Hvor vil du hen?
Loading
Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Modica ligger i den sydlige del af Monti Iblei-bjergene ca. 15 km syd for provinshovedstaden Ragusa. Byen ligger pittoresk i knap 300 meters højde og er delt op i to dele som henholdsvis betegnes Modica Bassa (lavtliggende del) og Modica Alta (højtliggende del).

Modica Alta byder desuden på flere flotte kirker og bygninger og fra nogle steder er der en flot udsigt over området og Modica Bassa. Bydelens hovedattraktion er kirken San Giorgio, hvis mere end 200 trin, der fører til indgangen, er et imponerende syn. 

Modica Bassa har også flere seværdigheder. Her er en del kirker som man bør tage et nærmere kig på, f. eks. Santa Maria di Betlem og Chiesa del Carmine.

Kort over Modica

Klik på kortet herunder for mere information om hoteller og andre ferieboliger i byen samt en oversigt over afstande til lufthavne og byer i Nordeuropa.

Toscana Sardinien Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Emilia-Romagna Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Sydtyrol Umbrien Veneto Kort over Italien

Hotel, villa eller ferielejlighed?

Hos In-Italia kan du vælge mellem mere end 1.500 ferieboliger i Italien - heriblandt et bredt udvalg af håndplukkede hoteller, villaer og ferielejligheder på Sicilien. 

Indtast blot "Modica" og rejsetidspunkt i søgemaskinen her på siden for at få en oversigt over de bedste ferieboliger i og omkring den bermøte barokby. 

Har du spørgsmål, eller vil du gerne have hjælp til at vælge den helt rigtige feriebolig, er du velkommen til at ringe til os for en snak om, hvad du skal vælge og hvorfor.

Vil du gerne opleve mere af Sicilien, kan du naturligvis også vælge at bo forskellige steder i løbet af ferien for at opleve mere af øen, som er større end man lige tror. 

Transport

Vil du rejse med fly til Sicilien, er den lille Comiso Lufthavn nærmest Modica. Inden for rimelig køreafstand er dog også Catania Lufthavn (lufthavnskode CTA). Denne lufthavn midt på Siciliens østkyst ligger godt placeret i forhold til mange af øens mest populære destinationer og er da også den mest benyttede. Der er det meste af året gode chance for at finde forbindelser hertil fra Danmark.

Fra lufthavnen er der busforbindelse til Modica. Byen har ligeledes en togstation vest for centrum med forbindelse til  Siracusa og flere af de andre barokbyer. Vær opmærksom på, at særligt de mindre, lokale toglinjer på Sicilien har ry for at være en langsommelig måde at komme omkring på. 

Til trods for mulighederne for offentlig transport (evt. i kombination med taxi) foretrækker mange af  vores rejsende fleksibiliteten, der følger med at billeje. Lejebiler på Sicilien er ikke så dyre som herhjemme og gør det ikke blot lettere at komme til og fra lufthavnen, men giver dig også nemmere adgang til øens seværdigheder i løbet af ferien. 

De fleste synes det er for langt at køre hele vejen til Sicilien i egen bil på grund af afstanden. Der er endnu ikke broforbindelse fra det italienske fastland til Sicilien. Vil du tage alligevel den omkring 3.000 km lange tur fra Danmark, er det dog muligt at få bilen med færge over til øen fra for eksempel Villa San Giovanni til Messina på Sicilien.

Restauranter og shopping

Byen har et bredt udvalg af spisesteder i forskellige prisklasser med både gode restauranter, caféer og Italiens udgave af fastfood i form af for eksempel scacce og arancini. 

Har du en sød tand, kan du glæde dig over, at Modica er verdenskendt for produktonen af enestående chokolade. Eftersigende fremstilles den her i byen efter samme metode, som conquistadorerne oprindeligt lærte fra aztekerne i Sydamerika. Da chokoladen ikke gennemgår den moderne industrielle behandling, er den karakteristisk grov og kornet. Traditionelt krydres den med kanel eller vanillie, men du kan også få udgaver med chili, kaffe eller citrusfrugt.

Udflugter og seværdigheder

Ligesom ”nabobyerne” Ragusa og Noto Scicli, er Modica i høj grad præget af barokarkitektur og byder på mange spændende seværdigheder. De mange flotte gader, hvoraf flere er snævre, og gyder med gamle forretninger, er med til at gøre det historiske centrum til en spændende oplevelse.

Benyt også byens beliggenhed til at tage på udflugt til den arkæologiske park Cava d"Ispica, som er en floddal mellem Modica og Pozzallo med både smuk natur og nogle af Siciliens mest interessante historiske seværdigheder.  

Vil du opleve øens mest interessante seværdigheder i selskab med en lokalkendt, certificeret guide, tilbyder vores  samarbejdspartner Viator et væld af spændende ture, som du med fordel kan booke online hjemmefra. Læs mere mulighederne og book dine udflugter på Sicilien.

 
 

Populært på Sicilien

Villa Gisella

San Marco d'Alunzio

search map