Agriturismo i Sant'Angelo Muxaro på Sicilien

Tenuta San Giovanni

Pris fra pr. pers.
Gratis afbestilling
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Tenuta San Giovanni ligger i smukke øde omgivelser på en bakketop, hvorfra du har en betagende 360 graders panoramisk udsigt over landskabet. Uanset hvorhen du vender blikket, ser du vinmarker omkring dig. På disse vinmarker, der dækker det meste af gårdens 8 hektarer jord, plukker Angelo de søde druer, der presses til husets robuste vine. Hvis paradis findes, ligner det nok Angelos ejendom.

Området

Agrigento-provinsen byder på smukke kyststrækninger, gode strande og flotte bjerglandskaber samt de verdensberømte templer ved selve Agrigento. Fra Tenuta San Giovanni er der ca. en times kørsel ned til vandet, uanset om du vælger at bade ved Porto Empedocle, San Leo, Realmonte eller Siculiana. Gården ligger i kommunen San Biagio Platani, men den nærmeste by er faktisk Sant'Angelo Muxaro, der har antikke oprindelser og er kendt for de såkaldte tholos, oltidens bygninger som også blev brugt som monumentale gravsteder.

Den dejlige pool

Hele huset er omgivet af en velholdt have med god plads til at hvile eller lege. Poolen er placeret lige ved huset med solrig og panoramisk beliggenhed. Solterrassen er enorm og har god plads til alle gæster, såvel de små som de større. Vil du være i skyggen, så er der i forlængelse af solterrassen en overdækket del af baren og restauranten.

Oplev Loredanas madkunst

Familien går op i god mad og mamma Loredana er i sandhed en tryllekunster i køkkenet: Hendes mad er simpelthen guddommelig. Angelo farer op og ned ad bakken for at finde den mest friske ricotta-ost (ja, det kan være at du ikke kan lide ricotta fra supermarkedet, men her er det bare en drøm) eller grøntsagernes fra naboen, når han ikke har nok selv. Kødet kommer ligeldes fra området, og når det ikke er fra slagteriet, så er det fra Angelo's egne skove. Du får ikke små portioner her - tværtimod! - og da den hjemmedyrkede vin også er så god, kan det slet ikke betale sig at spise andre steder end her. Hvis man dog alligevel vil prøve andre lokale spisesteder, er der nogle forskellige at vælge imellem både i San Biagio Platani og i Sant'Angelo Muxaro.

Værelserne

Gårdens svageste side er vist værelserne... men bare rolig, det lyder værre end det er. Her på landet og især på Sicilien kan tiden virke til at stå ret stille, og vores oplevelse af gårdens værelser er, at de helt klart har gode senge og er veludstyrede, men der er virkeligt meget overdådigt pynt. Loredana har ikke været bange for at udvælge stærke farver, og indretningen vil i skandinaviske øjne derfor nok virke lidt kitsch. Når det er sagt, er det vist ikke indendørs, man tilbringer det mest af tiden og dermed har farvene og pynten ikke den store betydning, når man lægger sig til at sove. Værelserne ligger enten i hovedbygning eller i de to hytter i træværk foran huset. Hver hytte indeholder to værelser, og familier kan glæde sig over et lille selvstændigt hus, hvorfra de kan lige gå hen til poolen. Alle værelser råder over aircondition, fjernsyn og eget badeværelse med toilet og bruser.

Læs om værelserne på Tenuta San Giovanni

 

Søg priser og
bestil ophold

Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
 

Lignende boliger

Agriturismo Villa Dafne

Alia, Sicilien

La Terra dei Sogni

Fiumefreddo, Sicilien

Azienda Agrituristica Bergi

Castelbuono, Sicilien

Anbefalinger til dig

Il Vecchio Frantoio

Scillato, Sicilien

Villa Sciare Modo

Scillichenti, Sicilien

Agriturismo Badiula

Carlentini, Sicilien

Populært på Sicilien

search map