonisk intakt bycentrum.

Gammel bystemning og saltproduktion

Til gengæld er stemningen ret intakt i de smalle gader og små torve, hvor du stadig fornemmer den gamle by stemning: på balkonerne hiver de gamle koner deres madkurve op, hvori bageren lige har smidt et friskbagt brød. Med andre snore sænkes affald fra balkonerne til gadeniveau, hvor den bliver opsamlet "økologisk". Der er ikke meget trafik men der er til gengæld nok af spisteder og caféer til at gå på opdagelse efter nye smagsoplevelser.

Langs kysten mellem Trapani og Marsala har man produceret salt i årtusinder. En del af saltminerne er for nyligt blevet restaureret, og man er igen begyndt at producere salt, som her har særlige egenskaber, der gør det efterspurgt af de mest anerkendte kokke. Nogle af de gamle vindmøller, der blev brugt til at trække vand fra saltminerne, er igen kommet i gang og kan i dag besøges.

Let at komme videre

Ved Trapani ligger en af Siciliens tre lufthavne. Birgi-lufthavn benyttes især af Ryan Air, og der er derfor flere og flere rejsende, der lander her. Lander man her, er det let at komme til naturreservatet Lo Zingaro, Palermo, Cefalù og Nebrodibjergene på nordkysten. Man kan også vælge at køre sydpå mod Sciacca og Agrigento. Vil man længere væk på Sicilien (Taormina, Catania Siracusa og Ragusa-provinserne), skal man regne med en del kilometer og mange køretimer. Vi anbefaler, at man lejer bilen frem for at køre med offentlig transport, der kan benyttes - betinget af at man vil benytte sig af de få tog mellem Trapani og Palermo - for at besøge Palermo eller Cefalù, men ikke øens andre rejsemål.

Bestil en pakkerejse til Trapani med rejsegaranti

Rejs med Escapeaway på en pakkerejse til Trapani på vestkysten af Sicilien, hvor du får det bedste af Middelhavet og ægte siciliansk byliv. Her bor ca. 70.000 sicilianere i en klassisk havneby, som har beholdt sin strategiske betydning, ikke mindst i forbindelse med lufthavnen, som efterhånden har vokset sig til en ganske betydelig position. En pakkerejser til Trapani består af flybillet med rutefly, samt indkvartering i form af enten hotel, ferielejlighed eller feriehus/villa - og med mulighed for at supplere med billeje i samme pakke.

Med fly til Trapani fra København, Aalborg, Billund, Aarhus eller Hamborg

Vi har sammensat en søgemaskine, som giver dig direkte adgang til flysæder fra alle rutefly - også lavprisselskaberne - så du kan sammensætte en rejse til Trapani, hvor du kombinerer det bedste af begge verdener: Nettets billigste flybilletter, direkte booking af ferieboliger, og sikkerheden fra Rejsegarantien. Du kan vælge mellem afgange fra både København, Aalborg, Billund, Aarhus og Hamborg for maksimalt udbud og fleksibilitet.

Lej en bil i Trapani

Vi anbefaler på det kraftigste, at du i samme ombæring lejer en bil og inkluderer den i din pakkerejse. Fra Trapani kan du selv begive dig ud i den utrolige, sicilianske geografi, og besøge byer som Palermo, Catania og Siragusa, eller lege vulkanolog for en dag på Etna. Samtidig får du mulighed for at besøge afsides, gudesmukke strande langt fra alfarvej. Når du booker din rejse til Trapani her på siden, får du automatisk tilbudt at leje en bil i lufthavnen ved ankomst.

Mere information til din rejse til Trapani

Trapani ligger på et lavtliggende forbjerg, der strækker sig ud i Middelhavet på den nordvestlige del af Sicilien. Med sine omkring 70.000 indbyggere er det den ottende-største by på Sicilien.

Byen var oprindeligt grundlagt af de sagnomspundne elymere, om hvem man ikke ved ret meget andet, end at de var én af tre folkegrupper, som ifølge den græske historiker Thukydid beboede den vestlige del af Sicilien - herunder datidens Trapani -  inden fønikerne vandt herredømmet over den i 260 f.Kr. Små tyve år senere blev den dog erobret af romerne, der besejrede kartaginienserne i Slaget ved De Ægadiske Øer under den første puniske krig. Senere kom byen under vandalernes, østgoternes, byzantinerne, maurernes og normannernes herredømme.

I dag er byen mest kendt for dens fiskerihavn og dens gode sejl-forbindelser til De Ægæiske Øer, samt byens lufthavn, Trapani-Birgi lufthavn, der er én af kun tre lufthavne på hele Sicilien.

Byens historiske bycentrum har dog en charmerende og autentisk stemning, som byder på en række smukke bygninger fra middelalderen og en række barokpalæer, selvom store dele af den historiske del af byen blev ødelagt af de allieredes bombardementer under Anden Verdenskrig.

Blandt byens største seværdigheder er basilicaen af Maria Santissima Annunziata - også kaldt “Madonnaen af Trapani” - der blev bygget af Karmeliterordenen i begyndelsen af 1100-tallet. Inden i kirken er der en statue af Madonnaen af Trapani i fuld menneskestørrelse og i det tilhørende Karlemeliter-kloster finder du ét af Siciliens mest betydningsfulde kunstmuseer, Agostino Pepoli. Museet indeholder blandt andet værker af den berømte renæssance-maler Tizian, renæssance-skulptøren Antonello Gagini og den autodidakte maler Giacomo Balla, der var én af futurismens grundlæggere og var med til at udforme det futuristiske manifest i 1910.

Byen er også et godt udgangspunkt for udflugter til naturreservatet Lo Zingaro, øens hovedstad Palermo, den smukke fisker- og ferieby Cefalù - eller til Nebrodibjergene på nordkysten.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Trapani

Hvad siger gæsterne i Trapani?

7,7
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 6 anmeldelser