Hotel i Ragusa på Sicilien

Giardino sul Duomo B&B

Pris fra pr. pers.
Gratis afbestilling
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Ragusa er en romantisk labyrint, hvor du vil elske at fare vild og genfinde domkirken og det flotte torv, der ligger ned ad skråningen mod gågaden. Siciliens magiske stemning kombineres her med gastronomiske oplevelser (her ligger nok Syditaliens bedste restauranter Il Duomo og Don Serafino), der begge ligger i kort afstand fra denne lille bed and breakfast.

Skøn have midt i byen

Den største fordel du får ved at bo på Giardino sul Duomo er dens have, hvor du kan hvile eller nyde udsigten, inden du går på opdagelse i byen. Morgenmaden serveres i en lille stue, der har glasdøre ud til haven, hvor du også kan sidde så længe du synes om temperaturen. Haven er en blanding af skønhed på den ene side og forfald på den anden - men det bliver bedre og bedre dag efter dag nu hvor der igen er kommet liv blandt træerne af forskellige art. Der er både liggstole, stole og borde til fri benyttelse for alle gæster.

Stemning ved dit hotel

Trafikken i byen er nærmest ikke eksisterende - her bor du midt blandt de barokke palæer, der adskilles af trapper og smalle gader ret tæt på den flotte domkirke, hvis facade belyses helt særligt ved solnedgang.

Gode værelser

Hos Michele kan du vælge blandt kun 6 værelser - han har plan om at renovere flere af de lokaler, der vender mod haven, men indtil videre er udvalget ret lille - til gengæld er komforten stor. Værelserne er nemlig indrettet i minimalistisk stil, der står i flot kontrast med de hvide sten fra de hvælvede loft og murene. Sengene er bekvemme og kan samles eller skilles ad i to separate enkeltsenge; værelserne råder desuden alle over wi-fi internetadgang, minibar, aircondition, værdiboks, fjernsyn og badeværelse med toilet og bruser samt hårtørrer - junior suiten har dog karbad med vandmassage.

Værelserne på Giardino sul Duomo B&B

Dobbeltværelse med morgenmad

Standardværelserne ligger i palæet på Via Capitano Bocchieri, få skridt fra domkirken. Disse værelser indeholder to sovepladser og har mulighed for en ekstra opredning. De kan derfor bestilles både som dobbelt- eller tresengsværelser.

Junior Suite værelse med morgenmad

Dette værelse ligger på første sal over morgenmadsstuen. Den har indgang direkte fra gaden, hvor der er bilkørsel. Værelset er dog lydisoleret og forholdene om natten ret stille. Værelsets fordel er balkonen, der kikker over haven samt domkirken. Badeværelset indeholder her start karbad med vandmassage, toilet og hårtørrer.

Family Suite lejlighed med morgenmad

Dette værelse ligger i palæet på Via Capitano Bocchieri, få skridt fra domkirken. Det har udgang til en lille, meget lille gård hvor andre værelser også kikker ud til. Det er i bund og grund en lejlighed, der består af opholdsstue med køkkenhjørne og en god dobbeltsovesofa, rummeligt soveværelse med dobbeltseng samt mulighed for en ekstra opredning og badeværelse med toilet og bruser samt hårtørrer. Det er velegnet til en familie eller til et par der ønsker at blive i byen lidt længere tid end et par nætter.

 

Søg priser og
bestil ophold

Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
 

Lignende boliger

Etna Hotel

Giarre, Sicilien

Mahara Hotel

Mazara del Vallo, Sicilien

Parco Cavalonga

Ragusa, Sicilien

Anbefalinger til dig

Residence Terra Rossa

Taormina, Sicilien

Agriturismo Badiula

Carlentini, Sicilien

Hotel Gutkowski

Siracusa, Sicilien

Populært på Sicilien

Mahara Hotel

Mazara del Vallo

Etna Hotel

Giarre

search map