Sicilia Fashion Outlet

Det første større outlet på Sicilien har åbnet sine butiksdøre halvvejs mellem Palermo og Catania langs med motorvejen A19, så det er nemt og bekvemt at komme her til fra flere af de mere populære feriebyer på øen.

Med mere end 100 butikker, der fører de største internationale og nationale mærker i vinduerne, tilbydes der rabatter på op til 70% af vejledende udsalgspris. Her kan du købe dit næste yndlings-item fra eksempelvia Armani Outlet, Bikkembergs, Calvin Klein Collection, Ferrari Store, Gant, Guess, LaCoste, Nike, Trussardi, Versace, m.fl.



Som det oftest er stilen for disse power-shopping-destinationer, er også dette outlet opført som en mindre landsby med forskellige butiksfacader og gadestrøg i klassisk sydeuropæisk byggestil. Her er derfor også både hæveautomat og barer og restauranter, således at man ingen undskyldning har for at tage bort, men tværtimod kan klare sig en hel dag igennem. Man har naturligvis også tænkt på børnene, der finder deres eget legeområde i ’byen’.

Generel information: http://www.siciliafashionvillage.it
Åbningstider: Mandag kl. 12-20, tirsdag-fredag kl. 10-20 og lørdag, søndag og helligdage: 10-22.
Kørselsvejledning: Tag motorvej A19 mellem Palermo og Catania og vælg afkørslen DITTAINO-ZONA INDUSTRIALE (Industriområdet). Herfra vil der være skiltning.