Hotel i Ragusa på Sicilien

Eremo della Giubiliana

Pris fra pr. pers.
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Du er omgivet af smukke marker, og beliggenheden bidrager til, at du her kan få en rigtigt afslappende ferie. At det kun tager et kvarter at køre ud til Marina di Ragusa og havet, gør ikke sagen dårligere.

Ingen overdreven luksus, men masser af gæstfrihed

Eremo della Giubliana er et meget behageligt hotel, som trods sine mange stjerner er uformelt, pittoresk, gæstfrit og hjemligt snarere end luksuriøst. Her er det let at trives i den særlige atmosfære, her er det let at slappe af i den vildtvoksende have og her er det let at gå tilfreds fra bordet, eftersom du spiser godt i hotellets restaurant, Don Eusebio. Maden serveres i riddersalen. Om sommeren dækkes der op udendørs, og her kan du nyde de aromatiske dufte, der spreder sig i luften fra alt det grønne, som vokser i haven. Stilen er charmerende og varmt hyggelig med røde sofaer, lænestole og ægte tæpper, som står i fin kontrast til hvidkalkede vægge og lysestager. Guldrammer og ridderrustninger minder dig om en svunden tid, ligesom husets øvrige detaljer og smukke udseende.

Du bor tæt på mange skønne byer og strande

Ragusa, Siracusa, Modica, Noto - listen over seværdige byer, du absolut ikke bør gå glip af, kan hurtigt blive lang, når du befinder dig her på Siciliens sydlige del. Barokarkitektur, smalle stræder, vidunderlige kvarterer og fantastiske udsigter er bare noget af det, du kan opleve her. Også de stande, der ligger i nærheden, hvor Notos nok er den mest populære, lokker til skønne, afslappende stunder under solens stråler og bad i krystalklart vand. For dig, som kan lide at blive ekstra forkælet, kan du besøge hotellets wellness-afdeling, hvor du kan bestille forskellige behandlinger.

Værelserne er holdt i en rustik stil

Bygningerne er i tre etager, og værelserne nås med trappe. Værelserne, tidligere nonneceller, er spartansk indrettet med hvidkalkede vægge for at bevare den originale stemning. Samtlige Classicværelser er udstyret med bekvemmeligheder som aircondition, Wi-Fi, minibar, pengeboks og badeværelse. Bestiller du halvpension, indgår 2 retter i prisen, samt dessert, kaffe og vand.

 

Søg priser og
bestil ophold

Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
 

Lignende boliger

Grand Hotel Atlantis Bay

Taormina, Sicilien

Diamond Naxos Taormina

Giardini di Naxos, Sicilien

Anbefalinger til dig

Il Cantiere Navale

Marina di Castagneto C., Toscana

La Cecinella

Cecina Mare, Toscana

Populært på Sicilien

search map