Rejser til Punta Secca

Punta Secca er en henrivende lille by som ligger skønt ud til det åbne Middelhav. Den lokale strand er helt fantastisk, fint gyldent sand og det klareste og reneste hav, du kan forestille dig.

En ferie i Punta Secca er en afslappende badeferie med rig mulighed for at opdage de smukke barokbyer, der ligger i baglandet. Skulle du have lyst til aftenlivet, så ligger Marina di Ragusa og dens livlige havpromenade og shopping torv kun 5 minutters kørsel herfra.

Stemningsfuld fiskerleje

Hvis du kom til Punta Secca for få år siden, ville du have fundet en dejlig strand med et fiskerleje i forfald og et par fiskere, der samlede sig ved lokalsamfundets eneste kaffebar ved fyretårnet. Her kunne du ligge ved stranden i fred og ro, men ud over en øl eller en cola så kunne du ikke rigtigt købe andet.

Den verdensberømte TV-helt kommissær Montalbano

Det mirakel, som Punta Seccas indbyggere har oplevet, er kommet som lyn fra en klar himmel: Det har været en ren forelskelse for både det italienske og det internationale publikum i en personlighed, der først gjorde sig bemærket i litteraturens verden og siden blev en fjernsynshelt: nemlig Kommissær Montalbano. Da italiensk fjernsyn (RAI) valgte at filmatisere Andrea Camilleris berømte krimier, fandt de et hus, der passede perfekt til den forestilling, som forfatteren og publikum havde om kommissærens bolig. Den skulle ligge helt ud til en smuk strand, hvor der kun var fiskere og hvor den travle kommissær havde mulighed for at svømme i bugten, iagttage horisonten og smage de fantastiske retter, som hans tjenestepige efterlader i hans ovn i køkkenet … og lige drikke et ekstra glas til.

Tv-serie kulisserne

På jagt efter Montalbanos kulisser har flere fundet frem til huset og rygtet har hurtigt spredt sig gennem guidebøger og de sociale medier. Selv om huset ligger flot og ejerne har forsøgt at drive det som overnatningssted, så har den store opmærksomhed (eller den manglende viden om, hvordan man bestyrer et lille hotel) ikke været nok til, at rejsende valgte at bo her. Til gengæld er der sket en genoplivning af byen. I dag kan du vælge mellem mindst to-tre caféer, når du vil nyde din cola eller øl, og der er endog en god restaurant langs strandpromenaden tæt på den berømte Enzo a Mare, der også medvirker i tv-serien.

Den børnevenlige sandstrand

Stranden er i dag som den var engang; det fineste sand og børnevenlige forhold. Fiskerne sejler stadig ind og ud ad den lille havn med deres fangst, der stadig er stor nok til, at de gider at tage igen dagen efter. Området fungerer i dag mest som sommerhusområde, som enten bruges af ejerne selv eller udlejes til turister. Byen står stadig i stille forfald, mens fyrtårnet blinker ud til skibene natten igennem. Vælg Punta Secca, fordi du gerne vil slappe af i lokalmiljøet og vil leje en fornuftig feriebolig til en rimelig pris.



Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Punta Secca

Hvad siger gæsterne i Punta Secca?

8,4
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 5 anmeldelser