Segesta ligger ca. 72 kilometer fra Palermo og ca. 30 kilometer fra Trapani. Der går tog til byen på linjen Palermo - Trapani få gange om dagen. Cirka to kilometer fra stationen ligger den fantastiske arkæologiske grund, der uden tvivl udgør en af Siciliens fornemste seværdigheder, hvor et gammelt græsk tempel (fra ca. 430 f.Kr.) knejsende toner frem i al dets enkelthed og fascinerende udformning.
Hver år i september i San Vito lo Capo i siciliens nordvestlige hjørne afholdes der en festival hvor cous cous’en hædres og fejres under sloganet: ”Make cous cous – not war”. Festivalen i sig selv er noget af et tilløbsstykke, idet der i 2009 blev registreret hele 200.000 besøgende!
Her er mange karakteristiske gader, men byen har ikke de store seværdigheder. Castellammare del Golfo er mere for dem, der ønsker at opholde sig et sted med atmosfære tæt på dejlige bademuligheder. Strandene ved Scopello eller San Vito Lo Capo er rigtig gode, men byens egen sandstrand er heller ikke at fornægte.
Erice er en rolig og charmerende by i ca. 800 meters højde med en vidunderlig middelalderstemning. Man kan godt få det indtryk at befinde sig i en helt anden tidsalder. Flere af byens snævre gader er belagt med små brosten, som harmonerer godt med de omkringliggende huse og som leder tankerne hen på de tider hvor normannerne herskede på Sicilien.
Her produceres den velronomerede Alcamo DOC hvidvin men indbyggernes økonomi er lige så afhængig af vinmarkerne produktions som af kø- og svineavl som af de velrenomerede vandmeloner.
Palermo er Siciliens største by og regionens hovedstad. Bybilledet i Palermo vidner om byens brogede historie og storhedstid, og går man rundt i byens gader, opdager man hele tiden noget nyt og bliver overrasket over alt den arkitektoniske forskellighed, Palermo byder sine besøgende.
Ristorante la Terrazza ligger på et udsigtsted over den berømte tonnara i den lille flække Scopello. Stedet er kendt især for deres fiskeretter. Fisk serveres herbåde med pasta, cous-cous eller som hovedret. Udover de sædvanlige antipasti, der ...
Læs mere