Anmeldelser af Villa Dimora dei Venti

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Villa Dimora dei Venti

Læs personlige anmeldelser af Villa Dimora dei Venti som ligger på Sicilien. Bedømmelserne af villaen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Villa Dimora dei Venti. Foruden vurdering af selve villaen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

FANTASTIK BOLIG

Vi var 4 voksne (2 par), (der kunne let have boet mindst tre personer mere)
Huset var rent og ryddeligt og havde en fantastisk have med forskellige terrasser og altaner og et meget flot poolområde. Udsigten var storslået.
Vi følte os "hjemme" med det samme, så vi brugte en masse tid der.
Vi tilberedte en masse mad, der blev købt i et supermercado, der lå 10 minutter væk med bil.
Der var virkelig alt vi havde brug for.
Nogle tog nogle ture i bjerglandsbyer i rundt omkring.
Som en lille overraskelse kom Carlos (ejeren) forbi en aften og tilbød prosecco og en slags lagrede ansjoser, som han har købt fra fiskeren, som man spiste med brød og olivenolie. Virkelig godt!
Vi stortrivedes og vil gerne vende tilbage!

Anbefaling til kommende gæster

Medbring kokkekniv og myggemiddel!

Villa Dimora dei Venti
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Villa Dimora dei Venti
villa med 7/9 sovepladser
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang
Pool
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode September 2014
Antal rejsende 4 voksne
Navn
 Anmeldelsen er oversat fra svensk. Klik her for at se originalen

smuk udsigt, men mange myg og bøvl med vandtilførsel

På den positive side: Der var en rigtig dejlig udsigt fra huset, og der var stille og roligt. Vejret var skønt selv om det var oktober, og vi havde en dejlig familieferie.
Af negative ting kan nævnes: Vandpumpen gik hele tiden ud, hvilket bevirkede, at vi skulle ud i skel og slå den til 15-20 gange om dagen for at have vandtilførsel. Internettet fungerede kun halvdelen af dagene, men var til gengæld ikke et USB stik (som beskrevet), men udmærket trådløst net. Der var langt til restaurant og indkøb, og der var utrolig mange myg i/ved huset, og igler i poolen. Der var kun dør til 5 af sovepladserne. Resten var opredning i fællesrum.

Anbefaling til kommende gæster

Prøv fiskerestauranten La Perla, der kun ligger 3,5 km længere oppe på bjerget.

Villa Dimora dei Venti
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed

God udsigt, men langt fra alt
 
Selve indkvarteringen på Villa Dimora dei Venti
villa med 7/9 sovepladser

kun dør til 5 sovepladser. Resten var opredninger
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang
Pool
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Oktober 2013
Antal rejsende 6 voksne
Navn

Vi var meget tilfredse både med huset, beliggenheden og hvordan vi blev taget imod. Billederne af huset og beskrivelsen viser ikke hvor flot dette sted egentlig er. Vi blev positivt overrasket, noget vi er blevet alle gangene vi har lejet gennem In-Italia. Tak for en god ferieuge.

Villa Dimora dei Venti
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Villa Dimora dei Venti
villa med 7/9 sovepladser
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang
Pool
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2013
Antal rejsende 4 voksne, 2 børn
Navn
 Anmeldelsen er oversat fra norsk. Klik her for at se originalen
Claus fra Hørsholm boede på Villa Dimora dei Venti i Scafa Alta fra d. 15. til d. 22. september 2012.

Go' tur til Scafa Alta.
Vi havde en rigtig fin tur, huset var et godt valg til både arbejde og ferie. Udsigten, fred og ro, et dejligt hus var en fin kombination.
Vi var mest i nærområdet, men der er også rigeligt at se og pragtfulde vandreture i bjergene. Den daglige formiddagstur til Naso, med kaffe, croisant og udsigt - det er en fin måde at starte en arbejdsdag på. Eneste minus var myggene. Vil anbefale at I skriver lidt om at når man rejser i perioder hvor man sover med åbne vinduer og døre skal man ha' myggenet eller andet udstyr med, hvis man ikke vil være et let bytte for sultne myg. Det ku' også være fint hvis der var myggenet for vinduer og døre i soveværelserne, det må være noget til ejerne.
Og så skal man måske også lige gøre opmærksom på at man betaler strøm for svømmebassinet, helt på linie med airkondition.
Vi skal tilbage til Sicilien

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode September 2012
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Tonny og familie fra Næstved boede på Villa Dimora dei Venti i Scafa Alta fra d. 12. til d. 22. juli 2012.

Vi er netop hjemkommet fra et vidunderligt ophold i Villa Dimora dei Venti, hvor vi boede 6 personer i dette meget fine hus. Vi har tidligere benyttet In-Italia til vores rejser til Italien og nyder det meget høje serviceniveau i.f.b. med udlejningen, under samt efterfølgende.
Stedet ligger fantastisk i bjergene i området Scafa Alta og tæt på en mindre og en større by. Udsigten er fasinerende og velkomsten af Carlos Vinci var helt i top - god gennemgang ved overtagelsen og ved afrejsen. Tak til Carlos for alle de gode råd og lidt historie omkring hus og området.
Vi benyttede stedet til overnatning, morgen- og aftenhygge, samt flere dage ved og omkring den fine pool. Aircondition i de to øverste soveværelser blev brugt flittigt ved varmegrader på mellem 25-28 grader om natten i juli måned 2012.
Vi var meget positivt overraskede over de nærliggende byers indbyggere, deres gæstfrihed og meget få turister. Prisniveauet er i disse byer; Capo D' Orlando m.fl. er pænt lavt og med et godt serviceniveau. En tur til de Lipariske øer var dejlig men meget turistet, herunder byen Milazzo, samt Siciliens næstestørste by Catania, sidstnævnte boede vi i et døgn i pga. tidligt flight hjem - denne store og meget turistede by var absolut ikke noget for os.
Strandene nær huset er bare dejlige, med gode bølger og mulighed for at leje parasol og solstole.
Tak for et super dejligt ophold - vi kommer meget gerne igen.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2012
Antal rejsende 4 voksne, 2 børn
Navn
Christian og familien fra Højbjerg boede på Villa Dimora dei Venti i Scafa Alta fra d. 9. til d. 16. juli 2011 og på Hotel Splendid La Torre i Mondello fra d. 16. til d. 20. juli 2011.

Vi havde en rigtig god tur til Sicilien. Villaen Dimora dei Venti oversteg vore forventninger, og vi synes egentlig ikke, at billederne på jeres hjemmeside helt afspejler villaen og dens omgivelser. Alt fungerede fint, og håndteringen af vores ankomst og afrejse forløb upåklageligt. Den lokale vicevært var venlig, imødekommende og kunne oven i købet et rimeligt engelsk. Vi nød den gode pool, den flotte udsigt over bugten til de Lipariske øer, og de mange terrasser, hvor vi havde sol eller skygge efter behov. Vi gjorde flittigt brug af det store køkken, men kunne godt have brugt lidt viskestykker og lignende – en lille og ubetydelig detalje, men en lille notits om, hvad der ville være smart at medbringe ville have været prikken over i ét.

De lokale strande var fine og i Capo d´Orlando var det nemt at finde gode restauranter. Vi var på en eftermiddag/aften tur til de Lipariske Øer Panarera og Stromboli (by night). Flot oplevelse med smukke omgivelser på Panarera og vulkanudbrud på Stromboli. En tur til Etna (150 km. ) var også en overvældende oplevelse.

Alt i alt en super god ferie. Det er næppe sidste gang vi besøger Sicilien eller bruger In-Italia.

Billeder

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2011
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
Thorkild og familie fra Viby J boede på Villa Dimora dei Venti i Scafa Alta fra d. 9. til d. 19. maj 2011.

Det er en velkendt turisterfaring, at præsentationen af den lokalitet, der skal afsættes, normalt er ret forskellig fra den virkeligehed, man som køber af produktet (turen) konfronteres med, når man kommer frem til destinationen. Turistindustriens ”Glansbilledsyndrom”…Kunne man måske kalde det.
Vi var to ægtepar, der havde besluttet i fællesskab at opleve Sicilien på egen hånd, og vi faldt naturligvis for bla. de smukke billeder, som ledsagede salgsmateriealet ( en reklame for In-Italias tilbud om leje af Villa Dimora i Scarfa Alta på nordkysten af Sicilien).
For første gang i vort rejseliv (strækkende sig over ca 30 år og mange forskellige destinationer)har vi oplevet , at billedmateriale og præsentation reelt var en underdrivelse af virkeligheden: Villa Dimora ligger åndeløst smukt på bjergsiden ved kysten med en betagende udsigt over Cap d’Orlando og Middelhavet. En udsigt, som var en kilde til daglig/natlig fryd. Og vore frokoster under oliventræet i haven kunne ikke have haft en smukkere ramme. At der så er ca 15 min. serpentinkørsel til havet samme med de notorisk frygtløse sicilianske bilister er vel en omkostning, man må akceptere i den sammenhæng. Vi har i øvrigt. diskuteret, om ”dei Venti” betyder ”guddommelige vinde”; i alt fald var det et faktum, at der var masser af frisk luft det meste af tiden. Mao. det blæste ret meget, hvilket til tider gjorde det sicilianske primavera (begyndelsen af maj) til en ret kølig sag. På den anden side var det herligt med lidt vind, når temperaturen var på vej mod de 28 grader. Vor vært Carlos var meget imødekommende og venlig og gav en grundig indføring i husets indretning.
Det er fuldkommen korrekt, når man i husbrugsanvisningen anfører, at køkkener i Italien ikke helt lever op til normal dansk sommerhusstandard. Men det nødvendige var til rådighed. Vi opholdt os på stedet i 10 nætter, hvorfor de to stykker håndklæde (i øvrigt af ringe kvalitet og ikke rigtig i overensstemmelse med husets generelle standard) godt kunne have trængt til en udskiftning efter en uges tid. To viskestykker er også i underkanten, når opvaskemaskine ej forefandtes. 4 teskeer i et hus der er beregnet til 7 personer er nok også i for lidt. Spisestuen fungerer også som værelse med dobbeltseng, hvilket nok – trods skærmvæg – kunne komplicere tilværelsen for dem, der potentielt skulle overnatte her. Det øverste badeværelse i villaen manglede i nogen grad vandtryk, så det kneb lejlighedsvis med at få vasket sæben af håret og opretholde den rette vandtemperatur. Det skal også siges, at huset med sine 4 badeværelser i dén henseende var pænt bestykket og at man således uden problemer på en anden etage kunne finde ét, der virkede tilfredsstillende. En elkedel i køkkenet ville være en stor lettelse, men gas er muligvis billigere ? Og hvad med parasoller? Vi fandt fire fem parasolfødder men ingen parasoller. Grundet vejret havde vi ikke haft brug for dem, men vi undrede os alligevel, idet nabohusene faktiske havde dem stående.
Når vi nu beskæftiger os med de få mislyde i orkestreringen,skal det også nævnes, at vor vært Carlos er fraflyttet den angivne adresse, Mare d’Amare, hvorfor vi ved ankomsten måtte henvende os i den nærliggende bar, hvor værten beredvilligt hjalp os med at kontakte ham. Vi skulle selvfølgelig have ringet til Carlos på forhånd, hvilket vi ikke havde gjort.
Tilbage er at nævne, at trods enkelte små-gener, var vi ovenud tilfredse med vort ophold og føler, at vi fik fuld valuta for pengene og blev fint behandlet af ”In Italia” . Vi kan virkelig anbefale stedet og i øvrigt er fiskerestauranten ”la Perla” et par kilometer op ad vejen mod Naso virkelig et besøg værd, ligesom byen Capo d’Orlando var hyggelig, overskuelig og med gode shoppingmuligheder for den del af menneskeheden, der sætter pris på den slags….!!! Og Turen med tog omkring Etna, Circumetna, (i udbrud) er anbefalelsesværdig; vi havde i øvrigt ingen gener af udbruddet. Det er i det hele taget en god idé at benytte jernbanen til ture rundt til de større byer.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Maj 2011
Antal rejsende 4 voksne
Navn

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

 

Lignende boliger

Villa Brezza di Mare

Scafa Alta, Sicilien

Villa Gisella

San Marco d'Alunzio, Sicilien

Villa Tramonto

Scafa Alta, Sicilien

Anbefalinger til dig

La Casa delle Sorelle

Castelbuono, Sicilien

Villa Gisella

San Marco d'Alunzio, Sicilien

Villa Santa Croce

Santa Croce Camerina, Sicilien

Populært på Sicilien

search map