Aci Trezza er yndet badested for Catanias beboere som kommer her til i de varme måneder for at bade og sole sig. Området byder på mange restauranter, barer og andre underholdningstilbud, men Aci Trezza er primært kendt for de flotte kyklopklipper som ligger i havet ud for kysten og som ifølge legenden blev kastet mod Odysseus af den fæle kyklop Polyfemos.
Ingen bør opholde sig i Catania uden at besøge markedet A fera o luni, som egentlig (på lokal dialekt) betyder mandagsmarked, da de sandsynligvis kun har haft åbent på denne ene ugedag ’i gamle dage’. Nu er her åbent hver dag fra ca. 8.00 til 13.00 (undtagen søndag), og det er et sandt mekka for gourmeter, hvor alle kulinariske ønsker kan opfyldes!
En af de ting mange forbinder med Sicilien er vulkanen Etna. Og dette er ikke uden grund. Etna er Europas største aktive vulkan på 3.323 meter (mod Vesuvs kun 1.281 meter) og er en af verdens mest aktive af sin slags. Etna har derfor en lang historik af udbrud både af voldsom og mild karakter. Et at dens mest markante udbrud var i 1669, hvor lavastrømmene varede i op til 122 dage!
Catania er Siciliens andenstørste by og ligger syd for Etna. Catania er en gammel handelsby, som ligger langt fra den palermitanske formalitet. På byens marked, som endnu holdes hver formiddag undtagen helligdage, plejede bønderne fra det frodige bagland at mødes med de handlende der kom ind med deres skibe.
Det mest betydningsfulde monument i Taormina er det antikke teater, ikke kun på grund af den kunstneriske og historiske værdi, men også for den enestående position. Det panorama, som herfra kan nydes, bliver kaldt panoramaet par excellence og er noget man må se, når man kommer til Sicilien.
Taormina har fascinerede rejsende fra alle landene siden middelalderen. Den ligger smukt på en skarp bjergskråning på Siciliens østkysten. Herfra nyder man udsigten over Messina strædet og Etna vulkanen. Byen er især kendt for dens græske teater, hvorfra man nyder et smukt udsigt over kystlinjen og bjergene omkring.
Her finder man blandt andet det romerske amfiteater, badeanstalter, diverse boliger og som det mest imponerende en stor basilika, der på fascinerende vis kombinerer græsk og romersk byggestil. I tilknytning til udgravningerne findes desuden et lille arkæologisk museum.
Byen byder på mange snævre karakteristiske gader og smukke bygninger. Det er en fornøjelse at spadsere rundt og opleve den dejlige atmosfære, der hersker i byen, og samtidig betragte de flotte barokbygninger.